Talking Landscapes snor sig gennem 11 kommuner fra maj til de sidste runder her i september. Metropolis står bag projektet sammen med de medvirkende kommuner, der alle har deres eget greb på at knytte kunst, samtale og bæredygtighed sammen.
Hvordan taler vi til hinanden?
Med det spørgsmål som afsæt udviklede de hollandske kunstnere Lotte van den Berg, Daan ‘t Sas og Peter Aersideen Building Conversation, et internationalt, kunstbaseret samtaleprojekt. Det er konceptet bag Metropolis’ Talking Landscapes, der sommeren over har besøgt kommuner i hele landet med tre samtaleformater, der alle realiseres i naturen og sætter fokus på forholdet mellem mennesker og natur i en bæredygtig fremtid. Det sker i tæt samarbejde med de medvirkende kunstnere og forskere, der faciliterer de enkelte samtaler, og med de kommuner, samtalerne foregår i.
Vi vil et andet sted hen
I midten af august gik vejen gennem Aabenraa Kommune, hvor samtalerne foregik i vidt forskellige landskaber med betydning for den lokale fortid, nutid og fremtid. De handlede om blandt andet grænser, frihed, landskab, og hvad der skal til, for at et sted bliver til ”hjemme”. Kulturkonsulent Lise Lotte Urfe ser Talking Landscapes som en del af arbejdet med at skabe et bæredygtigt mindset gennem kulturen. ”Vi har en strategi for bæredygtig udvikling, der er baseret på den tredobbelte bundlinje med økonomisk, social og grøn bæredygtighed. Det handler om de mere håndfaste tiltag som klimasikring og grøn energi, men også om at udvikle en fælles forståelse gennem en bæredygtig dannelse, der kan medvirke til, at der i alle dele af kommunens arbejde er fokus på den grønne omstilling”, fortæller hun.
Aabenraa Kommune har tidligere samarbejdet med Metropolis om kunstprojektet 100 % fremmed, hvilket ifølge Lise Lotte Urfe var en god erfaring. ”De tager fat i rigtig vigtige emner fra en anderledes kunstnerisk vinkel og bringer høj kunstnerisk kvalitet til bordet. De kommer med nogle kunstneriske formater, hvor man mødes i en kollektiv refleksion gennem samtaler, der bliver styret, så vi når nogle nye steder hen. For, som Steen Hildebrandt, at sige det med et gammelt kinesisk ordsprog: ”Hvis vi ikke ændrer retning, ender vi der, hvor vi er på vej hen” – og vi vil et andet sted hen, så vi skal forrykke perspektivet og se andre veje. De tre samtaleformater er meget forskellige og kan noget hver især. Min favorit er Den umulige samtale, der har et meget tydeligt in- og output. Man kan selv vælge, om man bidrager med noget meget privat eller en let version, men der bliver reageret meget tydeligt og positivt på dem, der byder ind på et modigt og seriøst niveau. Så oplever man en stor empati og resonans fra gruppen med helt fremmede mennesker”, fortæller hun.
Små håndholdte koncepter
Hun vurderer samtidig, at man ikke kan det samme i Aabenraa, som man kan i København: ”Folk er lidt afventende, for de kender ikke den type kunst og er ikke vant til det afprøvende format, til det udvidede relationelle kunstbegreb. Vi vil gerne arbejde mere den vej, så vi skal forankre det i noget kendt. Vi kunne fx samarbejde om det med vores teaterforening, så folk møder det gennem et program, de kender og stoler på”, siger hun, der dog også oplevede, at samtalerne fungerede godt. ”Vi har kun fået positiv feedback fra dem der deltog. De synes, det var meget spændende, mindblowing og inspirerende, og det var fedt at opleve dem, der først tøvede, men alligevel blev hængende og fik det sjovt med at være med”, fortæller hun.
Samtaleformaterne kan ifølge Lise Lotte Urfe blive en central spiller i udviklingen af det bæredygtige mindset, kommunen gerne vil have. ”Det opstår ikke af sig selv, så vi skal skabe nogle rum, hvor vi kan nudge folk til at være åbne over for andre måder at tænke på. Hvis vi bruger kunsten som scene for refleksion, kan vi skabe nogle adfærdsændringer på længere sigt. Det kræver en hel masse små håndholdte projekter, der tager folk i hånden på en god måde”, siger hun og fortsætter:
”Der er et kæmpemæssigt behov for at dele mellemmenneskeligt, og det kan samtalerne. Vi er så vant til lineære beslutningsprocesser, høringsfrister og udvalgsbeslutninger i det kommunale arbejde. Min drøm kunne være, at vi fik det vante og det uvante til at hænge sammen. Det er svært, fordi folk ikke er vant til tænkeprocesser, der ikke fører til noget konkret. De vil gerne se et resultat, men samtalerne skaber jo mening for dem, der deltager”.
Læs mere om Talking Landscapes Aabenraa her.
