★★★★☆☆ ZøvnZaun – begavet kapitalistisk drømmerejse

Vi sover i gennemsnit langt mindre end vores forfædre. Det gør CuntsCollective og TBA Performance Group elegant noget ved i deres både sanselige og kapitalismekritiske performance ZøvnZaun, som spiller kortvarigt på Teatret Zeppelin.

Mennesker i hvide kitler modtager os og beder os høfligt om at udfylde et spørgeskema om vores søvnvaner. Vi skal også lige afgive personlige oplysninger på både os selv og en nærtstående, der kan kontaktes i tilfælde af, at noget sker. Det gør vi da gerne, ligesom vi selvfølgelig også krydser af i boksen, hvor vi giver lov til at blive kontaktet igen.

Kan man nøjes med at sove i 40 minutter?

Allerede i denne lille intro, hvor en salgsvideo for SLSF Sleep Software community kører på en lille skærm bag os, peger TBA Performance Group og CuntsCollective på det, man i gamle dage kaldte den accelererende virkelighed og kapitalismens uendelige muligheder for at lukrere på den tilstand af FOMO og mangel på kritisk sans, tempoet hensætter os i.

Spørgeskemaerne bliver indsamlet til analyse. Imens får vi et oplæg om den gennemsnitlige søvnperiode, der er faldet fra 10 til 6,5 år over de sidste par hundrede år. Smartphonen er blandt de konkrete søvnforstyrrere, nikker alle til. Jeg er den dag den eneste, der ikke går i seng med min telefon.

Vi får lov at sige farvel til den firkantede flugtmaskine og afleverer den villigt, før vi laver et lille soveritual og går i gåsegang til søvneksperimentet, hvor teamet bag SLSF vil hjælpe os med at reducere vores søvnbehov til 40 minutter.

Myriader af farver og en kakofoni af stemmer

Eksperimentet – eller måske nærmere salgspitchet – foregår i en stor oppustet dome, hvor vi lægger os i en cirkel med høretelefoner og tæpper på. Blide lyde blander sig med en coachende stemme, mens myriader af farver blandes på domens indre over os. Vi bringes gennem søvnens fire faser, mens den kliniske forskertale isprænges elementer af drømmerejsens toner.

Det er visuelt betagende, som mønstrene changerer, næsten omslutter os og tilsidst bliver til en kakofoni af stemmer, dog med det insisterende SLSF distinkt stikkende ud af ordsumpen. Det er nemt at synke hen i søvnen, men også dragende at blinke øjnene op og følge billedsceneriet, mens vi af og til helt konkret gennemrystes af en installation under vores leje. Musklerne slapper af og vi føres dybere ind i det påståede community, SLSF tilbyder os.

Smelter drøm og reklamefilm

Vi debriefer på række uden for domen. Strækker os og åbner atter villigt munden for et sprøjt kaffeerstatning, inden vi får telefonerne tilbage. Gad vide, hvad SLSF har lagt ind i dem?

ZøvnZaun lykkes virkelig godt med at skabe en æstetisk oplevelse og samtidig stille spørgsmål til kapitalismens leverum. Det gør forestillingen ved at spille på vores villighed til at spille med, som jo på samme tid udstiller vores villighed til at give oplysninger og tilmed vores telefoner fra os til vidt fremmede, der lover os guld og grønne skove i form af et stærkt nedsat søvnbehov.

ZøvnZaun smelter drøm og reklamefilm på en begavet måde, der lader det sanselige fylde, men indrammer drømmeuniverset i den let ironiske, men jo reelt dødeligt alvorlige kontekst af en optimeringskultur, der ikke har plads til hvile og refleksion.