Populært lige nu

DANISH+ – kurateret showcase er en del af dansk scenekunsts eksportsucces

Den internationale, kuraterede showcase DANISH+ løber af stablen 6. - 8. maj. Her stimler indkøbere fra 16 forskellige nationer sammen i Aarhus for at...

De nominerede til Årets Reumert 2024 – få overblikket her

De nominerede til Årets Reumert 2024 er i dag blevet offentliggjort med et bredt felt af genrer og produktioner fra hele landet repræsenteret. Som...

Lad sæson 25/26 blive en sæson med fokus på fairness for scenekunstnere

Produktionsselskabet prfrm opfordrer alle institutionsledere til at arbejde for, at sæson 25/26 bliver en sæson med fairness i højsædet med denne venlige påmindelse om...
Annoncespot_imgspot_img

★★★★☆☆ Forvandlingen – dunkelt-drømmende fortolkning af Kafka

Bådteatrets unikke dukkespil og fornemmelse for uskyld forenes i en billedbåret og dansant drømmerejse gennem Franz Kafkas foruroligende og mesterlige Forvandlingen

Franz Kafkas Forvandlingen om kontoristen Gregor, der en morgen vågner op og er forvandlet til et kryb, rummer som de fleste af den særegne forfatters værker en vifte af betydninger. Se fx Jeppe Krogsgaard Christensen gode indføring i Berlingske ved værkets 100 år. Bådteatrets dramatisering har samme kvalitet, blandt andet fordi den i så høj grad er billedbåret som en dunkel, visuel drømmerejse om at være fremmed i sin egen krop med de mange vinkler, den fornemmelse kan fremkaldes af. 

Annonce
forvandlingen bådteatret
Forvandlingen, Bådteatret. Foto: Miklos Szabo.

Scenografien er en levende organisme

Kristian Knudsens scenografi er i sig selv en krop, en levende organisme, der kan ånde med lyd og bevægelse. En stor, forreven mund, man kan smide mad i, eller hive møbler ud af. En åbning, hvor grusomme kløer anes i den grumsede belysning. Gregors værelse og hans forvandlede krop bliver ét, mens hans forundrede familie og de øvrige forstyrrelser fra hverdagen enten bevæger sig bag bagscenens bobinette eller på den skæve trappe, der fører til værelsets dør. 

Her titter Gregors mor gennem nøglehullet, her anretter hans søster mad til ham, og her tordner både far og kollega mod døren uden at få andre svar end dyrelyde. Særligt fine er familiens dansende, småsnakkende vej over forbløffelse, håb om bedring, forbitrelse over, at de mangler Gregors indtægt, til deres endelige afvisning af ham, da de opgiver troen på, at han kan blive menneske igen. Den kafkaske fornemmelse for det unheimliche, dvs. når noget er kendt og ukendt på samme tid, transformeres fornemt over i visualiseringen af hjemmet, hvor uhyggen, det unormale breder sig. 

LÆS OGSÅ: Scavenius – Undulaten på skulderen af en lystmorder

Bådteatrets unikke fortællestil

Sorg, afmagt og forråelse spillet med de fineste poetiske og dansante trip, svaj, fald og lyde i Bådteatrets helt unikke fortællestil. Dukkerne, der mest består af ansigter og lemmer, føres med en fornemmelse for uskyld, der ikke udelukker raseri og kulde, men netop holder følelserne rene i den fortælling om svigt, Forvandlingen også kan læses som. Gregor må udstødes, før familien igen kan leve. De genopstår i en krans af lys og natur, så ulig det lukkede, uldne rum, resten af fortællingen udspiller sig i. 

forvandlingen bådteatret
Forvandlingen, Bådteatret. Foto: Miklos Szabo.

Det visuelle følges af en overvejende melankolsk lydside, der forstærker oplevelsen af det klaustrofobiske aspekt, og vel også den abstraktion, der lader os fordybe os i stemningen og peger på ufortalte betydninger, der ikke rummes i de valgte replikker og regibemærkninger. 

Forvandlingen er som en drøm, et mareridt ville nogle måske mene, med sine flyvende objekter, der måske symboliserer tid, indsigt, normer – måske noget helt andet. Hvor ikke bare Gregor, men også de øvrige karakterer med deres grove, og dog så udtryksfulde ansigter og deres bøjelige bevægelser åbner en lem til det inderste, følelsen af at være i en krop. 

Seneste

Den Jyske Opera stiller skarpt på flygtningekriser gennem nyt samarbejde 

I forbindelse med den kommende iscenesættelse af tjekkiske Bohuslav...

DANISH+ – kurateret showcase er en del af dansk scenekunsts eksportsucces

Den internationale, kuraterede showcase DANISH+ løber af stablen 6....

Lucia Vinde Dirchsen: “Der er plads til jer – lige præcis som dem, I er”

I sidste uge offentliggjorde Årets Reumert-juryen, at der fremover...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Den Jyske Opera stiller skarpt på flygtningekriser gennem nyt samarbejde 

I forbindelse med den kommende iscenesættelse af tjekkiske Bohuslav...

DANISH+ – kurateret showcase er en del af dansk scenekunsts eksportsucces

Den internationale, kuraterede showcase DANISH+ løber af stablen 6....

Lucia Vinde Dirchsen: “Der er plads til jer – lige præcis som dem, I er”

I sidste uge offentliggjorde Årets Reumert-juryen, at der fremover...

De nominerede til Årets Reumert 2024 – få overblikket her

De nominerede til Årets Reumert 2024 er i dag...

Aalborg Teater får ny ledelse

Aalborg Teater meddeler i dag, at to nye direktører...
Annonce
Anne Liisberg
Anne Liisberg
Kritik- og debatredaktør ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Har siden 1985 arbejdet som instruktør, forestillingsleder, PR-ansvarlig, underviser, skribent, redaktør og producent af både kulturelle og kommercielle produktioner. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.
Annonce

Den Jyske Opera stiller skarpt på flygtningekriser gennem nyt samarbejde 

I forbindelse med den kommende iscenesættelse af tjekkiske Bohuslav Martinůs opera, The Greek Passion, indgår Den Jyske Opera et ekstraordinært samarbejde med Røde Kors og...

DANISH+ – kurateret showcase er en del af dansk scenekunsts eksportsucces

Den internationale, kuraterede showcase DANISH+ løber af stablen 6. - 8. maj. Her stimler indkøbere fra 16 forskellige nationer sammen i Aarhus for at...

Lucia Vinde Dirchsen: “Der er plads til jer – lige præcis som dem, I er”

I sidste uge offentliggjorde Årets Reumert-juryen, at der fremover kun er kønsneutrale priser. For skuespiller Lucia Vinde Dirchsen, der selv er nonbinær, er det...