Bryd murene ned
I næste uge kan man deltage i Talking Landscapes i Guldborgsund Kommune, der arbejder med bæredygtighed på mange fronter. De vil bruge samtalerne til at samle kommunens medarbejdere om emnet for at lave samarbejder i fremtiden på tværs af forvaltninger og fagområder. Samtalerne i Guldborgsund vil foregå i Vild Park i samarbejde med kommunens huskunstnere Søren Lose og Thomas Seest. Parken er en aktiv bynær naturpark med fokus på bæredygtighed, hvor huskunstnerne har afprøvet kunstneriske workshopformater i de seneste to år.
I Guldborgsund har man også flerårig erfaring med samarbejde med Metropolis om blandt andet EU-projektet URBCULTURAL og udvikling af bydelen Østerbro gennem projektet HER HVOR VI BOR, som kommunens huskunstnere også har været aktive i. ”Det var nærliggende at arbejde videre med de forbindelseslinjer, vi allerede havde, og som fremover fortsat kan hjælpe med at sammentænke bæredygtighed med børne- og ungeområdet og kunst- og kulturområdet”, fortæller Kulturkonsulent Diana Gerlach.
For hende er det vigtigt, at samtalerne bliver forankret i den lokale kontekst, så de også får et efterliv: ”Vi skal sætte dem ind i sammenhænge, som vi arbejder med i forvejen. Det er væsentligt, at vi lige får taget det ekstra skridt, så formaterne tænkes ind i den samlede kommunale dagsorden. De kollegaer fra kommunen, der kommer til samtalerne, er jo dem, der arbejder med bæredygtighed i praksis, så samtalerne kan bidrage til at skabe et forum for fremtidigt samarbejde. Kommunen tilbyder en række masterclasses i dannelse, blandt andet med fokus på bæredygtighed, vi har tidligere haft en række læringslaboratorier om emnet, og vi planlægger en mindre bæredygtighedsfestival i forbindelse med den kommende Kulturnat. Talking Landscapes taler ind i samme agenda om at bryde mure ned og samarbejde på tværs”, fortæller hun.
Læs mere om Talking Landscapes Guldborgsund her.
Samtalerne synliggør arbejdet
Huskunstnerne introducerer til Vild Park inden hver samtale og har også været med til at invitere de forskellige målgrupper, herunder Kulturtjenesten og det lokale uddannelses- og kulturaktører. Huskunstnerperioden udløber til oktober, så Diana Gerlach ser også samtalerne som en måde at få nye perspektiver på Vild Park i tæt samspil med huskunstnerne.
Samtalerne skal ifølge hende både bruges som det åbne format, de er i sig selv, men også række ud efter strategiske indsatser, der kan bygges videre på. ”Vi står i en ny politisk periode, hvor der bliver formuleret nye strategier. I sidste periode var der netop fokus på samspillet mellem bæredygtighed, kunst og kultur, så vi bruger også samtalerne til at synliggøre det arbejde og vise, hvad det kan, med eksempler, der kan sætte en strategisk retning”, forklarer hun.
Den strategiske synliggørelse udfolder sig blandt andet ved, at kommunens bosætningskoordinator inviterer nye borgere i kommunen med til samtalerne og dermed peger på et fællesskab, de kan indgå i. ”Vi laver også en åben lørdag i Vild Park med fokus på lokalt, regenerativt landbrug. Dagen byder også på ormeopera arrangeret sammen med Ensemble Storstrøm, yoga og fællesspisning. I samme uge har biblioteket en udstilling om vandringerne fra sidste års Walking Landscapes og en talk med Signe Wenneberg om grønne hverdagstips. I den uge samler vi nogle af trådene omkring den tematiske dagsorden i kommunen”, opsummerer Diana Gerlach indsatsen, som Talking Landscapes spiller ind i i Guldborgsund Kommune.
Læs mere om konceptet Talking Landscapes her.
LÆS OGSÅ: ISCENEs interview med en af de medvirkende kunstnere
Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Metropolis – Københavns Internationale Teater med fuld redaktionel frihed for ISCENE.
Fakta
OM DE TRE SAMTALEFORMER I TALKING LANDSCAPES
Tingenes Råd
Tingenes Råd undersøger, hvad der sker, hvis vi lader objekter og fænomener tale for sig selv. Samtaleteknikken er inspireret af den franske filosof Bruno Latour, som er fortaler for, at objekter har egne rettigheder og værdier.
Time Loop
Time Loop giver os mulighed for at se på aktuelle dilemmaer fra forskellige tidsperspektiver inspireret af en gruppe oprindelige folk i Canada, som først konsulterer deres forfædre syv generationer tilbage og deres efterkommere syv generationer frem, før de træffer afgørende beslutninger. Vi underkaster os tidens perspektivering, hvor nuet blot er et tilfældigt punkt på en endeløs tidslinje, og vi bevæger os på en tidsrejse, hvor konkret viden og logik udfordres af fiktion og scenarier.
Den Umulige Samtale
Hvordan taler man om fremtiden? Om noget, der endnu ikke eksisterer? Til denne samtale er inspirationen hentet fra jesuitterne, som udviklede en samtaleteknik til at forstå abstrakte koncepter ud fra konkrete hændelser i vores liv. Det indebærer at sætte farten ned og forbinde personlige oplevelser og følelser og gøre dem til fælles fortællinger. Her husker vi tilbage, skriver ned, deler og lytter til hinanden, så ord, oplevelser og meninger flettes sammen. Hvordan tænker vi sammen?