Hel Treats Performing Arts Visiting Programme for internationale opkøbere og journalister fandt sted i Cable Factory i Helsinki den 20.-22. august. Programmet gav i løbet af de tre dage indblik i over 20 kunstnere og kompagnier indenfor cirkus, dans og teater. ISCENE rapporterer fra showcasen.
Den finske cirkus- og dansescene har meget at byde på, og i løbet af de tre dage showcasen varede, fik deltagerne et fint indblik i, hvad der rører sig lige nu og her på HEL Treats, som i år er en mindre udgave af Performing HEL, som arrangørerne desværre ikke fik finansiering til efter en massiv nedskæring på kulturbudgetterne.
Mange kulturinstitutioner opstår i nedlagte industribygninger, som kommunen renoverer og udlejer til netop teatre, koncerthuse og lignende. I løbet af showcasen besøgte vi tre scener, som alle har til huse i tidligere fabrikker.
Dans i Cable Factory
Cable Factory er et af Finlands største kulturcentre med et areal på 5 hektar. Det store fabriksanlæg, bygget i 1954 og konverteret til kulturhus i 1991, huser nu en stor del af dansemiljøet i Helsinki. Vi besøgte Dance House (Tanssin Talo), Zodiak – Center for New Dance, Tero Saarinen Company og performancekollektivet Wauhaus.
Det store fabriksanlæg, bygget i 1954 og konverteret til kulturhus i 1991, huser nu en stor del af dansemiljøet i Helsinki
Dance House har to sale, hvor den største har en publikumskapacitet på 700 pladser. Kurateringen af programmet er meget bred, da størstedelen af finansieringen af driften skal hentes på udlejning. På den måde bliver kurateringen en smule mere demokratisk for de grupper, som har råd til at betale den forholdsvist dyre husleje.
Tero Saarinen Company er med sine 17 fuldtidsansatte et af de største dansekompagnier i Finland og har en fin prøvesal, tilhørende kontorlokaler og opholdsrum. Med udgangspunkt i butoh, ballet og moderne dans har danser og koreograf Tero Saarinen skabt forestillinger, som har været vist verden rundt. De er statsfinansieret med 50 %, og må som de andre kulturinstitutioner selv ud at finde den resterende halvdel hos private fonde.
Kunstkollektiver og plads til unge
Wauhaus har gang i mange projekter, og kan se frem til fire spændende premierer i 2026. Det er en fordel, når man er et kollektiv og kan fordele sig på flere forestillinger og formater. Deres seneste værk Garden on the Grave kunne opleves på Assistens Kirkegården under CPH STAGE som en del af Public Performances Park Life serien.
Zodiak hjælper især unge dansere og kompagnier frem ved at co-producere og huse dem i deres studie. Derudover arrangerer de en festival og arbejder med dansevideoværker. I løbet af en formiddag blev vi introduceret til otte af deres in-house unge dansere, som hver især præsenterede stærke forestillingspitches båret af udforskning og opgør med blandt andet køn, krop, farve, ophav og fordomme.
Det, der især gjorde indtryk på mig, var de tydelige personlige og politiske retninger og oplevelser
Mit indtryk var, at alle kunstnerne arbejdede interdisciplinært og performativt. Det, der især gjorde indtryk på mig, var de tydelige personlige og politiske retninger og oplevelser, som de har lyst til at gøre op med. Zodiak arbejder også med deres netværk, og det var skønt at opleve den opbakning, der var fra de andre dansere, som skulle pitche. De er bestemt værd at holde øje med, og flere af dem har allerede været præsenteret i Danmark.
Temaer i den finske scenekunst
Teo Ala-Ruona gjorde indtryk med sin performative udforskning af køn med udgangspunkt i transpersoner. Han er den, der har arbejdet mest med store formater og har været vist i Den Nordiske Pavillon i Venedig i år. Marika Peura bragte sensualitet og seksualitet ind på scenen via street dance og stor tilstedeværelse. Hendes baggrund som finsk-fillipinsk kunstner bliver udforsket i et kommende værk sammen med hendes mor.
Teo Ala-Ruona gjorde indtryk med sin performative udforskning af køn med udgangspunkt i transpersoner
Alen Nsambu, uddannet fra Den Danske Scenekunstskole, arbejder med sin identitet som farvet queer, sit biologiske ophav og de fordomme, han dagligt møder som farvet finne. Sonya Lindfors var et energibundt af en aktivistisk finsk-camerounsk kunstner, som, udover at have stor fokus på at være farvet kunstner, også arbejder med publikumsudvikling i udsatte områder.
