Populært lige nu

Hvad nu, hvis Romeo og Julie ikke døde? Ny forestilling giver svaret

I den kommende uge har Københavns Shakespeare Kompagni verdenspremiere på en fortsættelse af William Shakespeares Romeo og Julie, der udspiller sig i en alternativ...
Annoncespot_imgspot_img

Forsvar kunstnerisk frihed: Dagens aktion i Kulturministeriet  

Klokken 9.30 startede performancekollektivet PERSONA NON GRATA deres vandring fra Sort/Hvid til Kulturministeriet. En aktion, der skulle vise deres forsvar for kunstnerisk frihed.

Performancekollektivet PERSONA NON GRATA gør oprør gennem fiktion. Nu er de sammen med Sort/Hvid gået ind i kampen for kunstnerisk frihed, i forlængelse af regeringens lovforslag, der forbyder “utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund.”

Annonce
PERSONA NON GRATAs demonstration på vej mod Kulturministeriet. Foto: Sort/Hvid
PERSONA NON GRATAs demonstration på vej mod Kulturministeriet. Foto: Sort/Hvid

Forsvar kunstnerisk frihed

I sidste uge lavede Performancekollektivet en digital kampagne, hvor de fotoshoppede bannere med påskriften ”Forsvar kunstnerisk frihed” på facader på en række danske teatre. På baggrund af dette inviterede teater Sort/Hvid PERSONA NON GRATA til at lave en aktion i forbindelse med forestillingen Pigedyr, der netop er et eksempel på en forestilling, som ville blive påvirket af lovforslaget. 

Ved aktionen fredag optrådte PERSONA NON GRATA som deres performance-persona The Godess of Justice og malede bannere og plakater med samme ordlyd. Aktionen mundede ud i, at et kæmpe banner med påskriften ”Forsvar kunstnerisk frihed” blev hængt op på Sort/Hvids facade. Siden fredag har andre teatre hentet bannere og plakater og hængt dem op på deres egne facader, ligesom en digital version af banneret stadig deles på livet løs på de sociale medier.

PERSONA NON GRATA på Sort/Hvid i fredags. Foto: Sort/Hvid
PERSONA NON GRATA på Sort/Hvid i fredags. Foto: Sort/Hvid

Der blev lavet et specielt skriv til kulturministeren, som teatrets publikum og gæster har kunne sætte deres underskrift på. Og i formiddag gik PERSONA NON GRATA fra Sort/Hvid mod Kulturministeriet for at aflevere banneret med alle underskrifterne til kulturministeren. Over Tietgensbroen, langs Nationalmuseet og ned langs kanalen, før de lagde banneret ud foran ministeriets store træport. De afklædte sig deres pelse og gik næsten nøgne ind i kulturministeriets reception, hvor de afleverede banneret og sagde, at det var en gave fra Sort/Hvid med ønske om, at kulturministeren vil være med til at forsvare kunstnerisk frihed.

Seneste

Vi skal tale håbet op gennem kunsten

SWOP festivalens seminar for professionelle blev i år afholdt...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Annonce
Annonce

Vi skal tale håbet op gennem kunsten

SWOP festivalens seminar for professionelle blev i år afholdt under overskriften The Regenerative Power of Art. Med en dyster keynote af Mikkel Krause Frantzen...