Et Danmark i kulturel balance – otte borgmestre i fælles opråb

Otte borgmestre har sendt dette åbne brev til kulturminister Jakob Engel-Schmidt i anledning af den forestående scenekunstreform.

Kære Jakob Engel-Schmidt

Danmark står over for en vigtig scenekunstreform. Den bliver afgørende for, hvordan fremtidens kulturtilbud prioriteres – ikke kun mellem kunstinstitutioner, men mellem landsdele, borgere og muligheder.

Som borgmestre i kommuner med stærke scenekunstmiljøer skriver vi dette som et fælles kommunalt opråb: Reformen bør være en anledning til at skabe reel kulturel balance i Danmark.

For os handler scenekunst ikke kun om forestillinger på en scene. Jo, tilbuddet om scenekunst er naturligvis det vigtigste. Men scenekunst handler også om bosætning, dannelse, turisme, erhvervsudvikling og sammenhængskraft. Kultur er en del af fundamentet under levende lokalsamfund – og dermed en central brik i ambitionen om et Danmark i bedre balance, som både regeringen, kommunerne og KL arbejder for.

En dokumenteret skævhed

Tal fra blandt andet Balance Danmark peger på en tydelig geografisk ubalance i fordelingen af statslige scenekunstmidler. Region Hovedstaden modtager omkring 69 procent af midlerne, selv om kun cirka 31 procent af befolkningen bor der. Samtidig modtager Region Sjælland, Syddanmark og Nordjylland en væsentligt mindre andel, end deres befolkningsgrundlag tilsiger.

Det er ikke kun et kulturpolitisk spørgsmål – det er et regionalpolitisk spørgsmål. Når professionelle kulturtilbud er langt væk, påvirker det både børns møde med kunst, borgernes adgang til fællesskaber og oplevelsen af lige muligheder på tværs af landet. Kulturministeriets egne analyser viser desuden, at en stor del af danskerne slet ikke benytter scenekunst, særligt i områder langt fra de større institutioner.

Kommunerne løfter allerede – men kan ikke løfte alene

I mange kommuner investeres der i dag betydelige midler i kultur efter bedste evne. Vi prioriterer lokale teatre, samarbejder med skoler og foreninger og forsøger at skabe rammer for kunst og fællesskab – også under økonomiske vilkår, hvor der er pres på velfærdsområderne.

Men virkeligheden er, at kommunerne ikke kan løfte opgaven alene. Uden en tydelig statslig opbakning og dedikation bliver mulighederne for at skabe langsigtede, regionale kulturtilbud begrænsede. Resultatet er, at mange borgere – særligt uden for de største byer – stadig har langt til professionel scenekunst.

Som borgmestre efterspørger vi derfor en stærkere national ramme, der matcher det engagement, kommunerne allerede lægger i kulturen.

Kultur som drivkraft for lokal udvikling

I vores kommuner ser vi tydeligt, hvordan scenekunstinstitutioner bidrager langt ud over kulturlivet. De er med til at tiltrække borgere og besøgende, skabe identitet og understøtte lokale turismestrategier. De samarbejder med skoler og uddannelser og giver børn og unge møder med kunst, der styrker både trivsel og dannelse.

Når der investeres i kultur uden for de største byer, investeres der samtidig i attraktive lokalsamfund.

Derfor mener vi, at scenekunstreformen bør tænkes tæt sammen med den regionale udviklingsdagsorden, som kommunerne og KL arbejder målrettet med.

Regionale teatre kan binde landet sammen

Vi peger på behovet for en tydelig regional teaterstruktur, hvor teatre med dokumenteret rækkevidde på tværs af kommunegrænser får et klart mandat og en stabil statslig medfinansiering til at løfte et større geografisk ansvar.

Det vil kunne:

• styrke geografisk lighed i adgangen til scenekunst  
• understøtte bosætning og levende lokalsamfund  
• skabe stærkere samarbejder mellem kommuner om børn, unge og uddannelse  
• bidrage til turisme og lokal erhvervsudvikling  
• sikre, at flere børn og unge møder professionel kunst i deres opvækst  
• skabe kulturelle fyrtårne uden for de største byer  

Dette handler ikke om at svække kulturinstitutionerne i København, Aarhus, Odense eller Aalborg. Tværtimod handler det om at supplere det eksisterende kulturliv med stærke regionale knudepunkter, der kan forbinde Danmark bedre – kulturelt såvel som geografisk.

Et fælles ansvar

Som borgmestre ønsker vi at tage medansvar for en kulturstruktur, der både styrker kunstnerisk kvalitet og regional udvikling. Derfor opfordrer vi til, at scenekunstreformen:

• anerkender den dokumenterede geografiske ubalance  
• styrker statens engagement i regionale kulturtilbud  
• skaber rammer, hvor kommunale investeringer i kultur matches af en tydelig national prioritering 

Vi står klar til dialog – ikke kun på vegne af vores egne kommuner, men på vegne af de mange lokalsamfund, hvor scenekunst kan blive en afgørende del af fremtidens fællesskaber.

For Danmark skal hænge sammen. Også kulturelt.