Sonja Jokiniemi arbejder meget visuelt og har en stor fascination af vævning, der fik hende til at fremstår som meget stærk, sårbar og søgende i sit kunstneriske virke. Det gælder også en søgen efter at skabe meningsfulde møder og passe ind. Mikko Niemistö har stort fokus på kroppen og udforskningen af kropslig hukommelse. Han arbejder blandt andet med religion, ritualer, og hvordan vi behandler vores kroppe i forskellige dele af verden.
Tiia Kasurinen tager udgangpunkt i popkultur, køn og identitet og har en interessant forestilling på vej om wrestling.
LÆS også ISCENEs interview med Tiia Kasurinen fra 2023 her
Genkendelig koreografi og megen snak
Den eneste fulde forestilling, jeg så på showcasen, var premieren på Kalle Nio og Fernando Melos danseforestilling Tempo. En udforskning af vores forståelse og oplevelse af tid med udgangspunkt i tekst af den finske forfatter Harry Salmenniemi. Forestillingen arbejder med langsommelighed, magi og illusion, og skabte mange fine billeder i tid og rum. For mit vedkommende blev det desværre ødelagt af den voice-over, som sørgede for, at absolut ingen var i tvivl om, hvad forestillingen handlede om.
Forestillingen arbejder med langsommelighed, magi og illusion
Koreograf Fernando Melos formsprog var meget genkendeligt, idet jeg så Leaning Tree med Dansk Danseteater kort før sommeren, og derfor har den smukke forestilling meget present i hukommelsen. Der var mange lighedspunkter og genkendelige elementer, der for mig at se var bedre eksekveret i Leaning Tree. Det havde været fint at se en større udvikling i iscenesættelsen i Tempo.
Se forestillingstrailer for Tempo her
Co-produktioner med cirkus
I en nedlagt transformerstation i et industrikvarter ligger Cirko – Center for New Circus, der råder over en fin foyer og to sale. De tilbyder residencies for at hjælpe cirkusmiljøet frem, og derudover agerer de tourmanagers for de kompagnier, som de co-producerer. Det tager en stor del af det administrative arbejde fra kompagnierne.
Alle blev en smule forelskede efter den korte poetiske visning og havde lyst til at se mere og lege med vasketøjet
Deres næste store projekt er at begynde at co-producere med større internationale kompagnier i stedet for bare at købe deres store forestillinger. På den måde håber de på at være med til at understøtte en mere bæredygtig produktions- og turneform for både teater og produktionsenhed. De har et stærkt internationalt netværk, og har også mange samarbejdsprojekter med Dynamo i Odense.
Cirko bliver ledet af den karismatiske og meget engagerede Jarkko Lehmus, som tog os igennem fire præsentationer af kompagnier med tilknytning til organisationen. Den første var Portmanteau, som præsenterede deres kommende børneforestilling Pyykki – Lost in Laundryland, der er inspireret af billedkunstner Helga Stentzels dyrebilleder formvævet med vasketøj. Alle blev en smule forelskede efter den korte poetiske visning og havde lyst til at se mere og lege med vasketøjet.
Lysstave og stand-up
Den anden præsentation var Based on Kimberly, der præsenterede deres forestilling Yes Person, som på meget kort tid fik os hvirvlet ind i en feministisk dagsorden med fokus på politik og satire. Det er samtidscirkus, som efterlod mig med en følelse af at have været til et stand-up show. Et spørgsmål, jeg har tænkt videre over, var, hvordan man kan lave aktivistisk kunst til et publikum, der umiddelbart bare vil have let underholdning.
Hvordan man kan lave aktivistisk kunst til et publikum, der umiddelbart bare vil have let underholdning.
Blind Gut Company inviterede os som den tredje præsentation ind i prøverummet med en kort visning af, hvor de var efter 3 dages residency på Cirko. Her oplevede vi en fascination af leg med lysstave, som en slags star wars på line, der sikkert bliver meget effektfuld en mørk sommeraften, når forestillingen Stop the motion bliver færdig.
Vi sluttede af med et uddrag fra forestillingen Neighbour, som er en co-produktion mellem dansekompagniet Sivuun Ensemble og cirkuskompagniet Kallo Collective. Det er en udforskning af de to genrers naboskab og fællesskab, og hvordan naboskab kan udvikle sig i et boligkompleks. Der er stadig er en del at arbejde med, før det kan gå op i en højere helhed.
