Populært lige nu

Passage Festival minianmeldelser – gadeteater i fokus

Passage Festival 2026

SCENEN SAT: Er remedieringer virkelig vejen frem for dansk scenekunst?

SCENEN SAT er ISCENE’s månedlige klumme, hvor skiftende stemmer fra scenekunstens verden deler deres erfaringer, holdninger og blikke på feltet. I dag spørger skribent Emil Amby,...
Annonce

Ny dansk professor i Teatervidenskab på Universitet i Bergen

Ulla Kallenbach (f. 1978) er blevet udnævnt til ny professor for Teatervitenskap på Universitet i Bergen. Igennem sin forskning ser Ulla Kallenbach frem til fortsat at styrke de historisk stærke bånd mellem dansk og norsk teater.

Annonce

Udnævnelsen af Ulla Kallenbach kommer efter en turbulent periode i 2023, hvor der var varslet massive nedskæringer på faget i Bergen. Imidlertid gjorde internationale protester, herunder fra det danske fagmiljø og indsigelser fra et samlet scenekunstmiljø i Norge, at afgørelsen om at beskære faget med to stillinger blev ændret. Nu bliver faget i stedet styrket gennem udnævnelsen af en ny professor.

Om Ulla Kallenbach

Ulla Kallenbach er uddannet fra Royal Academy of Dramatic Art og King’s College (UK) samt Teater- og Performancestudier på Københavns Universitet, hvor hun i 2007 modtog guldmedalje for specialet Space and Visuality in the Drama Text og i 2014 forsvarede sin ph.d. om fantasiens kulturhistorie og dramaturgi.

Der er historisk tætte bånd mellem dansk teater og Bergen: Ludvig Holberg, der er grundlægger til dansk teater, voksede op i Bergen, og det moderne gennembruds dramatikere som norske Henrik Ibsen og Bjørnstjerne Bjørnson er helt centrale skikkelser i dansk teaterhistorie.

Kallenbach udgav i forbindelse med Dansk Teater 300 år En verden af forestillinger – Skuespil & illusionen indføring i forholdet mellem tekst, iscenesættelse og om, hvordan man aktiverer publikums fantasi.

Annonce

Aktuel forskning

I Kallenbachs igangværende forskningsprojekt Artistic Exchanges undersøger hun netop forholdet mellem Det Kongelige Teater og internationale teaterstrømninger, blandt andet gennem en digital kortlægning af teaterkunstneres rejser. Hendes forskning viser, at Det Kongelige Teater var et kulturelt knudepunkt i Europa. Det tiltrak en række internationale teaterkunstnere, og danske kunstnere havde mulighed for at opleve de største internationale teaterscener og -stjerner på deres inspirationsrejser rundt i Europa. Rejserne fik betydning for, hvad publikum kom til at opleve, når de gik i Det Kongelige Teater.

Kallenbach har i forlængelse af projektet de seneste år stået bag en række internationale seminarer i Rom, London og til efteråret Paris, hvor danske og internationale forskere og kunstnere udveksler viden om de fælles historiske strømninger og deres fortsatte indflydelse på samtidens teater.

Annonce

Hendes vision for det teatervidenskabelige forskningsfelt er netop at styrke relationen mellem teaterhistorisk- og dramaturgisk forskning og kunstnerisk praksis: ”Teater skaber virkeligheder. Teaterforskningen kan bidrage med vigtig inspiration og forståelse til teaterfeltet i dag – om samspillet mellem samtid og scene, kollektive skabelsesprocesser, kropslig viden og forestillingsevnens kraft.” Gennem sin forskning ser Ulla Kallenbach frem til fortsat at styrke de historisk stærke bånd mellem dansk og norsk teater.

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Stærk performanceprofil bliver ny leder af Udviklingsplatformen for Scenekunst

Erik Pold er ny leder af Udviklingsplatformen for Scenekunst...

Nu bliver også havet og himlen til åbne scener i Danmarks Internationale Gadeteaterfestivaler

DIG Festivalerne inviterer publikum ud under åben himmel til...

Stærk performanceprofil bliver ny leder af Udviklingsplatformen for Scenekunst

Erik Pold er ny leder af Udviklingsplatformen for Scenekunst (UP). Han skal med mere end 25 års erfaring i scenekunsten bygge videre på UP’s...