Scenekunstens lønnede Strategi-lab ændrer alt og giver fælles grund under fødderne

Udviklingsplatformen for Scenekunst (UP) tilbyder Scenekunstens Strategi-Lab som et lønnet strategiudviklingsforløb på en uge for scenekunstgrupper. ISCENE fangede KOMMA Performance Productions på Thoravej 29 til en snak om, hvordan de har oplevet tiltaget.

Scenekunstens Strategi-Lab er udviklet på baggrund af de resultater, UP’s kortlægning af det frie felt gav, og af nye frister fra Statens Kunstfond med behov for at kunne arbejde mere langsigtet. Det er det første af sin art og en hel ny type residency, hvor scenekunstkompagnier og -producenter får mulighed for at arbejde på deres organisationsstrategi intensivt og lønnet i en uge.

I alt otte grupper med max fire udvalgte medlemmer arbejder fokuseret på at formulere deres strategi med hjælp fra UP. Grupperne tilbydes to sessions med en strategifacilitator og en kontaktperson fra UP. Ugen afsluttes med en fremlæggelse. Scenekunstens Strategi-Lab foregår på Thoravej 29 i samarbejde med Bikubenfonden.

Identifikation af indre strukturer

Jeg møder KOMMA Performance Productions en kold novemberdag, hvor sneen fyger gennem de kreative stræder i Københavns Nordvest-kvarter. Jeg træder snedryppende ind i et behageligt lokale med papirruller, whiteboard og yogamåtter spredt i rummet. Kunstfællesskabet har i alt 15 medlemmer, men de fire jeg møder er Lara Vejrup Ostan, Joana Öhlschläger, Max Wallmeier og Marco Payer.

Lara lægger ud: “Vi har brugt ugen på at indkredse, hvem vi er, så vi er blevet i stand til at navngive vores organisation mere præcist og kan teste og smage lidt på det internt og eksternt. Vi er kommet frem til, at vi er et produktionskooperativ i det frie felt af dans og koreografi, og det reflekterer fint, hvad vi laver lige nu. Vi er ikke en service, og man skal derfor ville engagere sig for at blive medlem.”

KOMMA Performance Productions har eksisteret siden 2021 og er en almennyttig teaterforening, som Joana, Lara og Nadja Bounenni startede op for at skabe en støttende struktur omkring det administrative, som alle selvstændige kunstnere let bliver overvældede af. En af de vigtigste grunde til det øgede fokus på struktur og strategi er de tiltagende krav til, at frie kunstnere skal organisere sig i foreninger og have CVR-nummer.

Det frie felts mange roller

“Særligt i starten af ens karriere kan det være krævende – også økonomisk – at skulle starte et firma, sætte en bankkonto op, finde en bestyrelse, brande og skabe identitet,” siger Joana. Lara tilføjer: “Det skaber en meget høj barriere for en kunstnerisk karriere, efter du er uddannet. Samtidig skal du takle, hvordan man er i konkurrence med andre. Kan det gøres på en anden måde? Hvordan kan vi skabe andre former for relationer til hinanden og finde et alternativ til, hvordan kunst bliver produceret?”

Joana fortsætter: “Både for at tage presset af den enkelte og sænke den administrative byrde, skabte vi en ramme, hvor hver selvstændige kunstner ikke behøver at have hver deres professionelle, administrative og finansielle strukturer og viden. Vi asfalterede, mens vi kørte, mens vi så andre dansere og koreografer, der hver især gjorde det samme arbejde igen og igen. Så vi byggede en organisation, hvor vi kunne vokse sammen over tid.”

Det at være selvstændig kunstner er ofte en ensom rolle, hvor man både skal være projektleder, koreograf, HR-person, producent, administrator og turleder. Joana siger: “Mange af os har lært, hvordan man gør det, men det er ikke nødvendigvis det, man har egenskaber eller kapacitet til som danser eller koreograf. Her forsøger vi at finde en infrastruktur, der kan give et mere stabilt arbejdsliv for alle.”

Modsvar til fundingsystemet

Marco fortæller, at for ham handlede det også om at finde et modsvar til et fundingsystem, der ikke er bæredygtigt for frie kunstnere: “Du arbejder med at skaffe penge, og i de fleste tilfælde skal du gøre det gratis, og det tager en kæmpe bid af din tid. KOMMAs medlemmer søger deres egne midler, men hjælper hinanden ved at vidensdele og læse hinandens ansøgninger.

Vi har en proces om, hvordan vi kan søge som forening for at gøre vores struktur mere bæredygtig, fx ved at søge driftsstøtte. Men hvor passer vi ind?” Lara tilføjer: “Hvordan finder vi støtte til udvikling af en organisation, som er lidt mere abstrakt?”

Max uddyber: “I sidste ende prøver vi at sikre at færre penge går til administration. Så ja, vi beder om penge til organisationen og administrationen, fordi det vil sænke administrationsbudgetterne i de enkelte projekter, som fylder meget.”

Betalt for at udvikle

Det er tydeligt, at alt det gratis arbejde betyder, at der aldrig er fokuseret tid til strategiudvikling og visioner. Joana slår fast: “Det at blive betalt for en uge og have den her plads giver os mulighed for at arbejde koncentreret.” Max fortsætter: “Ellers sker alt det her arbejde “in the cracks”. Efter du har lavet dit øvrige arbejde og uden mulighed for at være fokuseret og struktureret. Så det gør en kæmpe forskel.”

Lara bifalder: “Ja, så sker det, når det pludselig haster, og tingene er begyndt at falde fra hinanden. På den her måde kan vi få det gjort, før det er fuldstændig overhængende.”

