★★★★★☆ Kasimir og Karoline – fantastisk sammenspil i en overvældende scenografi

Med Kasimir og Karoline i Det Kongelige Teaters Skuespilhus har Anna Balslev og Regimentet endnu engang vist en klassikers bragende relevans. 

I Anna Balslevs iscenesættelse af Ödön von Horváths ulykkelige kærlighedshistorie om Karoline, der forlader kæresten Kasimir i sin forblindelse af drømmen om det bedre liv, træder fortællingens egentlige drama flot frem. Et drama om, hvordan økonomisk krise driver menneskers mørke frem, og tvinger dem til at misbruge hinanden i vejen mod en bedre tilværelse for dem selv. 

Se trailer fra forestillingen HER.

Tre årtier på én nat

I Laura Løwes overvældende scenografi er der både pariserhjul og biler på scenen. Balder Nørskovs formidable lysdesign bevæger sig fra bløde, tivoli- venlige glødepærer i begyndelsen til laserlys og lyskegler senere. På den måde bliver historiens ene nat samtidig en rejse fra 1930’ernes kriseramte Tyskland, henover 1980’ernes koldkrigstid og frem til vores egen tid, hvor man endnu engang må sige at verdensøkonomien er udfordret.  

Ligeledes leger musikere Viktor Dahl og Rumle Sieling Langdal med at omforme nutidige pophits, så de passer ind i forestillingens tyroler- univers. Et greb der drager paralleller til successerien Bridgerton, men som ikke desto mindre virker enormt godt.

Humor og dybde

Anna Balslev og Regimentet har tidligere slået fast, at de formår at skabe velfungerende ensembleforestillinger, som både leger med det karikerede, det humoristiske, og det dybere psykologiske. Kasimir og Karoline er ingen undtagelse. 

Den arbejdsløse og nu hjerteknuste Kasimir skildres af Mathias Bøgelund med en fin balance mellem tragi- komiske elementer og en dyb desperation, som kan mærkes helt ned i salen. Freja Klint Sandbergs Karoline er både humoristisk og kæk i sin flirten med overklassen. Det gør kun Sandbergs inderlige sårbarhed så meget mere hjerteskærende, da Karoline ender med at ofre sig selv i håbet om en bedre fremtid. 

De koreografiske elementer af Sebastian Kloborg, opsluger på genial vis dialogen igen og igen. Det karikerede greb når Kasimir og Karoline taler alvorligt sammen, mens de danser tyrolerdans, er underholdende genkendeligt – for hvem har ikke prøvet at tale fortroligt midt på et dansegulv –  men det skildrer samtidig en følelse af at være fanget i en tilstand. En følelse som gør sig gældende for samtlige af fortællingens karakterer. 

Ensembleteater på højt niveau

Omkring dem står en gruppe enormt dygtige skuespillere, der understøtter forestillingens fortælling med stor humor, samtidig med at de skildrer fortællingens biroller med en fin dybde.

Vi skraldgriner af Simon Kongsted i rollen som den mandchauvinistiske, men også ganske tragiske biltyv, Franz. Nanna Skaarup Voss står både sårbar og reflekteret i rollen som Erna der er fanget i underklassens værste side. Og Gustav Giese, Alexander Bryld Obaze og Oskar Bjarke Windfeld, formidler overklassen med både humor og en selviskhed, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen. 

Det er velorkestreret, velspillet og velkoreograferet når Regimentet inviterer os med til en oktoberfest, der får store konsekvenser for fortællingens proletariske ungdom.  

Læs eller genlæs også ISCENES anmeldelse af Regimentets iscenesættelse af Marie Antoinette HER.