Populært lige nu

Annonce

Open Call: #DANISH 2026 på Edinburgh Festival Fringe

#DANISH søger op til fire signaturforestillinger til den officielle showcase på Edinburgh Festival Fringe – verdens største kunstfestival og internationale markedsplatform for scenekunst. Formålet er at styrke danske kunstnere og producenters synlighed, muligheder og netværk på den internationale arena via Edinburgh Festival Fringe.

Annonce

#DANISH er den eneste længerevarende danske platform på international grund, der målrettet promoverer danske scenekunstnere og styrker dansk kultureksport, samarbejde og kulturdiplomati uden for Danmark.

#DANISH 2026 bliver produceret i et samarbejde mellem WILDTOPIA og Den Danske Ambassade i Storbritannien med støtte fra Danmarks Udenrigs- og Kulturministerium.

Udvælgelseskriterier

  • Forestillingens internationale professionelle eksport-potentiale 
  • Forestillingens bidrag til at fortælle en stærk historie om dansk scenekunsts kvaliteter.
  • Forestillingens egnethed til EdFringe platformen (korte sceneskift, bemærkelsesværdighed i EdFringe kontekst, klarhed i international strategi)
  • Organisatorisk kapacitet til at løfte show på EdFringe og i international turné

Hvem kan søge?

  • Alle former for scenekunst-organisationer baseret i Danmark eller kunstnere med dansk baggrund kan ansøge. Edinburgh Festival Fringe er dog ikke den bedste platform for alle slags forestillinger og vi anbefaler at man kun ansøger, hvis man selv har økonomi til at sætte forestillingen op på EdFringe og har det som en del af en længerevarende international strategi at bringe en forestilling til Edinburgh Festival Fringe.
  • Hvis man ikke har været på EdFringe før, skal forestillingen være færdigproduceret. Kompagnier/teatre/kunstnere, der har spillet på EdFringe før kan søge med forestilling, der ikke har haft premiere.
  • Vi opfordrer alle, der planlægger et Edinburgh-run i 2026 og/eller 2027, til at søge. Man kan søge til begge. Man kan også vente med at søge om at være med i 2027, til man kender sine planer bedre. Hvis man søger til både 2026 + 2026 for det samme kompagni/den samme kunstner, så sender man bare én ansøgning og beskriver sin langsigtede internationale strategi samt de to forestillinger. Visionen er at fastholde og styrke den internationale fortælling om dansk scenekunst på verdens største kunstfestival og markedsplatform – en platform der også er i forandring.
  • #DANISH anbefaler at spille i festivalens uge 2 + 3, hvis man ikke kan være der alle tre uger. #DANISH officielle reception afholdes i begyndelsen af uge 2 (17. – 23. august).

Hvad får man?

  • Dedikeret presseindsats på ens forestilling af UK-baseret Edinburgh Festival Fringe presseekspert med en virkeligt god track-record.
  • #DANISH markedsføring med eksponering af alle signaturforestillinger – outdoor med gode placeringer i forhold til venues, print og online annoncering + SoMe annoncering + flyering team der promoverer hele showcasen
  • Profilering i #DANISH’ EdFringe-nyhedsbrev målrettet internationale programlæggere og producenter (maj–august).
  • Officiel #DANISH netværksreception inkl. pitch-mulighed og adgang til andre netværksarrangementer.
  • Forberedende PR-workshop i København (marts 2026) – gælder både 2026- og 2027-holdet.
  • Forberedende online strategi workshop med fokus på det internationale markede og særligt EdFringe konteksten.
  • En individuel coaching-session med international ekspert, med fokus på forestillingens specifikke Fringe-udfordringer.
  • Løbende sparring med #DANISH produktions team
  • Ekstra eksponering for særlige UK-venues og festivaler forud for EdFringe i August, der tager #DANISH-forestillinger i betragtning ift. pre- eller post-Fringe programmering. I 2025 resulterede det bl.a. i, at DON GNU spiller på Aberdeen Performing Arts før de begyndte deres Edinburgh-run.

Ansøgning

  • Deadline: torsdag den 18. december 2025 kl. 23.59
  • Svar senest: 9. januar 2026
  • Ansøgningslink:  [hav svar klar om forestillingen – link til video, pressekit, turné cv, vision for at arbejde internationalt]
  • NB: Alle seriøse ansøgere får kort personlig feedback fra juryen om, hvordan de kan styrke deres EdFringe-strategi.

Læs mere og find ansøgningslink her

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

★★★★★☆ Julen findes (måske) ikke, men julemagien bryder frem på Aarhus Teater

Aarhus Teater har skabt en magisk, moderne juleforestilling med Julen findes ikke. Den hylder alt det varme og nostalgisk smukke ved selve højtiden, og...