Populært lige nu

DANISH+ – kurateret showcase er en del af dansk scenekunsts eksportsucces

Den internationale, kuraterede showcase DANISH+ løber af stablen 6. - 8. maj. Her stimler indkøbere fra 16 forskellige nationer sammen i Aarhus for at...

De nominerede til Årets Reumert 2024 – få overblikket her

De nominerede til Årets Reumert 2024 er i dag blevet offentliggjort med et bredt felt af genrer og produktioner fra hele landet repræsenteret. Som...

Lad sæson 25/26 blive en sæson med fokus på fairness for scenekunstnere

Produktionsselskabet prfrm opfordrer alle institutionsledere til at arbejde for, at sæson 25/26 bliver en sæson med fairness i højsædet med denne venlige påmindelse om...
Annoncespot_imgspot_img

Grønlands Nationalteater og Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret indleder fireårigt samarbejdsprojekt

Med støtte fra fonde vil Grønlands Nationalteater og Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret i perioden 2021 – 2024 sætte en lang række innovative teateraktiviteter i søen i både Grønland og Danmark.

Grønlands Nationalteater og Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret er gået sammen i et enestående partnerskab – under den verdensomspændende pandemi – med titlen Corvus Corax 20XX, som skal udspille sig over de næste fire år.

Annonce

Udveksling og samarbejde

“Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret har både mange års erfaring med internationale samarbejder, men de har også et fast greb i lokalbefolkningen og så arbejder de med mange aspekter af scenekunsten, det vil vi rigtig gerne lære noget af. Vi har 10 år på bagen som Nationalteater, men bygger på en stærk teatertradition som trækker tråde til Odin-traditionen, så dette samarbejde giver mening på flere planer. Samtidig er deres skuespillere nogle multikunstnere, sådan som vi også har nogle dygtige multikunstnere her og jeg ser virkelig frem til at lave en udveksling og bygge noget op sammen med de gode folk fra Holstebro,” udtaler Susanne Andreasen, leder af Grønlands Nationalteater, i en pressemeddelelse.

Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatrets leder, Per Kap Bech Jensen udtaler:

“Samarbejdet med Grønlands Nationalteater er et nyt eventyr for Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret. Til trods for at have besøgt mere end 33% af alle lande på kloden har teatret endnu ikke været på Grønland. Det Grønlandske Nationalteater har et særligt publikum, som strækker sig ud over mange tusinde kilometer af fantastisk natur, myter og kultur, som vi glæder os til at opleve og skabe sammen med. Projektets navn Corvus Corax er jo baseret på ravnens mytiske tilstedevær på både Grønland og i Danmark, såsom Hugin (Tanken) og Munin (Mindet). Samarbejdet vil ikke blot give os nye opdagelser mellem verdener, men forhåbentlig skabe et evigt venskab mellem teatrene.“

LÆS OGSÅ: Odin Teatret modtager 1,6 mio fra Statens Kunstfond

Starter til oktober

Planlægningen af de talrige arrangementer har allerede været i gang længe. Til oktober finder to indledende begivenheder sted. Dels rejser Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret for første gang i teatrets mere end 50 år historie på turné til Grønland, nærmere bestemt Nuuk. Grønlands Nationalteater sender en forestilling til Holstebro, hvorefter aktiviteten i det øvrige Danmark formodentlig fortsætter.

Corvus Corax er latin for den intelligente ravn, som indgår i både grønlandsk og dansk mytologi og vil i det grønlandsk-danske projekt referere til såvel traditionen som til fremtiden. Projektets mangfoldige aktiviteter skal bygge på de erfaringer, som ligger i de to teatres kulturelle identitet og baner samtidigt nye veje for scenekunstnerisk udvikling og samarbejde. Initiativet skal i sidste ende munde ud i holdbare og langvarige samarbejdsformer, som rækker ud over projektets nuværende tidsperiode. Desuden vil dramaturgistudiet på Aarhus universitet følge projektets gang pga. projektets relevans for studiet.

Læs mere om Grønlands Nationalteater her og om Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret her.

Kilde: Pressemeddelelse

Seneste

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Open call: Gæstespil til Teater FÅR302

Ansøgningsfrist: 17. maj 2024

Den Jyske Opera stiller skarpt på flygtningekriser gennem nyt samarbejde 

I forbindelse med den kommende iscenesættelse af tjekkiske Bohuslav...

DANISH+ – kurateret showcase er en del af dansk scenekunsts eksportsucces

Den internationale, kuraterede showcase DANISH+ løber af stablen 6....
Annonce
Annonce