Populært lige nu

DANISH+ – kurateret showcase er en del af dansk scenekunsts eksportsucces

Den internationale, kuraterede showcase DANISH+ løber af stablen 6. - 8. maj. Her stimler indkøbere fra 16 forskellige nationer sammen i Aarhus for at...

De nominerede til Årets Reumert 2024 – få overblikket her

De nominerede til Årets Reumert 2024 er i dag blevet offentliggjort med et bredt felt af genrer og produktioner fra hele landet repræsenteret. Som...

Lad sæson 25/26 blive en sæson med fokus på fairness for scenekunstnere

Produktionsselskabet prfrm opfordrer alle institutionsledere til at arbejde for, at sæson 25/26 bliver en sæson med fairness i højsædet med denne venlige påmindelse om...
Annoncespot_imgspot_img

Budgetforlig i København sikrer kultursamarbejde på Amager

Budgetforhandlingerne i Københavns Kommune landede torsdag og det gav blandt andet midler til samarbejdet om Maskinhallen på Amager mellem en række sociale aktører og det lille storbyteater GLIMT Amager.

Maskinhallen, der tidligere leverede varme og lys til området ved Sundholm, er nu forvandlet til et lokalt forsamlingsrum for sociale og kulturelle fællesskaber. Bag samarbejdet om hallens udvikling står lille Storbyteateret GLiMT Amager, Kirkens Korshær, Frivilligcenter Amager og Amager Vest lokaludvalg.

Annonce

Christopher Røhl, kulturordfører for Radikale Venstre på Københavns Rådhus, der selv bor i området, er meget tilfreds med budgetaftalen, der sikrer rammer for det tværfaglige samarbejde og rammer til det fysiske teater GLIMT Amager:

”Maskinhallen skal være et brugerstyret samlingsrum, som på en ny og anderledes måde skal forene forskellige sociale fællesskaber med aktiviteter som teater og folkekøkken. Det skal udpeges som et såkaldt kulturkvarter, der skal skabe liv og nye samarbejder både i Sundholm og den omkringlæggende bydel”, udtaler han og fortsætter: ”Jeg mener, at det er kultursteder som dette, der er brug for i vores by. Dem skal vi arbejde strategisk med inde på Rådhuset og have flere af på baggrund af de erfaringer, som vi gør på bl.a. Sundholm”.

Oplevelser, der skaber udgangspunkt for samtale

På Amager er arbejdet allerede skudt i gang, fortæller Lars Lindegaard Gregersen, kunstnerisk leder af GLIMT Amager:

”Maskinhallen skal ikke være et nyt teater, men et sted, hvor vi skaber oplevelser for lokalområdets mange forskellige beboere sammen med de øvrige partnere. Alle de involverede organisationer har deres take på samarbejdet. Kirkens Korshær og Frivilligcenter Amager har kæmpe erfaring med udsatte grupper, mens vi kan bringe kunstnerisk erfaring i spil. Den er essentiel, når vi skal binde folk sammen med oplevelser, der skaber udgangspunkt for samtale”.

Konkret er der allerede igangsat en månedlig kulturaften, hvor man spiser sammen og GLIMT Amager kuraterer forskellige oplevelser med fx musik, poesi, nycirkus og standup. GLIMT Amager arbejder selv ofte med nycirkus, og Lars Lindegaard Gregersen peger på, at det fysiske teater har en genkendelighed, også for dem, der ikke af sig selv opsøger scenekunst. Han forventer, at det nye samarbejde kan blive et bindeled mellem Sundholm og resten af København med aktiviteter, der skaber samtale på tværs af befolkningsgrupper”.

Seneste

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Open call: Gæstespil til Teater FÅR302

Ansøgningsfrist: 17. maj 2024

Den Jyske Opera stiller skarpt på flygtningekriser gennem nyt samarbejde 

I forbindelse med den kommende iscenesættelse af tjekkiske Bohuslav...

DANISH+ – kurateret showcase er en del af dansk scenekunsts eksportsucces

Den internationale, kuraterede showcase DANISH+ løber af stablen 6....
Annonce
Annonce