★★★★★☆ Babyborgen er teatermagi i babyhøjde

Blid og blød og behagelig. Sådan er Gazarts nyeste forestilling for babyer på 0-15 måneder og deres voksne, der spiller på Bora Bora. Og selvom publikummerne er små, så er oplevelsen med Babyborgen stor – især for de mindste.

Som en del af festivalen Dans Baby Dans på Bora Bora, der præsenterer danseforestillinger henvendt til de 0-5-årige, har Gazart netop haft premiere på deres helt nye forestilling, Babyborgen.

Tillidsvækkende univers

Voksne med babyer på armen træder ind i et rektangulært rum omkranset af hvidt klæde på alle fire sider. Som et stort telt, der skærmer for resten af verden. Maja Ziska har skabt et helstøbt, scenografisk univers, hvor babyer kan ligge behageligt på gulvet, der er dækket af én stor madras.

Som udgangspunkt sidder alle voksne langs ydersiderne af teltet med babyerne vendt ind mod midten. Men som i andre forestillinger skabt til denne aldersgruppe, må babyerne – hvis de ellers er nået dertil i deres udvikling – bevæge sig frit omkring under forestillingen. Den bløde scenografi sikrer, at de største i aldersgruppen kan krybe eller kravle omkring, uden at deres voksne skal bekymre sig for skrammer eller farlige genstande.

Over vores hoveder er draperet et klæde, hvorpå projektioner af glidende skyformationer langsomt glider forbi i Christoffer Breknes naturnære videodesign. De to dansere, Søren Linding Urup og Carolina Bäckman, der begge er iført skovgrønne heldragter, bevæger sig ganske forsigtigt omkring, mens de hele tiden søger øjenkontakt med babyerne.

Ro og langsomhed

Babyborgen er durational og består af tre sekvenser af hver 20 minutters varighed. Voksne og babyer kan til enhver tid forlade teltet efter behov og vende tilbage, når den næste 20-minutters fase begynder.

Selvom man kan træde ind i værket ved hvilket som helst skift, så er der dog alligevel indbygget en udvikling i Tali Rázgas koreografi. Første del starter uendeligt blidt ud. Danserne bevæger sig ganske langsomt med rolige armbevægelser og baglæns kolbøtter næsten i slowmotion, mens blide toner fra Rumpistols kompositioner fylder lokalet.

Efter lidt tid, hvor babyerne har vænnet sig til de nye omgivelser og sanseindtryk, sættes der forsigtigt lidt mere fart på det hele. Danserne ruller over hinanden, før de rejser sig og bevæger det draperede stofloft, så helt nye rumfornemmelser skabes.

Magi i babyhøjde

På et tidspunkt tager de to danserne et stort stykke hvidt papir, som knitrer, når de bevæger det, og som er stort nok til helt at skjule sig under. Her begynder babyerne i lokalet for alvor at gøre store øjne. En baby, der ligger på ryggen, spytter beslutsomt sutten ud og drejer hovedet langt bagover, for at følge den ene danser med øjnene. Så langt at nakken næsten går af led.

I modsatte side at teltet ligger en baby på maven og følger med store, forundrede øjne dansernes mindste bevægelser. Der bliver spjættet med hele den lille krop, som om den ønskede selv at kunne bevæge sig rundt i lokalet. Det her er ægte teatermagi i babyhøjde. Ingen tvivl om det.

I den time, jeg sidder i teltet kommer og går voksne med babyer i forskellige ender af aldersgruppen. De fleste er så små, at de ikke selv kan bevæge sig omkring. Men deres blikke drages af danserne, og af Christoffer Breknes smukke videoprojektioner og skiftende lyssætninger, som skaber ekstra leg med lys og skygger i teltet.

Bløde omgivelser, behagelig musik, blide bevægelser og babyer med kæmpestore, forundrede øjne. Babyborgen er et virkelig fint første møde med scenekunsten.

Se trailer HER.