Det Flyvende Teater (DFT) tilslutter sig brevet fra direktøren for Teater Batida. Linda Sugataghy, som er creative producer for DFT har skrevet denne kommentar om behovet for gennemsigtighed, en vurderingspraksis i udvikling og om håbet om en mere konstruktiv dialog.
Vi læste Teater Batidas åbne brev til Kulturministeren med genkendelse og oprigtig taknemmelighed for at have åbnet banen. I dag driver Det Flyvende Teater verdens første teater i en international lufthavn – i Billund Airport (BLL). Et enestående scenekunstprojekt skabt midt under corona-pandemien, som hver uge konverterer tusindvis af passagerer til publikum. Men uden ordentlig støtte risikerer vi at måtte stoppe fra næste år.
Afslag på afslag
Siden 2021 har vi modtaget afslag på afslag fra Statens Kunstfond på trods af, at vi turnerer internationalt, modtager anerkendelse og støtte fra udenlandske fonde og EU-projekter, og samarbejder tæt med en række danske kommuner, regioner og institutioner.
Det handler ikke om, at vi forventer automatisk støtte. Men vi savner gennemsigtighed, dialog – og en reel forståelse for nye formater og veje i scenekunsten. Måske er det på tide med en mere konstruktiv og konkret vurderingspraksis, som faktisk kan hjælpe projekter og uafhængige kompagnier som vores videre?
Man behøver ikke at gå så langt – det er nok at se på de evalueringer, der gives af europæiske projekter, eller blot på de overskuelige tal og skemaer fra andre internationale fonde. Dem kan man i det mindste støtte sig til for at forstå, hvor man er kommet til kort, hvor man udmærker sig, og hvor der er plads til forbedring. For uden feedback fører den lange række af afslag kun til frustration og misforståelser – især når selvsamme projekter anerkendes og støttes i andre lande.
Plads til mangfoldighed?
Tildelingslisterne viser også, at det ofte er de samme navne, der optræder blandt støttemodtagerne. Vi blev informeret om, at de bevilgede projekter “lever op til excellence-kriterierne.” Det forstår vi, men er der også plads til at vurdere diversitet og mangfoldighed i vurderingskriterierne?
Hvorfor er kunstfonden villig til at belønne excellence og ikke tage risici? Hvordan kan nye ideer og formater udvikle sig, hvis der ikke gives mulighed for at fejle – måske endda på en betydelig måde – i det mindste én gang? “Prøv igen. Fejl igen. Fejl bedre,” skrev Samuel Beckett.
Det sagt, ønsker vi ikke at stå alene midt på banen. Vi efterlyser dialog og samarbejde, men efter adskillige henvendelser med ønske om møder og feedback, har vi desværre kun modtaget standardiserede svar.
Derfor har vi inviteret Kulturministeren til BLL for at opleve teatret med egne øjne. Vi håber, han tager imod invitationen. For vi tror stadig på, at der kan bygges bro mellem institutioner og vækstlag, som også ofte samler kunstnere fra forskellige lande.
Det ville være et kæmpe tab – ikke kun for os, men for dansk scenekunst – hvis Det Flyvende Teater næste år må pakke kufferten og søge videre ud i verden efter mere… Inklusion.
Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