Internationalt teater i multikulturelt centrum
Finlands internationale teater, & Espoo, ligger i den multikulturelle bydel Tapiola. De har for tiden til huse i en tidligere printerfabrik og har derudover et andet spillested i bydelen. De glæder sig til at flytte ind i et spritnyt teaterhus i 2029, som ser meget flot og spændende ud.
Som internationalt teater viser de internationale gæstespil, co-producerer med internationale samarbejdspartnere
De viser ca. 20 produktioner om året, og som internationalt teater viser de internationale gæstespil, co-producerer med internationale samarbejdspartnere, blandt andre Vendsyssel Teater. De tilbyder tekstning på stort set alle deres forestillinger, hvilket vi fik prøvet af, da vi fik lov til at se en scene fra deres kommende forestilling Arakhne. Teatret har, som et af de eneste teater i Finland, ikke et fast ensemble. Det er derfor også et attraktivt sted for de frie grupper, som ellers ikke har mange muligheder for at turnere nationalt.
Prøvelokalet til forestillingen Arakhne er inspireret af den græske myte om Athena, der dømmer væveren Arakhne til et evigt liv som edderkop, efter han har krænket guderne. Vi ser tre skuespillere træde ind på scenen som boksere i en arena med store væve, der fungerer som hver deres ringhjørne. En spændende forestilling, som spiller på publikums forestillingsevne, og som slutter med en masse gigantiske edderkopper.
Viirus – udnyttelse af hver en m2
I samme område som Cable Factory finder man det lille teater Viirus, som i m2 umiddelbart virker som et mindre teater, men som på repertoiresiden har et imponerende program. De har et kæmpe ambitionsniveau, som de arbejder på at balancere med et bæredygtigt arbejdsliv. Det kollektivt styrede teater har et fast ensemble på fire performere og arbejder meget med diversitet og mangfoldighed. De indrømmer, det er nemmere på den kunstneriske side end på produktionssiden, men det er bestemt noget, de er opmærksomme på at arbejde med.
De har et kæmpe ambitionsniveau, som de arbejder på at balancere med et bæredygtigt arbejdsliv
Teatret har 2-3 egenproduktioner om året og har derudover en af de største open-call-programmer i Skandinavien for frie grupper. Også her ser de en tendens til flere multidisciplinære produktioner, hvor der ikke skelnes så meget til, om det er teater, dans eller performance.
De råder over en stor sal, som de har valgt at dele op i to med kapacitet til 60 publikummer i hver, så der kan produceres i den ene sal, mens der vises forestilling i den anden med mulighed for at udvide, hvis der i enkelte tilfælde er brug for en stor sal.
Nordisk optur
Showcasen sluttede af med et netværksarrangement med ca. 35 inviterede kompagnier til pizza og drinks i Viirus’ foyer. En lidt rodet, men dog hyggelig afslutning på tre indholdsrige dage. En gang speed dating kunne have skabt andre møder for de kunstnere, som måske er knap så gode til at henvende sig til fremmede opkøbere.
Jeg tager fra Helsinki med masser af nordisk optur over den mangfoldighed, der er i det frie felt i Finland
Jeg tager fra Helsinki med masser af nordisk optur over den mangfoldighed, der er i det frie felt i Finland. Jeg har især bidt mærke i de yngre kunstneres stærke politiske afsæt for deres kunst. De har som mange andre en udfordring med at skabe bæredygtige produktioner, da der er begrænset mulighed for at turnere. Der er også en udfordring for de frie grupper, som har meget få steder at vise deres kunst – udover festivaler. Internationale turneer er derfor en meget vigtig del af deres arbejde.
Jeg håber det gode hold fra Cirkus & Dance Info Finland har bedre held med deres fundraising til næste Performing HEL. De lykkedes i år alligevel med at skabe et flot og imponerende program trods det noget mindre budget.
HEL Treats er arrangeret af Circus & Dance Info Finland i samarbejde med TINFO Theatre Info Finland, Helsinki Festival, & Espoo Theatre, Zodiak Center for New Dance og Cirko – Center for New Circus.
HEL Treats er en lillesøster til showcasen Performing HEL, hvis fjerde udgave fandt sted i august 2023 i Helsinki. Showcase’en blev arrangeret af Circus & Dance Info Finland i samarbejde med en række partnere, men i år var den erstattet af besøgsprogrammet HEL Treats 2025
Kilde: Hel Treats hjemmeside her.
