Dansk Danseteater var i juli inviteret til at opføre Adam Linders Drip Tekhne som en del af det officielle program på Venedigbiennalens internationale festival for samtidsdans. For kunstnerisk leder Marina Mascarell er invitationen en anerkendelse af kompagniets internationale niveau – og af den danske måde at arbejde med samtidsdans på.
Da Dansk Danseteater i juli indtog Biennalen i Venedig med Adam Linders Drip Tekhne, var det som del af det officielle, program på Biennale Danza. Den internationale dansefestival, der i år havde titlen Time Does Not Exist, samlede en lang række markante kunstnere fra hele verden, og Dansk Danseteater var blandt de inviterede med Linders værk.
For kunstnerisk leder Marina Mascarell er invitationen et kvalitetsstempel: “Det er en af verdens vigtigste platforme. Det er en blåstempling af kvaliteten i det arbejde, vi laver. Så det er virkelig spændende at være officielt inviteret.”
Internationalt kvalitetsstempel
Det var ikke en invitation til at repræsentere en særlig dansk dansetradition. Ifølge Mascarell er Biennale Danza kurateret ud fra et internationalt felt, og Dansk Danseteater blev inviteret på baggrund af værkets kunstneriske niveau: “Kurator for festivalprogrammet, Wayne McGregor, udviste interesse for Drip Tekhne og havde hørt, at stykket var rigtig godt. De bad om en optagelse, og derefter blev Dansk Danseteater inviteret med i det officielle program.”
Inviteret på baggrund af værkets kunstneriske niveau
Værket er skabt af den australske koreograf, Adam Linder, i tæt samarbejde med Dansk Danseteaters dansere. Han reflekterer over bevægelsens evolution og leger med en futuristisk tilgang til bevægelse, som maskiner også er en del af. Hvad kan bevægelse potentielt blive til? Der indgår et stort metalstativ, som danserne vender og drejer og hænger i, som et spektakulært scenisk element.
Koreografen var med fra begyndelsen af prøverne, og kompagniet brugte en uge på at tilpasse værket til den specifikke scene, hvor det skulle opføres. Der er blandt andet ikke sidevinger, som man finder i en italiensk teatersal. Publikum sad på tribuner omkring scenen, og der måtte derfor justeres på værket for at få det til at fungere i rummet.
Synlighed for dansk dans
Invitationen betyder ifølge Mascarell ikke kun noget for Dansk Danseteater, men også for den internationale synlighed for dans i Danmark. “Det giver en masse synlighed til landet. Folk er nysgerrige på, hvordan vi arbejder, hvad vores værdier er, og hvordan vi skaber en arena, hvor koreografer kan trives.”
Hun oplever samtidig, at der er stor interesse omkring den danske samtidsdans internationalt. “Der er resonans. Folk kigger mod Danmark, og vi bliver nævnt som et af de spændende kompagnier lige nu. Jeg er stolt over, at vi bringer Danmarks navn med rundt til forskellige scener.”
Der var selvfølgelig også mange programlæggere, kunstneriske ledere, journalister og kritikere:
“Vi fik besked om, at New York Times ville lave en artikel, og kritikere fra forskellige lande kom for at se, hvad der foregik og snakkede om det. Alle studerede programmet for at se, hvem der var med, hvem der fik priser og alt det, der også får deltagelse til at blive interessant. Det giver meget synlighed. Eksport af kultur er noget, vi kan være stolte af.”
Tid til at fokusere
For Mascarell blev den daglige tur med båd fra den ø, hvor kompagniet boede, og ind til Arsenale, hvor forestillingen fandt sted, en del af oplevelsen: “Det føltes som tid til at fokusere. Tid til at mærke, at det her er det, vi er gode til, og vi gør vores bedste. Tid til at tænke over, hvor heldige vi er at lave det arbejde, vi elsker, og som vi tror på er på det højest mulige niveau. At mærke, at det bliver anerkendt.”
Hun fremhæver også Biennale Danza for dens særlige kuratoriske profil. Mens nogle af Europas store dansefestivaler, ifølge Mascarell, ofte præsenterer mange af de samme etablerede navne, oplever hun, at Venedigbiennalen i højere grad giver plads til andre kunstnere og koreografiske stemmer. En anden ting, hun bidder mærke i er, at biennalen ikke udelukkende er et sted, hvor folk optræder:
En kærlighed for kunstarten, der gennemsyrer alt
“Du mærker, der er grundlæggende værdier og en særlig atmosfære omkring, hvad samtidsdans er. De har også en skole for lovende, nye talenter, hvor man kan bo i tre måneder. Folk fra hele verden er samlet, og dansere kan møde spændende nye koreografer. Der er en kærlighed for kunstarten, der gennemsyrer alt, når du er der. Det handler om omsorg, lydhørhed, observation og at spørge ind til, hvad behovene er. Det føles virkelig som at komme ind i en form for forbudt by, hvor alle er meget velkomne og meget fokuserede på det arbejde, de laver.”
Drip Tekhne blev opført 30. og 31. juli i Teatro alle Tese i Arsenale som en del af Biennale Danza 2026.
LÆS OGSÅ: Drip Tekhne – danset teknologisk evolution rusker op i kulturarven
