Operastafetten. Frem mod dette års Copenhagen Opera Festival i august lader vi på Louises Becks idé stafetten køre mellem branchens chefer i Aarhus, Holstebro, Esbjerg, Odense og København. De svarer alle på fire ens spørgsmål og et særligt spørgsmål, de har fået af en kollega i stafetkæden. Stafetten sættes i gang med Operachef for Den Jyske Opera, Anne Barslev og visionen om at demokratisere genren og bringe den bredere ud. Hun har skabt debat ved konsekvent at producere operaens forestillinger på dansk.
Hvilken vision vil du gerne indfri for musikdramatikken?
Jeg vil bidrage til en større demokratisering af denne vidunderlige, men konventionstunge genre. Det gør vi blandt andet ved at turnere, skalere og kommunikere vores opera for at gøre genren mere nærværende og invitere flest mulige mennesker med ind i operaglæden.
Når jeg nævner at turnere som det første, så er Den Jyske Opera Danmarks største turnerende operakompagni, og at spille over hele landet er én af vores vigtigste værdier. Derfor har jeg prioriteret, at alt, hvad vi opsætter på Den Jyske Opera, skal turnere. For selvom vi har rødder i Aarhus, strækker vores fundament sig ud over hele landet.
I forhold til at skalere så arbejder vi aktivt med at kunne skalere opera op og ned i fysisk størrelse, sådan at vi kan opføre opera på flere steder end de største scener. Kernen i vores arbejde er stadig de store symfoniske forestillinger, som vi laver i samarbejde med landsdelsorkestrene og turnerer med både efterår og forår. Men disse store forestillinger kræver selvsagt meget plads.
Derfor præsenterer vi vores publikum for flere formater, herunder Barberen, som er en times gratis familieopera opført i byrum på ladet af en lastbil landet over. Desuden turnerer vi til januar 2027 med Ringen som en familieforestilling, hvor vi kan spille på helt andre og nye scener. Derudover dyrker vi det hyperlokale med opsætninger som OperaBingo hvor vi spiller på lokale barer, forsamlingshuse eller i Musikhusparken. Ved at tilføre flere formater til Den Jyske Operas repertoire kan vi vise, at store operaoplevelser også kan opleves uden for de store teatersale. Over hele landet.

Derudover har jeg som vision, at vi kommunikerer så sprogligt nærværende som muligt til vores publikum. Derfor synger og taler vi på det sprog, som hovedparten af både vores sangere og publikum forstår – nemlig dansk. Både som originalsprog og som oversættelse. Dét valg er mildest talt ikke gået ubemærket hen.
Men for mig er det stadig bemærkelsesværdigt, at både musicals og teatre længe har forudsat denne præmis, sådan at Molières teaterklassiker Don Juan fra 1665 selvfølgelig spilles på dansk, mens Mozarts operaklassiker fra 1787 med samme titel forventes at blive sunget på italiensk eller tysk. Den konvention gør vi op med nu på Den Jyske Opera.
Dramaturgisk skal vi være bevidste om ikke at reproducere gamle fortællinger, fordomme og forestillinger
Endelig skal vi som institution afspejle vores samfund i fortsat højere grad. Og her er vi også tilbage til konventionerne, for operagenren og den klassiske musik har nogle generelle udfordringer omkring diversitet, og det er jeg naturligvis optaget af, at vi tager alvorligt. Ikke som en kamp mellem køn, men som en naturlig del af at være en kulturinstitution i 2026.

Hvilke tendenser er du inspireret af?
I disse år ser vi en generation af enormt dygtige og bevidste kunstnere – både sangere, dirigenter og instruktører med videre – der griber kunstnerisk hårdt fat om problematikkerne omkring køn, social uretfærdighed og diversitet. Det er især vigtigt for mig, når vi arbejder med de store klassiske værker.
For i min optik kan vi ikke fortsætte med at fortælle Carmen og Askepot som på Bizets og Rosinnis tid. Musikalsk og kunstnerisk holder værkerne, men dramaturgisk skal vi være bevidste om ikke at reproducere gamle fortællinger, fordomme og forestillinger. Dén naturlige bevidsthed og modet til handling ser jeg meget tydeligt i den generation, der kunstnerisk slår igennem nu.

