Teatret Maskens ungdomsdrama Cooked er en underholdende, højtempo-fiktionalisering af virkelighedens ungeliv på Falster.
“Jeg er 14 år og jeg er færdig,” lyder forestillingens første replik. Ordene kommer fra Anton Sagers hoodieklædte Sigma Boy. Han er med i trioen af teenagevenner, som også udgør Christian Iversens skabshomoseksuelle Rizz og Nadia jasmin Nielsens omsorgssvigtede Delula.
De står på toppen af scenografiens store skateboardrampe og stirrer modløst ud i luften. De har fundet et parti kokain på den lokale strand og har forsøgt at sælge det til en skræmmende pusher. Nu er de på flugt, men også på vej ud i livet, ustyrlige og fulde af hormoner.
De unge publikummer er fuldstændig opslugt
Teatret Masken på Falster har i årevis mødt byens unge med teater som handler om dem selv. Skabt med inspiration fra egnens skoleelever, som medvirker i workshops på teatret.
Det her er Maribo, ikke Madrid
Sofie Zinkernagels underholdende ungdomsdrama Cooked er ingen undtagelse. Den er skrevet som et scrolling-drama med afsæt i de unges oplevelser med korte sekvenser af horror, humor og en snert af socialrealisme. Lene Skytt har instrueret i et fræsende TikTok-tempo med masser af krop på skuespillerne, der leverer med halsbrækkende rullefald, rolleskift, rap og rocksang.
“Det her er Maribo, ikke Madrid,” synger de tre teenagevenner. De sidder på rampen, nyder deres venskab og ser bølgerne skvulpe fra strandkanten. Kroppene rutsjer ned ad rampen. Hormonerne sitrer. De klapper hinanden en lussing, snakker slang og giver et kram. Vi mærker deres vibes, når rummet eksploderer i farver. Pink, giftiggrønt og kaos. Tegnet op med hårde linjer, CSGO-gaming og blide bølger i de fræsende billeder fra visuals, som løber over skaterrampens gulv, mens rummet sitrer af politisirener og bankende elektrobeats. Der er fart på og de unge publikummer er fuldstændig opslugt.
Hæsblæsende tempo og effektivt lys
Der er mange mennesker omkring den lille trio. Skuespillerne fortolker dem alle med suverænt gehør for de karikaturskarpe karakterer, som leveres i hæsblæsende tempo og hurtige kostumeskift. Der er politikvinden, som fletter børneremser og “Bim Bam Busse”-sang ind i sin afhøring. Der er Psykopatpusheren med gotisk gys, gasmaske og baseballbat, som truer med mord i lyset fra giftgrønne dampe. Der er en fordrukken mor i slatten slåbrok og en voldsparat rapper, som vil “give fingeren til vokse”.
Skuespillerne fortolker dem alle med suverænt gehør for de karikaturskarpe karakterer
Scenerne skifter hurtigt i Signe Kroghs scenografi, hvis skaterrampe er genial som et troværdigt rum for de unge. Den bliver en symbolsk kampplads med rum for frit fald og konkret modstand, når skuespillerne skal slide sig op til rampens top igen. Jim Falks lysdesign indrammer gulvet i små firkanter, og fluks er vi i et ungdomsværelse. Simpelt, hurtigt og omskifteligt.
Underholdende og vedkommende for de unge
Sofie Zinkernagel vil meget i sin tekst. Her er mange genrer, tematikker og karakterer, som sættes i spil i forestillingens 50 minutter. Jeg blev nysgerrig på flere af karaktererne, der ridses lidt i overfladen, men det giver sig selv, at der ikke er plads til nærvær og fordybelse. Der er måske en pointe i den flimrende form, men så virker det lidt dramaturgisk påklistret, når de mange tematikker, som familiesvigt, skabshomoseksualitet og svære venskaber afrundes med en happyending.
Der er måske en pointe i den flimrende form
Det sagt, er Cooked bestemt underholdende og vedkommende for de unge, som uden tvivl følte sig set og kunne genkende mange situationer og stemninger.
Dramatiker: Sophie Bredal Zinckernagel. Instruktør: Lene Skytt. Scenograf: Signe Krogh. Komponist og lyddesigner: Emil Vodder. Lysdesigner: Jim Falk.
Medvirkende: Nadia Jasmin Nielsen, Anton Sager, Christian Iversen
Cooked spiller 9-27. marts 2026 på Teatret Masken. Alder: Fra 6. klasse.
