Sproget står af og til i vejen for dansen i Heritage hos Freestyle Phanatix. Men breakdanserne er fjedrende smidige og har styr på deres vilde tricks.
Der er noget uimodståeligt over danserne fra det svenske dansekompagni Freestyle Phanatix. De er hamrende dygtige, og de virker helt beskedne. Både breakdansere og beatboxere optræder typisk bare iført træningstøj, og de bevæger sig rundt på en næsten nøgen scene i et ret basalt scenelys. For hos disse freestylere er det dansen selv, det handler om: Alle de vilde tricks, de kan udføre med deres kroppe.
Sådan er det også i kompagniets nye danseforestilling Heritage. Her har lysdesigneren Claes Gullberg effektfuldt placeret fem runde spejle på stænger – den slags trafikspejle, man placerer ved udkørsler. Derfor kan publikum se danserne i spejlbillederne, men danserne kan også gemme deres ansigter bag spejlene. Det giver en sjov effekt.
Koreografi af Niels Robitzky, der fint fremhæver streetdansens duvende blødhed
Ellers står danserne bare ved siden af hinanden. I hvert fald lige indtil de kaster sig ud i synkron hiphop i en koreografi af Niels Robitzky, der fint fremhæver streetdansens duvende blødhed, når danserne fjedrer af sted til rytmerne i musikkens forskellige numre.
Dansearven
Den grønlandske danser Alexander Montgomery-Andersen har skabt et glimrende storyboard, som scenerne udgår fra. Derfor bliver det efterhånden klart, at den arv, som titlen Heritage antyder, faktisk er dansearven. Altså de folkelige danse, som hver af danserne er vokset op med.
Den ukrainske danser Viktoriaa Lee (kaldet Killa Kim) imponerer igen som eneste kvinde i dette slæng af muskeldansere. Hun bevæger sig ekstremt hurtigt, og hun har en elastisk lethed, som om hun bare kan hoppe op fra gulvet uden afsæt. Når hun danser sin ukrainske folkedans, kozakdansen hopak, der foregår med strakte ben dybt nede i knæene, fornemmer man, at der vitterlig kan være en forbindelse mellem kozakdansen og hiphoppen.
Hun har en elastisk lethed, som om hun bare kan hoppe op fra gulvet uden afsæt
Denne følelse af dansesammenhæng får man også, når man oplever Arturo Molina, der er vokset op med salsaen i Venezuela. Som breakdanser har han en bugtende blødhed i sine bevægelser – og en eksplosiv kraft på sine høje spring direkte opad.
Helt så indlysende virker det ikke, når den svenske beatboxer Philip Nordström (kaldet Feelhip) og den danske Marurizio Addone (kaldet Rawclaw) skal vise, hvad der er deres dansemæssige rødder. Men alle indgår i dansen i et stærkt fællesskab.
Åndemanerdans
Det er dog den grønlandske danser Kim Jakobsen (kaldet Kimojax), der fascinerer børnene mest. Han kan bevæge sig i sære, glidende hop med spredte ben, dybt nede i knæene. Hans arme bevæger sig roligt, som om de er ved at tegne horisonten, og foran øjnene har han nogle hvide snebriller med tynde sprækker.
Kimojax danser også en grønlandsk åndemanerdans. Her har han en maske for ansigtet og en pind i munden, så hans kinder buler vildt ud til siderne. Frygtindgydende og forrygende.
Frygtindgydende og forrygende
Ved snakken efter forestillingen på Teater Zeppelin i København var flere af børnene nysgerrige på at høre mere om den gamle, grønlandske dans. ”Åndemaneren i Grønland skræmte børnene. Men han dansede sådan for at lære børnene at være stærkere,” forklarede Kimojax.
Voksenengelsk
Desværre er der alt for mange ord i denne danseforestilling. Danserne taler på hvert sit sprog, og det ville sikkert fungere fint, hvis det blev oversat til dansk. Det sker bare ikke. Desuden er der en masse hurtigt “voksenengelsk”, som kræver alt for meget af de 10-årige. Sproget kommer derfor til at spærre for oplevelsen af dansen. Mon ikke en dramaturg kan fikse det problem? Ellers er det nok mere fair blot at spille forestillingen for teenagere.
Dansen som en løsning her midt i en oprustningstid
Heritage er i hvert fald fascinerende urban dans med et smittende konstruktivt budskab: At alle vores forskellige kulturer er spændende hver især – og at vi sagtens kan mødes i dansen med hver vores trin og skabe nogle helt nye bevægelser sammen.
Freestyle Phanatix bruger ordene “respect” og “peace” som kodeord. Dermed peger de også opløftende på dansen som en løsning her midt i en oprustningstid: At dansen kan være en vej til fred.
Storyboard: Alexander Montgomery-Andersen. Koreografi: Niels Robitzky. Lysdesign og lyddesign: Claes Gullberg. Producer: Kim Bøytler. Producent: Freestyle Phanatix.
Medvirkende: Viktoriia (Killa Kim) Lee (Ukraine), Arturo Molina (Venezuela), Kim (Kimojax) Jakobsen (Grønland), Maurizio (Rawclaw) Addone (Danmark) og Philip (Feelhip) Nordström (Sverige). Aldersgruppe: fra 10 år.
Heritage spiller på turné og på KLAP-festival 2026. Oplevet på Teatret Zeppelin i København.




