Iranskfødte Hooman Sharifi besøger Danmark med sit storværk fra 2023, While in battle I’m free, never free to rest. Det verdensberømte svenske kompagni Cullberg og 10 gæstedansere med baggrund i streetdance mødes på en dansende slagmark til iransk folkemusik midt på Blågårds Plads.
Metropolis under Københavns Internationale Teater har inviteret til den to timer lange, sveddryppende forestilling under åben himmel i hjertet af indre Nørrebro. Meget er på spil, og alle kan se med, mens byen lever ved siden af værket. Der er børnene, der har sat sig på en høj sten, manden, der råber i sin telefon, cafegæsterne, der ser fodboldlandskamp. Alle de forskelligheder, der også er repræsenteret på scenen.
Iranskfødte Hooman Sharifi kom til Norge som dreng og har gennem sin karriere som danser og koreograf altid arbejdet politisk med dans. Forestillingen indledes med blændende live oplæsning af digte skrevet af AM-Burcu Sahin, Athena Farrokhzad og Merima Dizdarevíc. De indledes med forestillingens titel, som er et citat af borgerrettighedsaktivisten James Baldwin.

Den evige kamp
Gennem dansen bliver grænserne udvisket og samhørigheden vokser, uden at vi mister vores individ, siger Sharifi. Danserne deler karakteristiske bevægelser, der overtages af den næste solist på scenen, der gør det til sit eget. Skuldre, der løftes rytmisk op og ned, trin, der næsten svæver over scenen, fremstrakte arme foran kroppe eller bløde løftede arme med en hurtig, artikuleret håndgestik.
Danserne søger mod det fælles definerende
Danserne søger mod det fælles definerende. Trods den stærke mangfoldighed af genrer repræsenteret fra hele verden, er der ikke meget individ at spore. Ingen stikker af i deres egen stil for at please publikum og styrke sig selv. En lind strøm af bevægelsesafstemninger i soli, parinteraktioner og enkelte ensembledanse sætter fokus på de evige kampe og forhandlinger, der flytter os fra og mod hinanden uden ophør.
DJ Neda Sanai spiller iransk folkemusik fra flere egne af landet. Blæser- og strengeinstrumenter smyger sig om hinanden, mens rytmer animerer til hurtigere trin. Én fod i luften, bliver til mange forskellige formationer af fødder. En robotarm bliver til flertydige robottolkninger, og et hop forplanter sig til mange løb og hop på skift med forskellige udtryk.

Relationer er altid nye
Hooman Sharifi fortæller til en aftertalk, at det er svært at finde et fælles sprog og koncept at koreografere efter. Bare ét ord kan virke ekskluderende på nogen. Der er givet nogle retninger og nogle musikalske cues, men bevægelserne skabes på stedet: ”I’m going on an adventure every day,” fortæller en danser. Perfektion er derfor en blindgyde: ”Relationships are always new”.
Koreografen konkretiserer:” There is this body arising between people. The togetherness made by the dancers. The moment I touch it, it vanishes”. På scenen ser vi det med egne øjne, det fælles tredje, der opløser grænserne. Et fælles koncept over diagonalen med samba-rystende skuldre, hofter, der bøjer, og ben, der sparkes taktfast frem under gang. Smil breder sig med spirende kontakt til publikum.
Det er i grunden ret livsbekræftende, selv uden at vække de store følelser
Publikum er sultne. Måske grådige. For vi ved, hvad de her dansere også kunne give os af wow-oplevelser, som de mestrer på hver deres område. I stedet ser vi et nyt og stærkt kollektiv udfolde sig for øjnene af os, og det er i grunden ret livsbekræftende, selv uden at vække de store følelser i de improviserede kropslige fortællinger og detaljerige bevægelser.

Danset fællesskab
Marita Tjärnström og Hooman Sharifi har skabt kostumer i bomuld eller hør i smukt afstemte farver. Det er løst og tidløst, så vi selv kan placere værket i alt fra urtiden til moderne tid. Danserne kalder deres fælles stil for “new contemporary folk”. Gennem den sveddryppende udveksling af stilarter opstår et helt nyt danset fællesskab uden at spejle hinanden, men ved konstant at holde fast i forskellighederne sammen.
Med stort teknisk overskud nyfortolkes robotteknik, ballroom og klassisk strakte fødder
Det er en kraftpræstation for de topprofessionelle dansere i hver deres egne stilarter at skulle skabe nyt i to timer uden at falde tilbage i vaner. Med stort teknisk overskud nyfortolkes robotteknik, ballroom og klassisk strakte fødder, smukt afstemt og med stor omsorg og indlevelse. Afslutningsvist inviteres publikum med ind i festen dansende i lange kæder rundt om scenen som en trumf på denne hyldest til fællesskabet.
Se også interview med koreograf Hooman Sharifi her.
Koreograf: Hooman Sharifi. Musik- og lyddesign: Neda Sanai. Lysdesign: David Prokopîc og Hooman Sharifi. Kostumer: Marita Tjärnström og Hooman Sharifi. Repetitionsledere: Agnieszka Sjökvist Dlugoszewska. Projektrådgiver: Niki Tsappos. Foto: Senai Berhe. Art Direction: Martin Falck. Poeter: BAM-Burcu Sahin, Athena Farrokhzad. Merima Dizdarevíc.
Medvirkende: Afra Hosseini Kaladjahi, Ama Kyel, Anand Bolder, Anastasija Olescuka, Andreas Sanchez, Anna Fitoussi, Camille Prieux, Chiara Galioli, Eleanor Campbell, Elin Hallquist, Eliott Marmouset, Eszter Czédulás, Freddy Houndekindo, Gloria Kapako, Ida Holmlund, Johanna Tengan. Judith Coumans, Lilian Steiner, Mohamed Y.Shika, Noam Segal, Omar Velasquez Rojas, Rebecca Livaniou, Robin Johansson, Vincent Van der Plas.
While in battle I’m free, never free to rest spilles på Blågårds Plads den 25. – 29. juni 2024 under Metropolis.