Populært lige nu

Annoncespot_imgspot_img

★★★★☆☆ Grimm – klaustrofobisk, uhyggelig gotik-komik

Østerbro Teaters Revolverscene får eventyruniverset tørt på i Grimm. I en visuelt sort/hvid og samtidig kunstig verden kæmper arketyperne med møllen, der vedblivende maler forkrøblende tankegods fast i vores forestillingsverden, i Emil Rostrups fint unheimliche iscenesættelse af den stærke spillertrio.

Møllen maler melet i den gotisk ladede pastorale, der males frem i Grimm. Møllen maler og æder liv. Møllens insisterende malen former vores ubevidste tanker i eventyrets afsindige univers, hvor man dræber og sælger sine børn. Hvor man skærer deres hænder af eller spærrer dem inde i tårne. Hvor prinser og møer styrter rundt uden noget andet formål end at finde hinanden og leve lykkeligt til deres dages ende.

Det tankegods dekonstruerer dramatiker Sonja Ferdinand godt og grundigt i en tekst, der udstiller vanviddet, men samtidig fastholder genrens gru godt hjulpet af Laura Løwes altdominerende møllescenografi.

Grimm
Mathilde Arcel i Grimm på Revolver. Foto Sara Galbiati.

Alt er godt … godt … godt

Kunstige, computergenererede skyer driver bag den kværnende mølle, der som det eneste er placeret i rummet. Himmel, mølle og rum er som de tyrolerinspirerede kostumer holdt i sort/hvid med endnu et nik til et univers, hvor man enten er god eller ond. Med ord males det forlorne billede af en enkel idyl frem, som omgående punkteres med de tre spilleres skæve fnis og ekkoende stemmer, der i sløv gentagelse af “godt, godt, godt” signalerer, at “Alt er godt” er en sandhed med modifikationer.

Vi befinder og da også i første kapitel “De elendige beslutningers tidsalder”, som der står med gotiske bogstaver mellem skyerne. Her får vi eventyret om Rapunzel med det lange hår, som prinsen kravler op ad, som gysets emblem for den romantiske drøm, der sjældent holder til de impliceredes dages ende i den virkelige verden.

“Alt er godt” er en sandhed med modifikationer

Vi får også den første byge af tvivlsomme råd og udsagn med afsæt i eventyrverdenens logik a la “Skal du stå fadder til en nisse, er du fri om syv år,” der med et andet umiddelbart komisk knæk stiller spørgsmålstegn ved det verdensbillede, vi har nedarvet fra eventyrene. Muligvis har de fleste af os givet slip på nisser som en faktor i hverdagslivet, men det fængsel af forventninger og fordomme, eventyrene ideligt kolporterer, pipper stadig med et stede i vores mudrede protestantisk-kapitalistisk-romantiske forestillingsverden.

Grimm
Anton Hjejle og Freja Klint Sandberg i Grimm på Revolver. Foto Sara Galbiati.

Dødsangstskrigende, klaustrofobisk tristesse

Det er godt set og særdeles godt forløst i Emil Rostrups iscenesættelse, der udnytter den massivt-monotone møllescenografi optimalt. Et hop ned fra møllevingen i et pludseligt glimt af lys skaber i sig selv den unheimlich-fornemmelse af det grumme under det kendte, der er eventyrets motor.

Skriget ligger eksplicit i angsten for at få hænderne hugget af

Trioen på møllen supplerer hinanden perfekt med en fælles udtalt sans for deadpan-komik og gakkede gangarter kombineret med en dødsangstskrigende, klaustrofobisk tristesse. Skriget ligger eksplicit i angsten for at få hænderne hugget af, men også implicit i prinsens og Rapunzels kedsomhed i hinandens selskab og i Hans og Gretes forældres forsøg på at forklare omstændighederne for at efterlade børnene alene i skoven.

Allermest indespærret angst er der i Mathilde Arcels magiske – for ikke at sige paniske – flynder, der flikser og flakser, mere og mere mat henover gulvet, inden hun endelig udfries af Freja Klint Sandbergs tre ønsker, der handler om noget helt andet, end konen i muddergrøftens, hvor vi måske husker flynderen fra.

Grimm
Anton Hjejle og Freja Klint Sandberg i Grimm på Revolver. Foto Sara Galbiati.

Den lykkelige slutning?

Anton Hjejle fortryder intet som blodtørstig prins, der massakrerer Askepots søster med den skamskårne fod, inden Freja Klint Sandberg med satanisk ro og blikfløjtehvæs afkræver ham “Geld”. For regningen skal jo altid betales i dette grusomme univers, men ingen slipper ud, selvom de betaler prisen. I kapitel tre når vi således til “Den lykkelige slutning”, mens møllen atter maler melet.

Regningen skal jo altid betales i dette grusomme univers, men ingen slipper ud, selvom de betaler prisen

Grimm indfanger præcist, men samtidig både sært, sjovt og uhyggeligt, hvordan vi (og karaktererne) for evigt sidder fast i gentagne fortællemønstre, der hæmmer fantasiens og menneskets frihed. Holdet har skabt et helt særegent univers med de tre uhyre dygtige spillere, der med hvert sit temperament sætter arketyperne lige i skabet og samtidig giver dem en nutidig sprække, som de måske ikke kan komme ud af, men som er et nådesstød til den tankeverden, eventyrerne repræsenterer.

Grimm spiller 25. januar – 2. marts 2024 på Revolver, Østerbro Teater.

Seneste

★★★☆☆☆ Hamlets stjerne – Shakespeare og astrologien i rodet whodunnit-historie

Hamletscenens leder Lars Romann Engel præsenterer atter en selvskreven...

Teatergrad – Hvad så nu? Hvad gør I uden bevilling?

I denne uge mistede Teatergrad status og den medfølgende...

Operachef Philipp Kochheim modtager H.C. Andersen Prisen 2024

Philipp Kochheim, der frem til 1. maj er operachef...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

★★★☆☆☆ Hamlets stjerne – Shakespeare og astrologien i rodet whodunnit-historie

Hamletscenens leder Lars Romann Engel præsenterer atter en selvskreven...

Teatergrad – Hvad så nu? Hvad gør I uden bevilling?

I denne uge mistede Teatergrad status og den medfølgende...

Operachef Philipp Kochheim modtager H.C. Andersen Prisen 2024

Philipp Kochheim, der frem til 1. maj er operachef...

Små storbyteatre – kommunalpolitikerne fastholder et bredt teaterliv i København

11 københavnske teatre får status som små storbyteatre i...
Annonce
Anne Liisberg
Anne Liisberg
Kritikredaktør ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Har siden 1985 arbejdet som instruktør, forestillingsleder, PR-ansvarlig, underviser, skribent, redaktør og producent af både kulturelle og kommercielle produktioner. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.

★★★☆☆☆ Hamlets stjerne – Shakespeare og astrologien i rodet whodunnit-historie

Hamletscenens leder Lars Romann Engel præsenterer atter en selvskreven forestilling, der gentænker Shakespeares værk i en mere nutidig kontekst med referencer til danmarkhistoriske lokaliteter....

Teatergrad – Hvad så nu? Hvad gør I uden bevilling?

I denne uge mistede Teatergrad status og den medfølgende støtte som lille storbyteater i København. Teatrets to ledere, Pelle Nordhøj Kann og Christine Worre...

Operachef Philipp Kochheim modtager H.C. Andersen Prisen 2024

Philipp Kochheim, der frem til 1. maj er operachef for Den Jyske Opera, modtager H.C. Andersen Prisen 2024 for sit arbejde med H.C. Andersens...