Populært lige nu

DANISH+ – kurateret showcase er en del af dansk scenekunsts eksportsucces

Den internationale, kuraterede showcase DANISH+ løber af stablen 6. - 8. maj. Her stimler indkøbere fra 16 forskellige nationer sammen i Aarhus for at...

De nominerede til Årets Reumert 2024 – få overblikket her

De nominerede til Årets Reumert 2024 er i dag blevet offentliggjort med et bredt felt af genrer og produktioner fra hele landet repræsenteret. Som...

Lad sæson 25/26 blive en sæson med fokus på fairness for scenekunstnere

Produktionsselskabet prfrm opfordrer alle institutionsledere til at arbejde for, at sæson 25/26 bliver en sæson med fairness i højsædet med denne venlige påmindelse om...
Annoncespot_imgspot_img

★★★★☆☆ Piti Peta Hofen Show – underholdende vanvidstempo

Franske Cie LPM er kendt for et gakket vanvidstempo, og deres jongleringsforestilling Piti Peta Hofen Show lever helt op til den stil. I mestendels volapyk går det over stok og sten, mens bolde, ringe, kegler og slik fyger rundt.

Cie LPM har turneret med Piti Peta Hofen Show i syv år. Forleden lagde de vejen forbi Baltoppen Live og fra torsdag kan de opleves på DYNAMO i Odense. Begge spillesteder holder fanen højt for samtidscirkus og her præsenterer de en rigtig publikumspleaser.

Annonce
Piti Peta Hofen Show
Andres Torres Diaz, Johannes Bauhofer og Lucas Castelo Branco i Piti Peta Hofen Show. Foto: Cie LPM.

Det handler om tempo

Piti, Peta og Hofen aka Lucas Castelo Branco, Andres Torres Diaz og Johannes Bauhofer er dygtige jonglører, men for Cie LPM, der står for noget a la Kompagniet De Skide Maskiner, handler det ofte mere om tempo end præcision. Således også i dette show, hvor Piti kommer ridende ind på ryggen af Hofen, der galpende som en hund drives frem af det stykke slik, Piti holder foran hans snude.

Handler mere om tempo end præcision

Slikstykkerne multipliceres i det uendelige gennem hele stykket, måske overgået i antal af de knaldperler, der også springer mellem fødderne på de tre herrer med jævne mellemrum. Flammekastere og et skateboard er blandt de øvrige rekvisitter, der sikrer højt tempo og gispende latter fra salen.

Andres Torres Diaz, Johannes Bauhofer og Lucas Castelo Branco i Piti Peta Hofen Show. Foto: Cie LPM.

Slik og knaldperler

Showet foregår i en vekslen mellem stationære numre bag det sorte podie, hvor Pitis bolde kan bruges som elevatorknapper, når de ikke farer fra hånd til hånd, op og ned ad arme henover podiet, dansebreaks og diverse soli, der som regel ender i hat og briller – eller mere korrekt i slik og knaldperler – når de to andre blander sig.

Mestendels taler de tre med lyde og volapyk – og vi er helt med

Piti supplerer boldene med en gummikrop, der kan vride og forskubbe sig uafhængigt i hans breakdance-inspirerede bevægelser. Han fører ordet, når det ellers føres, for mestendels taler de tre med lyde og volapyk – og vi er helt med.

Peta jonglerer med bøjelige saturnringe, smyger dem om sine ben, så han kan steppe med anklerne, folder dem, så de – faktisk med uhyre præcision – folder sig flyvende ud og lander om hals og kropsdele. Peta danser graciøst over scenen, mens Hofen træder sporty an med sine flyvende kegler og holder farten i en limbo, inden ringene bliver lysende øjne på alle tre til tonerne fra Den lyserøde panters tema.

Piti Peta Hofen Show
Johannes Bauhofer, Lucas Castelo Branco og Andres Torres Diaz, i Piti Peta Hofen Show. Foto: Cie LPM.

Dampen går lidt af

De popkulturelle referencer introduceres og er væk på et nanosekund og selvom tempoet på scenen ikke daler, går dampen lidt af showet mod slut, hvor to lidt længere sekvenser, en boksekamp og en filmoptagelse, ikke helt holder det ræsende-rablende niveau. Det bliver lidt for løst og kunne fint være kortet en smule.

Skyder med løst og særdeles underholdende krudt i alle retninger

Det sagt, er det tre elskelige karakterer, der med vildt grimasserende mimik og spøjse kropspositurer måske ikke fortæller en særligt sammenhængende historie, men skyder med løst og særdeles underholdende krudt i alle retninger. Holdt man af Tutti Frutti, som Cie LPM gæstede DYNAMO Festival med i sommer, skal man ikke betænke sig et sekund, for så vil Piti Peta Hofen Shows endog mere rå og streetsmarte turbogalskab også falde i smagen.

Se forestillingstrailer her.

Seneste

Hvad nu, hvis Romeo og Julie ikke døde? Ny forestilling giver svaret

I den kommende uge har Københavns Shakespeare Kompagni verdenspremiere...

Alexander Mayah Larsen bliver ny direktør for Blaagaard Teater

Den 33-årige skuespiller Alexander Mayah Larsen tiltræder stillingen som teaterdirektør for...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Hvad nu, hvis Romeo og Julie ikke døde? Ny forestilling giver svaret

I den kommende uge har Københavns Shakespeare Kompagni verdenspremiere...

Alexander Mayah Larsen bliver ny direktør for Blaagaard Teater

Den 33-årige skuespiller Alexander Mayah Larsen tiltræder stillingen som teaterdirektør for...

★★★★☆☆ ZøvnZaun – begavet kapitalistisk drømmerejse

CuntsCollective og TBA Performance Group
Annonce
Anne Liisberg
Anne Liisberg
Kritik- og debatredaktør ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Har siden 1985 arbejdet som instruktør, forestillingsleder, PR-ansvarlig, underviser, skribent, redaktør og producent af både kulturelle og kommercielle produktioner. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.
Annonce

Hvad nu, hvis Romeo og Julie ikke døde? Ny forestilling giver svaret

I den kommende uge har Københavns Shakespeare Kompagni verdenspremiere på en fortsættelse af William Shakespeares Romeo og Julie, der udspiller sig i en alternativ...

Alexander Mayah Larsen bliver ny direktør for Blaagaard Teater

Den 33-årige skuespiller Alexander Mayah Larsen tiltræder stillingen som teaterdirektør for Blaagaard Teater den 1. januar 2025. Det skriver Blaagaard Teater i en pressemeddelelse. Alexander Mayah Larsen...