Populært lige nu

DANISH+ – kurateret showcase er en del af dansk scenekunsts eksportsucces

Den internationale, kuraterede showcase DANISH+ løber af stablen 6. - 8. maj. Her stimler indkøbere fra 16 forskellige nationer sammen i Aarhus for at...

De nominerede til Årets Reumert 2024 – få overblikket her

De nominerede til Årets Reumert 2024 er i dag blevet offentliggjort med et bredt felt af genrer og produktioner fra hele landet repræsenteret. Som...

Lad sæson 25/26 blive en sæson med fokus på fairness for scenekunstnere

Produktionsselskabet prfrm opfordrer alle institutionsledere til at arbejde for, at sæson 25/26 bliver en sæson med fairness i højsædet med denne venlige påmindelse om...
Annoncespot_imgspot_img

★★★☆☆☆ Tender – omsorgsfuldt skovbad du ikke vil hjem fra

Kunstnerduoen Beyond Darkness har skabt værket Tender i samarbejde med billedkunstnerne Baum & Leahy som et inkluderende og socialt omfavnende værk. Som et omsorgsfuldt skovbad sidder vi på bløde landskaber midt i rummet omgivet af øer med muld, vibrerende lyduniverser og betagende naturkostumer. Det er et velkomment, sanseligt univers med en åben slutning.

Vi inviteres ind i små grupper under hensyn til præferencer for stol eller pude. Der er filt på gulvet og de små, bløde øer inviterer til nærvær og relation med danserne og de øvrige publikummer. Tværs gennem rummet og på gulvet hænger og står lyddesigner Eliza Bozeks små musikinstallationer. Naturskaller med valnødder og vibrerende elektroder udsender meditative kliklyde som let troperegn i regnskoven.

Annonce

Beyond Darkness består af kunstnerduoen Nadja Mattioli, som er instruktør og dramaturg, og Nanna Hanfgarn Jensen, der er koreograf. De mødtes på Den Danske Scenekunstskole i en fælles interesse for det sanselige, for naturen og mørket. Deres helt særegne koreografiske stil er stærkt taktil og med et blik for sociale og forbundne strukturer hos natur og mennesker.

Tender. Beyond Darkness på Dansetippen. Foto: Elena Perota
Tender. Beyond Darkness på Dansetippen. Foto: Elena Perota

Dansende forbundethed

Danserne Cecilie Schyth Kjær, Camilla Schnack og Anna Stamp udstråler en mildhed og et nærvær, der oser af generøsitet. Tre individer, men alligevel en enhed. Omfavnelsen som fænomen udforskes i dybe, lange kram, så tre bliver til en, og individet kan give slip for en stund og føle sig båret. 

Uden ord indtager kroppene essensen af den anden. Næsten som kommunikation på celleplan. Ansigter tæt med lukkede øjne i sanselige nærvær. Kroppene bevæger sig mellem lydinstallationer og øer af publikum, muld og instrumenter. Rækker ud, tager imod, tager sig af, ben og arme omslynget, rolige og lydhøre. 

Omfavnelsen som fænomen udforskes i dybe, lange kram

De smukke kostumer syet af Fie Von Veer er udformet næsten som den gi, der bruges i kampsport med et bælte i samme mønster. De er efter sigende AI-genererede, og fremstår som vild natur. En tæt jungle, der understreger deres forbundethed. De forenes i dragternes nuancerede naturmalerier, som slyngplanter der vikler sig sammen og gror på hinanden. 

Tender. Beyond Darkness på Dansetippen. Foto: Elena Perota
Tender. Beyond Darkness på Dansetippen. Foto: Elena Perota

Omsorg som mangelvare

Beyond Darkness oplever som mange andre, at omsorg er blevet en mangelvare, og er som altid gået videnskabeligt til værks. Omsorgen for natur og mennesker er afløst af klimakrise, mangel på plejepersonale og krige. Solveig Gade fra Københavns Universitets researchprojekt om omsorg og krise i det 21. århundrede (Oikos) og danser Cath Borch Jensen har været konsulenter for kunstnerduoens forskning.

