ISCENE tager pulsen på kunstens rolle i det kommende kommunalvalg og spørger, hvorfor kunsten står så lavt placeret i det politiske hierarki? Her giver Søren Windell sit bud.
Søren Windell er rådmand og medlem af byrådet i Odense Kommune og stiller op til kommunalvalget for Det Konservativt Folkeparti. I fem skarpe spørgsmål spørger ISCENE ind til hans tanker om kunst og kultur i Odense Kommune.
Kultur er ikke flødeskum
Hvilken position oplever du, kunsten og kulturen indtager i den politiske kommunalvalgdebat?
“Kunsten og kulturen indtager ikke en speciel høj position generelt. Kulturlivet betragtes som flødeskum, men er i virkeligheden rugbrødet – også for erhvervslivet. Når vi debatterer politik, er velfærdsområdet meget håndgribeligt og let at konkretisere. Der er patienter, som ikke får den rette hjælp, og ældre som kommer til skade. Vi står over nogle stærke personlige fortællinger og stærke faggrupper. Læger, sosu’er og sygeplejersker er langt bedre organiserede end folk i kulturlivet.”
Hvad spænder ben for, at kunsten og kulturen står øverst på den politiske dagsorden?
“Der er flere ting. Det er ofte hverdagsproblemer, som fylder hos borgerne. Det handler blandt andet om skoler, veje og institutioner. Mange ser kunsten og kulturen som en udgift. De har svært ved at se værdien og udbyttet.
Men det ér en god investering. Analyser viser at økonomisk støtte til kunst og kultur bidrager til vækst i andre dele af erhvervslivet. Når det er sagt, så er der også tit en bekymring for, hvordan udgifter til kulturtiltag vil se ud på den lange bane. Giver vi støtte til kunst og kultur, er det ofte knyttet op på en bevilling som er vedvarende. Meget af det andet kan løses med engangsbeløb.”
Potentiale for kulturelt flagskib
Er der noget som gør sig særligt gældende for kunsten og kulturens position i Odense Kommune?
“I Odense ligger vi rigtig godt kulturmæssigt og har meget, vi kan være stolte af både i forhold til scenekunst, kunstmuseer og musiklivet. Men vi bør sætte barren højt. Min ambition er at få skabt en international kunst- og kulturby. Folk skal tage til Odense for at opleve kunst og kultur.
Jeg vil gerne have, vi får sat et nyt kulturelt flagskib i vej. At vi kan få gang i en international idekonkurrence, som byder ind med by-udviklende visioner. Det kunne være i forhold til silo-havnen. Der er det oplagt at etablere et hus, som bidrager med kunst og kultur. Der er også det gamle sygehusområde, som kommunen overtager indenfor de kommende år. Her kan kulturen være med til give liv og identitet til området.”
Hvilke muligheder er der for at indfri potentialerne?
“Mulighederne er der, man skal finde de rigtige rammer. Vi har den akilleshæl, at Odenseanere tjener 40.000 kr. mindre end gennemsnitsborgeren i Danmark. Det kan mærkes på billetsalget. Vi må lære at se investeringer i kunsten og kulturlivet, som noget der kommer igen. En investering, som giver os menneskelig værdi, livskvalitet, arbejdspladser og kroner og ører til byen. Kunst er ikke en bibeskæftigelse. Kunstnere er erhvervsdrivende. Og vi vil gerne beholde dem i byen.”
Hvad vil du ønske for kunsten, kulturen og byens borgere?
“Jeg brænder for min by. Det kunstneriske og kulturelle vækstlag kan være med til at udvikle den. Derfor skal vi dyrke vækstlaget, så vi kan udvikle byen til den nationale- og internationale kulturelle magnet, som jeg mener Odense skal være.”
