★★★★☆☆ Frihed, lighed og laks – solid komedie med stærk lokal forankring

Hvordan vælger man mellem familien og kærligheden? Skal man være tro mod sig selv eller traditionen? Og kan man egentligt fange laks i Mariager Fjord? Det er blandt spørgsmålene, når Himmerlands Teater i forestillingen Frihed, lighed og laks dykker ned i en af verdenshistoriens mest afgørende epoker.

Vi er ved Mariager Fjord i 1914. Luften er tung af forandring. Første Verdenskrig ulmer, kvinderne vil have stemmeret og klassiske normer står for fald. Midt i dette står Hedvig (Kaja Kamuk) og Jørgen (Sune C. Abel). De to forelsker sig, og vi følger deres kamp for at finde sig selv og hinanden i en verden under total omvæltning.

Arven fra fortiden

Hedvigs far er død, og hans formue ved at være brugt, så Hedvigs mor (Susanne Sangill) forsøger at få sin datter fornuftigt gift, og hendes valg falder på den unge rigmandssøn Herman. Hedvigs valg er – i moderens udlægning – ganske klart: Ægteskab med Herman eller fattiggården.

Den (f)jordnære Jørgen bruger det meste af sin tid på at rydde op efter sin charmerende men fordrukne far. På kajen i Hobro møder han – og falder øjeblikkeligt for – den stærke og selvstændige Hedvig, der bryder med alle forestillinger, han hidtil har haft om kvinder.

Det globale i det lokale

Manuskriptet er nyskrevet af Brian Wind-Hansen og tager udgangspunkt i autentiske personer og hændelser. Det er velskrevet, morsomt og fyldt med lokale referencer, der går rent ind hos premierepublikummet. Ambitionen er tydeligvis at anskueliggøre de store verdenshistoriske spændinger gennem den lokale fortælling.

Teksten akkompagneres af Mads Horsbøls musikalske kompositioner, som elegant binder forestillingen sammen. Det eneste, man kan undre sig over, er, hvorfor musikken ikke fylder mere i en “musikalsk komedie”, som forestillingen kaldes i pressematerialet. 

Scenografien er minimalistisk og går næsten i ét med omgivelserne i det smukke, røde pakhus, og den komplimenteres af Stine Fumz’ enkle men overraskende effektive lysdesign. 

Solid instruktion

Det mest iøjnefaldende er kombinationen af professionelle skuespillere, lokale amatører og børn. I alt er der hele 25 medvirkende, der bliver bragt til glimrende anvendelse i stykkets ‘tutti’-scener, hvor koreograf (og musikant) Ronny Sterlø får sin sag for. Det er spektakulært, både når det store scenegulv fyldes ud, og når spillerne tager plads blandt publikum.

Under Susanne Sangills kyndige instruktion virker alle medvirkende på bølgelængde, og samspillet er varmt og generøst. Det er en imponerende ramme, der er skabt, hvor optrædende med meget forskellige forudsætninger finder et nydeligt samspil. De erfarne spillere leverer det solide håndværk, som de mindre erfarne kan læne sig op ad.

Erik Viinberg er absolut fremragende i rollen som formanden for Afholdsforeningens, og Martin Schwab henrykker med sin varme og genkendelige fejlbarlighed i rollen som Jørgens dybt alkoholiske far. 

Lokale Jonas Østergaard rammer tonen rent i den folkelige komedie, og også unge Tea Hansen Bundgaard leverer en lovende præstation. Begge giver forhåbninger om mere, og man kan ikke andet end blive imponeret over det ungdommelige gåpåmod og talent.

De (lidt for) store ambitioner

Det smukke scenerum har desværre nogle tekniske udfordringer, som samlet set trækker lidt ned. Lokalets store, vertikale søjler skaber en del blinde vinkler, som der ikke er taget tilstrækkeligt højde for i den statiske instruktion af de enkelte scener. Spillerne ender ofte i blinde vinkler eller med ryggen til publikum, og det koster lidt af forståelsen.

Man kan diskutere, om Frihed, lighed og laks lykkes med at fortælle den store historie om kærlighed, køn og klassekamp, som forestillingens pressemateriale lægger op til. Man kan også diskutere, om forestillingen ender med at blive en smule overambitiøs i forhold til det materiale, der er til rådighed, men ingen skal tage fra Himmerlands Teater, at de leverer en forestilling, der går rent ind hos det lokale publikum. Det er gennemført charmerende.