Fokus på at bygge fællesskaber trods forskelligheder, som modreaktion til den stigende aggression og distance

Med Tender sættes dermed fokus på at bygge fællesskaber trods forskelligheder, som modreaktion til den stigende aggression og distance. Visionen er at omfavne levede erfaringer for at inkludere marginaliserede grupper både i processer og forestillinger. Måske er det for at omfavne forskellige behov, at der både spilles lyse og mørke versioner af Tender på Dansetippen?

Tender. Beyond Darkness på Dansetippen. Foto: Elena Perota
Tender. Beyond Darkness på Dansetippen. Foto: Elena Perota

Før og efter mørkets frembrud, både nat og dag. For det er tydeligt, at værket kan spille overalt. Nå mennesker, der ikke kan komme til værket, og fungere som ren installation og stadig have høj kunstnerisk værdi. Det er lyst denne spilledag, og jeg drømmer om også at opleve natversionen med skærpede sanser omsluttet af mørket, lydende og magien, som nu siver ud ad de smukke vinduer. 

Naturterapi i teaterform

I stedet står fællesskabet i rummet tydeligt frem, som et behageligt omsorgsretreat. Vi kan både opleve dansernes omslyngede omsorg for hinanden, men også selv blive omslynget med taktile, bløde, grenlignende puder i forskellige farver. Fra publikum til publikum slynger de bløde planter sig om vores skuldre og arme og skaber en forbundethed med os selv og naturen i respekt for vores velbefindende.

Tender. Beyond Darkness på Dansetippen. Foto: Elena Perota
Tender. Beyond Darkness på Dansetippen. Foto: Elena Perota

Danserne har sået frø i de små bede og vander dem med smukke, farvede glaskarafler og klare glassugerør, der skulpturelt rejser sig på hver ø. Vi inviteres til at være med til at så, forbinde os med jorden og naturen og hinanden. Med ét slippes vi løs til at udforske rummet og installationen på egen hånd. Mange benytter lejligheden til at undersøge de fascinerende, haptiske musikinstrumenter eller tage en lur.

Værket er som altid hos Beyond Darkness gennemtænkt til mindste detalje

Værket er som altid hos Beyond Darkness gennemtænkt til mindste detalje. Den sensoriske musikfrembringelse, de taktile materialer, kostumer, der kan gøre tre dansere til én og de naturlige materialers helende effekt på mennesker. Den fjerde stjerne ligger derfor i mørket og magien med en større overbevisning om, at forestillingen er helt færdig og også afsluttes som værk, før publikum sættes fri. 

Seneste

Open call: Gæstespil til Teater FÅR302

Ansøgningsfrist: 17. maj 2024

Den Jyske Opera stiller skarpt på flygtningekriser gennem nyt samarbejde 

I forbindelse med den kommende iscenesættelse af tjekkiske Bohuslav...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Open call: Gæstespil til Teater FÅR302

Ansøgningsfrist: 17. maj 2024

Den Jyske Opera stiller skarpt på flygtningekriser gennem nyt samarbejde 

I forbindelse med den kommende iscenesættelse af tjekkiske Bohuslav...

DANISH+ – kurateret showcase er en del af dansk scenekunsts eksportsucces

Den internationale, kuraterede showcase DANISH+ løber af stablen 6....

Lucia Vinde Dirchsen: “Der er plads til jer – lige præcis som dem, I er”

I sidste uge offentliggjorde Årets Reumert-juryen, at der fremover...
Annonce
Dorte Grannov Balslev
Dorte Grannov Balslev
Cand.mag. i musik- og dansevidenskab. Mange års erfaring med udvikling af scenekunstprojekter i inkluderende formater. Forfatter til undervisningsmaterialer om scenekunst på Forlaget Alinea. Arbejder for tiden som selvstændig konsulent og underviser indenfor scenekunst og arkitektur.
Annonce

Open call: Gæstespil til Teater FÅR302

Ansøgningsfrist: 17. maj 2024

Den Jyske Opera stiller skarpt på flygtningekriser gennem nyt samarbejde 

I forbindelse med den kommende iscenesættelse af tjekkiske Bohuslav Martinůs opera, The Greek Passion, indgår Den Jyske Opera et ekstraordinært samarbejde med Røde Kors og...