Statistikken viser, at flere børn kommer i teatret. Den store interesse for børneteater er ifølge flere fagpersoner meget positiv. De peger på, at teater skaber pædagogiske oplevelser, som kan åbne for personlig udvikling hos de yngste teatergængere.
Efter en teaterforestilling for de allermindste børn, som Cirkel af Teater Baglandet, sætter skuespiller Sofie Pallesen sig på hug i øjenhøjde og siger farvel til hver af sine unge teatergæster. Hun ser dem i øjnene og fortæller dem, at det var dejligt, de var med. Når en treårig trækker sutten fra munden og tilbyder et smækkys, ved hun, at hendes forestilling har rørt noget vigtigt.
Antallet af børn og unge i teatret er steget med 20 procent siden 2018. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Samtidig støttede Kulturministeriet for nylig børne- og familieteater med 20 millioner kroner. Den store interesse for børneteater er ifølge fagpersoner fantastisk nyt.
De forklarer, at scenekunst er en pædagogisk oplevelse, som skaber dannelse, følelsesmæssig udvikling og nærværende kontakt mellem børn og kunst. Teatret introducerer børn for nye følelser og perspektiver, som kan bidrage til deres personlige udvikling og give dem en større forståelse for dem selv og deres omverden.
Scenekunstens pædagogiske potentialer
Mia Møller er uddannet dramapædagog fra Aarhus Universitet og arbejder som underviser på børneteatret Anemonens scenekunstskole. Hun mener, at det er meget positivt, at flere børn kommer i teatret – særligt fordi scenekunst kan virke horisontudvidende for det unge teaterpublikum.
”Teater introducerer børn for nye emner og perspektiver, som de kan forholde sig til. De præsenteres for alt mellem liv og død. Det danner dem som mennesker. De bliver udfordret, og deres verden bliver større,” fortæller dramapædagogen.
Teater introducerer børn for nye emner og perspektiver, som de kan forholde sig til
Mikkel Høgsbro deler Mia Møllers entusiasme for børneteater. Han er lektor på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole og er optaget af, hvordan teater inviterer børn ind i følelser, de ikke nødvendigvis har oplevet før.
“Børn kan leve sig helt ind i et teaterstykke og mærke, hvordan de følelser, som skuespillerne portrætterer, føles i deres egen krop. Også de følelser, som kan være svære eller forbudte. Børnene kan arbejde videre med følelsen selv eller bearbejde den med en voksen efter forestillingen,” fortæller Mikkel Høgsbro og pointerer, at børn på den måde kan gennemgå en stor personlig udvikling.
Han fremhæver særligt den pædagogiske virkning af de teaterforestillinger, som ikke har en klassisk morale – dem, hvor børnene må tænke og drage konklusioner selv. Han pointerer, at det er i denne proces, at børnene kan udvikle moralsk indsigt og kritisk tænkning.
”Der sker noget kemisk, når vi er i samme rum”
Mia Møller fremhæver nærvær og interaktion som det, der giver børneteatret sin magi. Teatret bliver ifølge hende et personligt møde mellem barn og kunst.
”I dansk teater får børnene ofte en stemme. Der kommer et tidspunkt, hvor skuespilleren spørger dem om noget eller taler direkte til dem. Der er plads til at blive set og hørt. Teatrene kan rumme, at børnene undres, begejstres eller måske endda svarer igen. Det er inviterende og pædagogisk på en helt anden måde end ved skærmene hjemme i stuerne,” fortæller Mia Møller.
Mikkel Høgsbro kommer med et eksempel på, hvordan nærværet manifesterer sig i rummet. Også han beskriver teatrets foranderlige og interaktive kvaliteter som en særlig pædagogisk kraft.
”Man ser ikke børn råbe og pege ad fjernsynsskærmen, hvor skurken løb hen. Men det gør de i teatret,” fortæller Høgsbro og fortsætter: ”Skuespillerne kan lægge mærke til, hvornår publikum griner mest, eller om nogle af børnene bliver bange. De kan justere forestillingen til lige netop det publikum, der sidder i salen. På den måde bliver opførelsen organisk og utroligt nærværende.”
Små børn følger kun med, hvis de er blevet grebet af stykket
I teatret oplever skuespiller Sofie Pallesen kontakten mellem scene og publikum på egen krop. Hun mærker, at forestillingen virker, når børnene følger hende med øjnene. ”Små børn følger kun med, hvis de er blevet grebet af stykket,” fortæller hun. ”De er jo ikke høflige som voksne er.”
Pallesen beskriver, at teatrets nærvær betyder mere for hende end forestillingens fortælling og manuskript.
”Det vigtigste ved forestillingen er den kontakt, vi har med hinanden. Der sker noget kemisk, når vi er i samme rum med børnene. Vi bliver en del af noget fælles. Vi mærker følelser og historier og oplevelser helt nede i kroppen. Det lagrer sig på en helt anden måde, end hvis du oplever fortællingen på en skærm,” fortæller skuespilleren.
Teateroplevelsen starter samtaler
Nogle gange rammer en forestilling plet. Sofie Pallesen oplever, at forældre, lærere og pædagoger somme tider efter et teaterstykke fortæller hende, at det lige var dén historie, som børnene havde brug for at høre. Vigtigst fortæller de, at de vil tage hjem og tale videre om stykket.
”Så ved jeg, at jeg har rørt ved noget vigtigt. Det kan være sårbart for børnene selv at italesætte deres følelser. Men de kan tale videre om det, teatret har sat i gang,” fortæller hun.
Læringen kan fortsætte længe efter, at forestillingen er slut
Læringen kan fortsætte længe efter, at forestillingen er slut. Mikkel Høgsbro lægger vægt på, at børnenes voksne kan bidrage til at skabe gode samtaler, hvor de unge tilskuere kan bearbejde teateroplevelsen.
”Det er godt, når den voksne stiller barnet åbne spørgsmål om forestillingen. Hvis den voksne kan tale om oplevelsen på en måde, så barnet selv får lov at konkludere, tænke eller forstå noget ved den. I den proces ligger et kæmpe dannelsespotentiale,” fortæller Mikkel Høgsbro.
Scenekunst værner om ånden
Sofie Pallesen mener, at nærvær, dannelse og følelse alle er centrale for teateroplevelsen – men scenekunstens vigtigste rolle er ifølge Pallesen at bevare det fabulerende sind hos børn og unge.
”Helt små børn har en fantastisk kreativitet og vitalitet. Vi skal bevare den sjæleåbning de små har, når de ankommer her til Jorden. Når børn begynder i skole, kan den godt lukke sig en smule,” mener skuespilleren.
Hun beskriver, at der er mange unge mennesker, som løbende mister deres drømmende tilgang til tilværelsen. En tilgang om, at alt er muligt, og at man kan blive overrasket af verden. Det verdenssyn kan scenekunsten værne om, mener hun.
”I teatret arbejder vi frit. Vi arbejder med alle mulige aspekter af ånd, tro og menneskelige følelser. Der er mange unge mennesker, der har brug for scenekunst.”
