Scenekunsten står på tærsklen til et historisk løft – nu må vi sikre, at scenekunstreformen bliver den forandring, som branchen kalder på, skriver direktør for brancheforeningen Dansk Scenekunst, Peter Mark Lundberg, i dette indlæg.
Hvert år samler scenekunsten millioner af danskere i fælles oplevelser, der både bevæger, udfordrer og forbinder os.
Interessen er massiv, kvaliteten er høj, og Danmark er i dag hjemsted for et mangfoldigt felt af kunstnere, institutioner, kompagnier og frie grupper, der præsenterer scenekunst, der spænder fra det, der er mest cutting edge til nyfortolkninger af klassikere og videre til de helt brede og folkelige formater inden for skuespil, dans, opera og musical. Faktisk viser de nyeste tal, at langt over halvdelen af alle danskere har oplevet scenekunst i det seneste år.
Alligevel har scenekunsten i årtier været fanget i et system, hvor strukturer, lovgivning og tilskudsmodeller langsomt er blevet forældede og i stigende grad spænder ben for den kunst, vi som samfund har brug for mere af. Samtidig arbejder mange under uholdbare vilkår og presses af udhulede tilskud og stigende krav, og alt for mange ressourcer bruges på administration frem for kunst.
Fælles brancheudspil
I Dansk Scenekunst har vi kortlagt barriererne og behovene for den samlede branche, så vi sammen kunne pege på de løsninger, der kunne danne fundamentet for en reform, der ville bringe scenekunsten sikkert ind i fremtiden.
Hvert år samler scenekunsten millioner af danskere i fælles oplevelser
Det blev til det brancheudspil med seks konkrete indsatsområder, som vi i tæt og godt samspil med Dansk Skuespillerforbund, Teknisk Landsforbund, Dansk Musikerforbund, Danske Dramatikere, Danske Scenografer og Danske Dramatikere i 2024 sendte til kulturministeren.
Den 29. august 2025 kom nyheden så. Regeringen annoncerede, at der i finanslovsudspillet for 2026 afsættes 60 millioner kroner årligt – varige midler – til en reform af scenekunstområdet. Det er det største politiske løft af scenekunsten i årtier.
Forenkle og skabe transparens
Da kulturministeren i efteråret inviterede til dialogmøde, tegnede der sig et klart billede af behovet for mindre bureaukrati, større gennemsigtighed og mere fleksible ordninger. Behov der alle går igen i vores fælles brancheindspil.
Et princip, der hverken nu eller i fremtiden, skal skabe tvivl om, at danske teatre, kompagnier og kunstnere kan stå på deres ret til kunstnerisk ytringsfrihed
Vigtigst af alt skal en ny reform forenkle og skabe transparens for tilskudsstrukturerne og samtidig værne om det armslængdeprincip, der er så altafgørende for en fri kunst, og som vi blot skal se henover Atlanten for at forstå vigtigheden af. Et princip, der hverken nu eller i fremtiden, skal skabe tvivl om, at danske teatre, kompagnier og kunstnere kan stå på deres ret til kunstnerisk ytringsfrihed og dermed agere spejl for samfundet – det værende både dets skønhed eller brutalitet.
De seks konkrete indsatsområder, vi identificerede for cirka to år siden, er således stadig det brancheudspil, vi samlet står på mål for, og som vi, ikke bare håber, at politikerne tager med sig i hånden, når de går ind til forhandlingerne.
De seks veje til en stærk og bæredygtig scenekunstreform
For det første bør der etableres mere bæredygtige arbejds- og produktionsvilkår. Vi vurderer, at det er nødvendigt at inflationsregulere offentlige tilskud, øge offentlige investeringer, reducere kvantitative krav og give flere incitamenter og muligheder for genopsætning af succesforestillinger. Dette vil sikre bedre rammer for scenekunsten, fremme kunstnerisk udvikling og gøre det muligt at nå et bredere publikum.
For det andet bør vi sikre udviklingen af egnsteatrene og de små storbyteatre. Der bør være en større statslig refusion til kommunerne, en forenkling af ordningerne og bedre muligheder for det frie felt, så der fortsat er stærke lokale scenekunsttilbud udover hele landet.
For det tredje bør flere børn og unge møde scenekunsten. Vi foreslår blandt andet øremærkede midler og udbredelse af områdets ordninger, så alle børn og unge kan møde scenekunsten hvert år. Børns møde med alt det, der er skabt af mennesker i stedet for algoritmer, tror vi er vejen til øget trivsel for kommende generationer. Her er scenekunsten en stærk, virkelig kunstart.
Børns møde med alt det, der er skabt af mennesker i stedet for algoritmer
For det fjerde bør der skabes flere muligheder for frie grupper og kompagnier. Det er nødvendigt at øge midlerne i Statens Kunstfond, og skabe en kompagniordning for etablerede kompagnier, så der bliver plads til alt det nye og spirende. Det vil også kunne løfte de turnerende kompagnier, som fx landets mange børneteatre. Det vil desuden fremme mangfoldig og innovativ scenekunst, støtte kunstnerisk udvikling og forbedre arbejdsvilkårene for både nye og etablerede kunstnere.
For det femte bør ledelses- og bestyrelsesniveauet styrkes. Dette bør ske via større gennemsigtighed og kompetencebaseret udpegning af bestyrelsesmedlemmer og en større diversitet i hvem, der bliver udpeget. Dette vil sikre professionelle ledelser og bestyrelser, der forstår de komplekse krav, der lægger til grund for produktionen af vores særlige kunstformer.
For det sjette bør et kvalitetsløft af hele turnéområdet sikres. Det er nødvendigt at skabe flere muligheder for forskellige arrangører som spillesteder og kulturhuse samt et gennemsyn af formidlingspuljerne. Dette vil give mulighed, at scenekunsten kan blive mere tilgængelig over hele landet og skabe fælles kunstneriske oplevelser for på tværs af mennesker og landsdele.
De politiske forhandlinger bliver afgørende
I Dansk Scenekunst er vi klar til den næste fase. Vi vil fortsat være en konstruktiv partner – både for branchen, Kulturministeriet og politikerne på Christiansborg – så reformen ikke blot bliver et løfte, men en reel forandring, der kan mærkes i prøvesalen, i produktionen og hos publikum.
Reformen ikke blot bliver et løfte, men en reel forandring
Vi er tættere end nogensinde på at skabe en scenekunstlov og et tilskudssystem, der matcher den tid, vi lever i – og de ambitioner, vi som samfund har for kunsten.
Så kære politikere, når reformen skal forhandles, så stol på branchens ønsker.
Scenekunstens potentiale er enormt, og vi har gjort vores bedste til at tage ansvar for at pege på de rammer, der gør det muligt at indfri potentialet.
Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