Max føler også, at det giver energi at være der som ambassadører for hele gruppen: “Det giver en anden form for engagement og en anden form for produktivitet. Vi arbejder altid for helheden i alt, hvad vi gør, men her har vi fokuseret tid, som ikke er knyttet til nogen af vores individuelle projekter. Det føles virkelig som tid, vi investerer for hele gruppen, og det giver rigtig god motivation og en særlig tone til diskussionerne. Vi har vores holdninger, men vores holdninger er også filtreret gennem idéen om kooperativet.”

Værktøj til udvikling

KOMMA Productions var meget glade for måden, UP tilrettelagde ugen. Lara fortæller: “UP gav os en klar struktur med en introdag, og en konsulent introducerede os for nogle ekstra værktøjer. De havde lavet det her rum til os med forslag til, hvordan vi kunne arbejde. Camilla (strategisk udviklingsansvarlig producent Camilla Gürtler, red.) bød os velkommen den første dag, og derefter lod de os arbejde – hvilket føltes produktivt.

De satte en tidsramme for, hvornår vores mentor skulle komme. Her var det en god blanding af klar struktur uden kontrol – det var rigtig godt. Vi laver arbejdet, og vi føler, at de stoler på, at vi gør det.” Gruppen fandt især modellen “Strategihuset” meget brugbar som udgangspunkt for at visualisere formål, visioner, ønskede forandringer, position, rolle, aktiviteter og delmål.

Vigtigheden af fælles sprog blev tydelig siger Lara: ”Man tænker åh, dine byggesten er anderledes end mine, men finder ud af, at de to perspektiver går under det samme, hvis vi kalder det noget andet. Det var en god måde at tale om organisationen på.” Joanna nævner også the “bigger why”, der kom frem i modellen: “Hvordan bliver formålet konkret? Hvorfor eksisterer vi som organisation i verden? Det var spændende at komme helt ned i det grundlæggende.

Desuden gav Dorthe os (mentor Dorthe Hove Olesen, red.) feedback på en masse ord på vores plakater og sagde: “Det her er mere metoden. Det her er strategien. Og det her er det operationelle.” Og hun inddelte det i forskellige klynger – sådan lidt som en gryde fuld af ingredienser.”

Et fælles sprog

Lara mener, klarheden over det basale fik dem til at blive mere nuancerede: “Vi blev opmærksomme på at tydeliggøre, hvad vi taler om. Det er godt at adskille tingene og se, hvad det fører til. Det har været hjælpsomt i forhold til at tale om de større, overordnede aspekter. Metoden kunne fx være: Gør du det alene? Gør vi det sammen?

Så det handler ikke bare om at tale om tingene, men at vide præcist, hvad vi taler om. Hvad skal gøres? Hvordan skal det gøres? For mig var det rart, at vi fik en bedre fornemmelse af, hvilket niveau vi talte på. Marco fortsætter: “Det er egentlig første gang, vi virkelig har tid og ro til at kigge intenst på det. Det er vigtigt at forstå, hvor vi vil hen og forstå, hvad vi så skal gøre for at nå derhen.”

Gruppens mentor, Dorthe Hove Olesen, stillede alle de “ubehagelige spørgsmål”. Spørgsmål der cirkulerede tilbage, når de ikke stod helt klart endnu. “Det var en vigtig proces at formulere strukturer og ikke bare ideer på papir og samtidig forstå, hvordan man præsenterer sig selv eksternt – til fonde og overfor andre spillere i feltet,” siger Max.

Lara opsummerer: “De strukturelle ting som administration og procedurer er noget, der vil dukke op uanset hvad, men sandsynligvis ikke i den bedste form. Det betyder, at vi hele tiden ender med midlertidige lappeløsninger. Det her arbejde skaber en stærkere base for, at vi kan arbejde mere smidigt og forhåbentlig fjerne noget af arbejdsbyrden. Det er svært at fokusere på det udadrettede, hvis det indadtil ikke fungerer så godt.”

Uenighed udvikler

Marco synes også, deres mentor var god til at stille spørgsmål, der afslørede, at de nogle gange mener det samme, men bruger forskellige ord: “Et af de spørgsmål, Dorthe stillede i forhold til outreach, var: Hvem er I? Og da hun spurgte os første gang, fik hun fire forskellige svar. Det viste en mangel på klarhed eller fælles sprog.

Især i en kooperativ organisation, er det rigtig vigtigt at invitere nogen, der kan spørge, hvad mener du egentlig, når du siger sådan? Det afklarer, om fundamentet er der eller ej. Det var en rigtig god måde at få fælles grund under fødderne.” De fire medlemmer skal hjem og præsentere deres arbejde for hele gruppen.

Marco siger: “Hver beslutning, vi tager her, er ikke en endelig beslutning – det er et forslag, der skal stemmes om, fordi de er grundlæggende for den kooperative struktur, vi arbejder i.”

Udviklingsplatformens Strategi-lab ses som en stor succes. Joanna siger: “UP rammesatte hele forløbet, som om de virkelig forstod, hvordan vi arbejder, og hvad vi har brug for. Rummet var imødekommende, men også måden de talte til os på: ”Rummet er jeres. Vi kommer ikke og tjekker.” Alt det gjorde, at jeg følte mig set i den måde, vi arbejder på – og det er ret sjældent. Ofte ender vi mellem to stole. Og her var en organisation, som forstår vores behov – og imødekommer dem. Det virker simpelt, men det er ret vildt og meget rart.”