★★★☆☆☆ Børn af Gaia har (for) mange sympatiske budskaber

Sanseværks Børn af Gaia fra 2024 har meget på hjerte. Det er en højaktuel forestilling om miljø og klima, som dog kunne have stået lidt skarpere i sin helhed.

Der er halvmørkt i salen, da publikum træder ind. Bagerst i lokalet er placeret en hel masse små lys, som skinner i mørket og skaber en stemningsfuld, varm atmosfære i lokalet. På gulvet er placeret små runde puder til publikum. Her ligger også de hovedtelefoner, hvorigennem publikum hører lyden gennem stort set hele forestillingen.

Miljøkatastrofer og undergangsstemning

Midt på gulvet står en stofbeklædt, trefløjet afskærmning. Lidt længere fremme – tættere på publikum, som sidder på små, runde puder på gulvet – står Siri Haff Andersen iført en lang, sort kjole med påsyede aviser. Hun bevæger sig tættere på os og læser højt fra aviserne. 

”En potentiel miljøkatastrofe truer Randers Fjord”. Hun griber avis efter avis på kjolen og læser citater fra forskere, der kommer med deres vurderinger af klimaet og de lurende katastrofer, vi står overfor. ”Mange børn og unge er bekymrede, men de taler ikke med nogen om det,” lyder det, hvorefter diverse børnestemmer lyder i vores ører. De taler om plastik i havene, og om is, der smelter.

Siri Haff Andersen bevæger sig omkring foran os, mens hun synger til Søren Vestergaards musikalske kompositioner. ”Havene stiger” og ”Jorden brænder”. Dommedagsstemningen breder sig i lokalet, men heldigvis afbrydes den af en dyb, varm kvindestemme.

Myreforedrag og lyspoesi

Stemmen, som er indspillet på forhånd af Line Svendsen, som også er forestillingens instruktør, er Gaias. Hun er Moder Jord, der fremhæver alt det smukke omkring os. Naturens bløde underlag, som er det bedste sted at hvile: mos, lyng eller varmt sand.

Gaias stemme guider Siri Haff Andersen til tre gamle, læderindbundne bøger. Den første bog handler om myrer. Vi bevæger os fra puderne til et lille hvidt bord, hvorpå sort, magnetisk sand danner formationer og bevægelser, som var det myrer. Det er næsten som et lille break i forestillingen, hvor vi får en mini-forelæsning om myrer og deres evner til at samarbejde.

Den næste bog i stakken handler om menneskers lys. På Siri Haff Andersens foranledning bevæger vi os videre og vælger hvert vores lys, blandt de mange små lys i det halvmørke lokale. Her skifter stemningen igen til noget mere sanseligt poetisk, der står i kontrast til myrefortællingerne. Vi samler alle vores lys til en lille lysinstallation. ”Prøv at se, hvad vi har skabt sammen”.

Moder Jord bevarer håbet

Den tredje og sidste bog handler om håb. Om at huske på alle de gode ting, vi allerede gør i verden, så det hele ikke føles som dommedagsprofetier. I denne sidste del ligger publikum på små tæpper på gulvet og lytter til håbets tanker. 

Børnestemmer fletter sig ind og ud af hinanden og fortæller om gode tiltag. De deler deres drømme om flere træer, skraldespande og cykler i fremtiden. Det er – som ofte hos Sanseværk – virkelig fint og stemningsfuldt. Og desuden en god balance til indledningens dystopier. 

Børn af Gaia har virkeligt mange fine ideer og vigtige budskaber. Nok også for mange til, at fokus står klart frem. Det medfører, at forestillingen som helhed bliver meget fragmenteret og usammenhængende. Hele midterdelen om myrerne skiller sig ud fra de øvrige dele af iscenesættelsen. Men for en skoleklasse, der skal arbejde med klima, miljø, affaldssortering eller noget helt fjerde i samme stil, vil forestillingen helt bestemt være en fin fælles indledning.

Se forestillingstrailer her.