Ganløse Revyen 2025 oser af overskud og spilleglæde i en musikalsk iscenesættelse, der har plads til både det stilfærdige og det højtråbende. Revyen er fyldt med smukke viser og den særlige Ganløse-deadpan-stil, og skal særligt roses for en ambitiøs og flot udført fejring af revygenrens 175 år.
“Ganløse, Ganløse, Ganløse, Ganløse, Ganløse, Ganløse Kro” traller Keld og Hilda i Le Münster-Swendsen og Michael Hasselflugs skikkelser. Den sidste med slasket-roterende Heick-håndbevægelser på guitaren. Det kendte sangerpars pensionering går som en hædersparade gennem flere af årets revyer. Her i Søren Anker Madsens søde lowkey-tekst, hvor parret nægter at kende til andre byer, for den remse har Keld ikke kunnet huske, siden han skrev sangen.
Revyens memory lane
Anders Agger vandrer også gennem revysæsonen, men får her kun sneget sig ind i en bisætning i den stærke gendigtning af Børge Müllers Tømmerflåden, som Martin Knudsen og Michael Hasselflug leverer i fornem stil som kulmination på endnu et 2025-must: fejringen af revygenrens 175 år. Cadeau til skriverne Hø, Bø og Jensen for et ambitiøst greb på jubilæet og til hele revyholdet – ikke mindst kostumiererne – for en overdådigt udført tur ned ad revyens memory lane.
Siden leverer Michael Hasselflug den originale vare i Jan Svarrers sørgeligt-smukke ode over Europa, Aftenlandet, der poetisk rammer tidens afmagt.
Fejringen åbner anden del, mens der i første del lægges hårdt ud med autotune på speed i det ikke helt vellykkede intro-hiphopnummer, der spiller på at være ung med de unge og den trætte pointe om, at dem er der ikke mange af blandt publikum. Efter denne pumpende start går Ganløse Revyen 2025 musikalsk i år særligt visens vej. Først med Lukas Birchs ganske fine metatekst Revyens stille vise, som Martin Knudsen doserer med perfekt afstemt satire.
Siden leverer Michael Hasselflug den originale vare i Jan Svarrers sørgeligt-smukke ode over Europa, Aftenlandet, der poetisk rammer tidens afmagt. Martin Knudsen hylder fint afdøde Ulla Jessen, der “started’ en revy, hvor end hun kom”, og Le Münster-Swendsen giver os stilfærdigt, sødmefyldt Et smil. Herefter gives der vanen tro fuld glitrende pailletgas i et finalemedley, der i år står musikalsk blæret, men tematisk kører lidt skridsikkert Las Vegas-style.
Det er så yndigt … eller er det?
Instruktør Michel Castenholt har med vanlig sikker hånd skruet et dynamisk flow sammen, der netop giver plads til det stilfærdige mellem de mere basunagtige udfoldelser.
Ganløse er som altid leveringsdygtig i diffuse deadpan-udtryk
Martin Knudsen er således en venlig fængselsbetjent, der må skuffe Michael Hasselflugs kriminelle, der har glædet sig til afsoning. Fængslet er overfyldt, så en gør det selv-løsning er måske svaret. Omvendt er der fuld komisk basarm hos Le Munster-Swendsens værtinde, der presses til det yderste af Lisbeth Kjærullfs pleaserveninde, der “bare ikke vil være til besvær.” Men det er hun.
Isnende koldt er der hos parret i Jan Svarrers Det er så yndigt, hvor alle gode egenskaber er pakket væk hos ægteparret, der side om side svitser hinanden med fornærmelser uden et gran af øjenkontakt. Av. Helt sort bliver det til de tungnemmes årsmøde, der lægger sig i slipstrømmen af tidligere års møder hos “Os Med Dårlig Hukommelse”. Ganløse er som altid leveringsdygtig i diffuse deadpan-udtryk, mens Lisbeth Kjærullf garanterer det fokuserede høje C. Denne gang i form af seriøs vejvrede.
Syng med dernede
Ganløse Revyen 2025 har et virkelig godt øje for hverdagens småtrakasserier og menneskelige dårskaber, men rækker i år ikke meget udenfor intimsfæren. Søren Anker Madsens Maga-medley har potentiale, men sad ikke rigtig musikalsk på dagen.
Revyen har et virkelig godt øje for hverdagens småtrakasserier og menneskelige dårskaber
Der er i år også kigget lidt dybt i posen med genbrugstekster, som jo hjertens gerne må få et længere liv, når de holder. Men netop i Ganløse er det dog sjovere med genbrug i form af den uendelige serie af møder med den atonale familie Vangkilde og deres lumre sangbuketter. Enhver medvirkende i Ganløse gennem tiderne blomstrer op som introvert, mærkværdigt familiemedlem. Sjofle som altid med det intimiderende overhoved Herbert, der bistert kommanderer “Syng med dernede!” Man tør jo ikke andet.
Tekstniveauet er som ofte før pænt svingende, men Ganløse Revyen 2025 leverer solid underholdning med gode karakterer, fornemt samspil og medrivende musikalsk overskud – fornemt orkestreret af kapelmester Josef Aarskov og Stuart Goodstein bag tangenterne.
Tekst & Musik: Lukas Birch, Josef Aarskov, Michael Hasselflug, Lone Birgitte Ladekarl, Anne-Marie Jacobsen, Jan Svarrer, Søren Anker Madsen, Jørgen Lindemann, Mickey Pless, Staffan Bjerstedt (oversat af Pernille Schrøder), Rasmus Krogsgaard, Hø, Bø og Jensen, Peter Clausen, Jette og Jørgen Jensen, Keld Heick, Martine Ahlehus, Kenneth Sichlau m.fl.
Instruktør: Michel Castenholt. Instruktørassistent mm: Daniella Bosholdt. Kostumer og systue: Christina Christensen og Lissy Larsen. Koreografi: Peter Friis. Scenografi: Martin Knudsen og Michel Castenholt. Lysdesign og afvikling: Jonas Krogager. Lyddesign og afvikling: Rasmus Ebbesen.
Medvirkende: Lisbeth Kjærullf, Le Münster-Swendsen, Michael Hasselflug og Martin Knudsen. Orkester: Josef Aarskov (kapelmester) og Stuart Goodstein (musiker).
