The Great Kill skaber debat – krigsspil med levende kroppe

Fire performere befinder sig som skydeskiver i en gennemsigtig boks i The Great Kill af Kristján Ingimarsson Company (KIC). Teaterlederen vil med en interaktiv forestilling provokere: Hvorfor er oprustning blevet hverdagssprog, og hvorfor er investeringer i fred fraværende? ISCENE har talt med instruktør og teaterleder Kristján Ingimarsson.

Har du lyst til at prøve at dræbe med kemiske våben eller tage beslutningen om at trykke på den røde knap, der sender en atombombe afsted? Det er de interaktive muligheder, du får i The Great Kill – en spilbar live performance, hvor publikum via en IPad kan dræbe performerne. Du kan genoplive dem igen, præcis som i et computerspil. Forskellen er bare, at her står virkelige kroppe foran dig.

Miner og håndgranater

”Det er et interaktivt spil, hvor publikum kan mærke efter, hvad våben og vold gør. I dag er folk blevet manipuleret til at tro, at geværer og bomber er vejen frem, og den eneste løsning er krig. Kan det være rigtigt, at vi kan stå langt væk og dræbe folk uden at mærke det? Døde mennesker er bare et tal i nyhederne, efterfulgt af vejret,” fortæller instruktør og teaterleder af KIC Kristján Ingimarsson.

Det er ensemblet Hangar People, der under KIC har specialiseret sig i at arbejde med kasser af gennemsigtigt plexiglas, hvor skuespillerne opfører tableauer eller blot sidder og passer deres hverdagsagtige sysler. Nogle vil kunne huske den Reumert-vindende BLAM eller den surreelle ROOM 4.1 LIVE.

I The Great Kill står de fire skuespillere i en plexiglas-boks. De danser eller laver andre kropslige udtryk, indtil de reagerer på skudvekslinger fra publikum. Der er fire niveauer for angreb, som publikum kan vælge mellem: Først pistoler, så håndgranater, miner og missilangreb fra en F-16, derefter kemiske våben fx peber-spray eller Zyclon B, som Hitler brugte. Det fjerde niveau er atombomber, og her skal tre publikummer være enige. Det sker ofte, da de fleste gerne vil gerne vinde spillet.

Publikums reaktioner

The Great Kill har visse lighedspunkter med børn og teenageres krigs-computerspil.

”Vi havde en gruppe unge inde til en prøveforestilling, de gik fuldstændig amok og opfattede det som et computerspil. De synes, at det var virkelig sjovt. Det er tankevækkende, for der står levende mennesker i kassen.”

Når forestillingen spiller for voksne til større arrangementer, er der helt andre reaktioner:

”En del publikummer bliver selvsagt provokerede. Hvorfor gør I det her, er det ikke ofrene selv, der skal fortælle deres historie? Folk stejler, men vi skal begynde at tale om de her ting og finde nye vinkler på krig og ødelæggelse. Mette Frederiksen taler kun om oprustning og ikke om fred. Hun siger, at der ingen vej er tilbage – der er kun oprustning. Paradoksalt er den eneste, der taler om fred, Donald Trump, og han har stjålet freden fra os,” siger Kristján Ingimarsson ironisk.

Fravær af fred

Forestillingen er særlig aktuel efter, at Frankrig har inviteret Danmark til et atomsamarbejde, og en voldsom krig udspiller sig i Mellemøsten, efter at USA og Israel har bombet Iran. Der er flere ting, der undrer islændingen Kristján Ingimarsson.

”Da jeg flyttede til Danmark for 30 år siden, var det et land med en stærk anti-atomkraft holdning. Det var noget at være stolt over. Men vi er blevet bange, man føler nemt, at man er naiv og en forræder, hvis man taler om fred.”

På spørgsmålet om vi ikke er nødt til at opruste, når verdenssituationen er ændret med Ukraine-krigen i Europa og en urolig verden, lyder svaret:

“Jeg vil gerne have, at publikum får lov til selv at mærke efter. Det handler om at åbne op for debatten, hvad det vil sige at opruste, dræbe eller sanktionere vold. Men vi må ikke lade en chance gå forbi os om at begynde at tale om fred.”

Nyt til fødselsdag

Om The Great Kill gør det modsatte af intentionen og forherliger krig, siger Kristján Ingimarsson:

”Det ér provokerende, at vi har lavet en døds-simulator. Men når vi spiller det, så går det op for folk, at det er dem selv, der trykker på knappen, for spillet forventer, at de agerer krig. Det skal ses som et wakeupcall.”

Udover at spille på skoler, biblioteker og til arrangementer, der lægger op til debat, tilbyder KIC også The Great Kill til fødselsdagsfester og polteraftener. Hvorfor dog det?

”Det lyder absurd at tage ud med The Great Kill til en fødselsdagsfest. Vi vil gerne vise et nyt take på provokerende performancekunst i miljøer, hvor det kommer som en overraskelse,” svarer Kristján Ingimarsson.