Hvad ser/hører vi for lidt af?
Opera på dansk; hvad end værkerne er skrevet af danske komponister, med afsæt i dansk kulturarv eller synges på dansk. Hvis vi starter med det sidste, så skal vi vise den enorme kvalitet, der er omkring os i form af danske, nordiske og herboende sangere og kunstnere, der fra scenen kommunikerer til publikum på et sprog begge parter forstår.
Det danske sprog stiller også krav til dem, der står på og bag scenen på Den Jyske Opera, for når det italienske, tyske, russiske eller franske slør ryger bort til fordel for et sprog, de fleste forstår – ja så står værket også mere frem. Derfor er det også glædeligt, når vi kan opføre opera skrevet af danske komponister med dansk som originalsprog.
Det er jo som bekendt ikke uden risiko at programsætte mere ukendte titler
Her står jeg jo på skuldrene af snart 80 års kunstnerisk indsats, fra operachefers side, om at programsætte danske og nordiske komponister. Senest har min forgænger Philipp Kochheim gjort et imponerende arbejde med Den Danske Serie, hvor der blev opsat en lang række danske komponister.
Det er jo som bekendt ikke uden risiko at programsætte mere ukendte titler, og jeg har som operachef prioriteret et andet kunstnerisk program, der stadig insisterer på vigtigheden af at bevare, skabe og dele opera på dansk. Derfor glæder jeg mig til, at vi opfører en stor nationalskat i form af Carl Nielsens Maskarade i 2027, samt at vi kommer til at opleve opera skrevet ud fra dansk kulturhistorie i fremtiden.

Hvad skal vi gøre oprør imod?
Konventioner! Opera som kunstart og branche er som sagt enormt konventionstungt på mange parametre. Det gælder både måden, publikum tror, de skal opleve opera på, repertoiret, de bliver præsenteret for, og de kunstnere og sangere, der overhovedet opdager, at opera kan være en levevej.
Men der er ingen quick fixes, og det er en indsats vi kigger ind i
Vedrørende det sidste, så står vi her overfor et opdyrkende arbejde. Selvom Den Jyske Opera, som et af de største operakompagnier herhjemme, ligger ”højt i fødekæden” for kommende sangere og scenekunstnere, så har vi et ansvar for at udvikle og opdyrke talenter. Men der er ingen quick fixes, og det er en indsats vi kigger ind i.
Noget, vi dog kan gøre nu og her, er at tage ansvar for at møde og byde velkommen til et større publikum. Derfor er vi tilbage til Den Jyske Operas målrettede arbejde med at bringe opera ud i flere formater, der kan opleves bredt og hyperlokalt. For eksempel fra ladet af en lastbil på det lokale torv eller som OperaBingo i det lokale forsamlingshus. Visionen er, at vi kan vise, at opera kan ses og nydes af alle og gøre oprør mod de barrierer, der hindrer nogle i at møde opera, måske for første gang.
Spørgsmål fra Louise Beck, OPE-N, fra september 2026 kunstnerisk leder Copenhagen Opera Festival
Hvordan stimuleres operaens kunstart gennem kontakten med det brede publikum, som Den Jyske Opera når ud til gennem jeres landsdækkende turné? Eller spurgt på en anden måde: hvilke udfoldelsesmuligheder giver det operaens kunstart, at den når bredt ud til publikum i hele landet?
Operaens kunstart stimuleres af at blive oplevet af så mange som muligt over hele. Det er en opgave, vi er både ydmyge og stolte over at varetage. Når vi som turnerende operakompagni har hele Danmark som dækningsområde, så får vi også en øget bevidsthed og en nærværende berøringsflade med utrolig mange mennesker, utrolig mange steder. Jeg synes, der er noget smukt i, at samme symfoniske forestilling spiller på Det Kongelige Teaters Gamle Scene den ene aften og den næste i DGI-Huset Vordingborg.
Jeg synes, der er noget smukt i, at samme symfoniske forestilling spiller på Det Kongelige Teaters Gamle Scene den ene aften og den næste i DGI-Huset Vordingborg
Det giver også opera som kunstform flere udfoldelsesmuligheder, når vi bryder det faste format og spiller ude i byrum eller i vores publikums nærområde. Det giver både nerve og nærvær, når vi for eksempel spiller Rossinis klassiker Barberen som en lastbilsopera, og hvor vores sangere interagerer direkte med publikum midt i publikums hverdagsscene. Vi kommer gensidigt tættere på hinanden – og det er med til at holde en gammel kunstform sprællevende.
LÆS MED I NÆSTE UGE, hvor direktør Ditte Troldtoft og programchef Frederikke Kampmann fra Operaen i Midten svarer på Anne Barslevs spørgsmål: Hvad er den største udfordring for Operaen i Midten lige nu?
Anne Barslev tiltrådte som operachef på Den Jyske Opera 1. maj 2024. Hun er uddannet operainstruktør fra Hogeschool voor de Kunsten i Amsterdam, og har arbejdet freelance som operainstruktør på blandt andet Det Kongelige Teater, Den Ny Opera, Malmø Opera og Capenhagen Opera Festival, herunder den Reumertnominerede Figaros bryllup på Det Kongelige Teater i 2024.




