★★★☆☆☆ Appelsiner & citroner er sjovt teater nede i fru Hansens kælder

Ishøj Teater byder i Appelsiner & citroner på muntert børneteater over kendte rim og remser. Men målgruppen er for bred.

Ishøj Teaters indbydende nye teaterfoyer vrimler med børn, der tydeligvis hurtigt føler sig hjemme ved de fine træbænke under de dekorative røde paraplylamper i loftet. Indenfor i teatersalen er det også børnenes trygge hyggefornemmelse, som forestillingen appellerer til. Forestillingen Appelsiner & citroner er i hvert fald baseret på den forunderlige og velkendte rimverden fra Oppe i gardinerne og Nede i fru Hansens kælder. Med remser og børnerim, som ingen vist helt ved, hvor stammer fra.

Dramatikeren Sten Platz har valgt at digte videre på disse rim og remser i sine replikker. Han har derfor opfundet en historie om nabobørnene Yrsa og Anders, der skal købe en appelsin til Anders’ bedstemor, så hun kan bage en appelsinroulade. Spørgsmålet er så, hvor appelsinerne mon er? Og jo, det ved børnene godt. De skråler i hvert fald stolte med på den gamle remse: Oppe i gardinerne hænger appelsinerne…

Magisk lyscirkel

Ideen er sjov. Men teksten er omstændelig. Den virker også meget jordnær og kontant i forhold til den pudsige poesi, der ligger i de gamle rim. Desuden er der dramaturgisk mærkelige brud i handlingen, når skuespillerne pludselig begynder at synge.

Instruktionen af Adam Brix forsøger ellers fint at give forestillingen et lidt mere drømmende og fantasifuldt præg. Tanja Bovins sjove plankeværksscenografi og farveglade kostumer giver også plads til en mere flyvsk legeverden, og legen koncentreres fint inde i en magisk lyscirkel, hvor alt tilsyneladende er muligt. I hvert fald indtil børnene skal hjem.

Desværre har Ishøj Teater valgt at sætte en målgruppe på forestillingen fra tre år helt op til ni år. Den spændvidde er for stor. Børnehavebørnene kan sagtens være med på legen, men de kan ikke nødvendigvis sætte sig ind i, at hovedpersonen hellere vil stirre på sin mobiltelefon end at lege med sin nye nabo. Så selv om forestillingens morale faktisk er, at det er sjovere at lege med hinanden i virkeligheden end at lege alene ved at spille på mobiltelefonen, så virker emnet noget anstrengt i forhold til målgruppen. For de niårige er de barnlige børnerim næppe heller det hotteste.

Ung energi

Heldigvis er skuespillerne ret skønne. De er begge nyuddannede musicalperformere fra Musicaluddannelsen ved Den Danske Scenekunstskole i 2025. Og de har begge masser af ung energi og godt humør i rollerne som de to nye naboer, der ender med at blive venner.

Sille Højberg Heilmann pisker rundt i ternede overalls og har sit lange hår sat op i sjove sideknolde. Hun spiller nysgerrig på en fin ilter måde – og hun er god til at vise, hvordan hendes hænder bare ikke kan lade være med at røre ved andres ting. Hendes stemme har fine nuancer, så hun må gerne give sin diktion mere opmærksomhed.

Jens Kau Wahlers Nielsen har en god sans for at bevæge sig omkring på scenen, både med hovedet i mobiltelefonen og med rystende ben op ad en stige, som han egentlig slet ikke tør klatre op ad. Det er sjovt. Hans stemme har en god klang og en fin blødhed, som får børnene til at føle sig trygge ved ham. Og sangene har fået enkle melodier i glimrende arrangementer af Søren Siegumfeldt.

Dig og mig og vi to

At vennerne Yrsa og Anders så absolut skal vandre hele den lange vej – først ned i Fru Hansens kælder og videre ud til gardinmanden og tilbage igen gennem plankeværket – det virker altså ret omstændeligt. Men det ender heldigvis lykkeligt alt sammen.

“Dig og mig og vi to” får i hvert fald både appelsinroulade og citronlemonade. Sådan at det kan gå lige præcis, som det lyder i børneremsen:

Mændene og konerne spiser af citronerne.