Digitale first movers på Sydfyn

<strong>Digitale first movers</strong> på Sydfyn

BaggårdTeatret i Svendborg var 'first movers' med deres digitale strategi. Foto: BaggårdTeatret

Michael Madsen:

Har de seneste 13 år arbejdet som kommunikations- og pressemedarbejder hos bl.a. Dansehallerne og ISCENE. Derudover har han siden 2009 drevet filmbloggen CineMadsen, ligesom han er medlem af foreningen Danske Filmkritikere.

Billedserie

Denne artikel er den fjerde af en række temaartikler om egnsteatre i Danmark og deres rolle i lokalsamfundet.

Billedserie

Denne artikel er den fjerde af en række temaartikler om egnsteatre i Danmark og deres rolle i lokalsamfundet.

BaggårdTeatret i Svendborg satte fokus på digitalisering, oprettede en blog, hvor de blander sig i kulturdebatten, og blev landskendte. Dialogen med publikum har også haft stor effekt på det, der sker på scenen.

“Ja man kan vist godt kalde os first movers.”

Sådan lyder det fra fra Jakob Bjerregaard Engmann, som i 2012 satte sig i direktørstolen på BaggårdTeatret i Svendborg. Et af hans fokuspunkter var digitalisering, og siden har det sydfynske egnsteater gennemlevet en digital revolution, som ikke blot har gjort teatret landskendt og til en vigtig aktør i den nationale kulturdebat, men som også har sat store aftryk i det, der foregår på scenen.

Portræt af Jakob Bjerregaard Engmann. Foto Søren Bojsen

Det første trin i BaggårdTeatrets digitale rejse var at gøre teatret mere synligt på de sociale medier ved at oprette profiler på Instagram og Twitter.

“Det handlede om at få det basale i orden. Samtidig ansatte vi en kommunikationschef og udviklede en offensiv kommunikationsstrategi, hvor fokus var, at alle afdelinger skulle kommunikere eksternt digitalt. Det gjaldt ikke bare billetsalget, men også vores værksted, der med tiden fik smartphones, så de kunne optage små film fra det daglige arbejde. Vi ønskede at brede fortællingen om BaggårdTeatret ud og trække publikum med ind bagved. Det kan lyde meget banalt set med 2018-briller, men dengang var vi nogle af de første, der satsede digitalt”, husker Jakob Bjerregaard Engmann.

Ny hjemmeside skabte dialog med publikum
Næste trin var et totalt redesign af BaggårdTeatrets hjemmeside. Teatret søgte midler fra Statens Kunstfonds pulje til Kvalitetsudvikling af Egnsteatre og fik bevilget 200.000 kroner. Opgaven blev sendt i udbud, og valget faldt på selskabet Mico, der er eksperter i IT, vejledning og digital kommunikation og specialister i udvikling af hjemmesider til kulturinstitutioner.

“Vi ønskede at gå fra en en-vejs kommunikationsplatform, hvor hjemmesiden blot blev brugt til at sælge billetter, til en to-vejs platform, hvor vi i langt højere grad er i dialog med publikum. Samtidig ville vi gerne give alle dem, der ikke kendte BaggårdTeatret, en chance for at lære os at kende”, fortæller Jakob Bjerregaard Engmann.

Den nye hjemmeside blev lanceret midt i 2013 og samtidig lancerede man projektet Den Digitale Baggård.

“Vi så den nye digitale medievirkelighed som en kreativ udfordring, der åbner nye muligheder for teatrets synlighed, tilgængelighed og produktion. Med Den Digitale Baggård tog vi udfordringen op og skaber nye måder at kommunikere, producere og interagere med teatret på”, siger Jakob Bjerregaard Engmann og fortsætter:

“Navnet gav næsten sig selv. Den Digitale Baggård giver både associationer til noget hengemt og til muligheden for at invitere folk med ind i baggården. Dengang var det bare et projektnavn, men nu er det arbejdstitel, der dækker over alle vores digitale aktiviteter.”

Blog blev ny kulturplatform
En meget vigtig del af den nye hjemmeside var B-Times-universet – en nyheds- og debatside, der både fungerer digitalt, men samtidig udkommer i avisformat tre gange om året som et tillæg til Fyns Amts Avis.

Hjørnestenen i B-Times er en blog, hvor BaggårdTeatret hver mandag inviterer lokale og nationale kultur-meningsdannere til at komme med et indlæg. Den eneste betingelse er, at de pågældende meningsdannere skal have en tilknytning til det sydfynske, og listen over B-Times’ bloggere tæller blandt andet Svendborgs borgmester Bo Hansen (S), Museumsinspektør fra Svendborg Museum Nils Valdersdorf, chefredaktør Troels Mylenberg fra Fyns Amts Avis og journaliststuderende og twitterprinsesse Julie Mørkeberg.

“Vi ville gerne bevise, at det at skabe en kulturplatform ikke bare er forbeholdt de store, landsdækkende aviser, og at vi som moderne egnsteater arbejder lokalt, men også er til stede nationalt og har noget at sige om kultur nationalt.

Dengang var der jo ikke nogen kulturdebatplatform som for eksempel ISCENE, og vi syntes ikke, at kulturdebatten fik nok plads i den offentlige debat. Derfor skabte vi vores egen platform, hvor ikke bare teater- og scenekunsten, men hele kulturverdenen kan komme til orde. Vores bloggere repræsenterer en meget bred vifte af meningsdannere, der bruger kulturen, og som gerne vil have andre til at bruge kulturen”, fastslår Jakob Bjerregaard Engmann.

Fra forestillingen Bertolt Brechts Svendborgdigte. Foto: Rico Feldfoss

Voldsomt mere synligt
I foråret 2017 kom så det seneste skud på stammen i BaggårdTeatrets digitale strategi, da teatret åbnede sin egen YouTube-kanal. Her lægger man hver uge en YouTube-video på, hvor Jakob Bjerregaard Engmann laver små 2½ minut lange interviews med udvalgte gæster. Det kan for eksempel være skuespillere, der gæster teatret og kommer med gode råd til, hvordan man som håbefuld skuespilleraspirant skal blive optaget på Den Danske Scenekunstskole eller en snak med en af teatrets faste medarbejdere om en kommende produktion.

Operation digitalisering er tilsyneladende lykkedes for BaggårdTeatret. Om det siger Jakob Bjerregaard Engmann:

“Vi er blevet voldsomt mere synlige de sidste fem-seks år, og det kan vi mærke på mange måder. Dels er det blevet meget nemmere at trække publikum til, når vore forestillinger spiller ude i landet. Dels er det blevet meget nemmere at få kulturjournalister og anmeldere i tale. Og så er det blevet nemmere at få folk til at arbejde på BaggårdTeatret. Endelig har vi fordoblet billetsalget lokalt i perioden”, forklarer han.

Og teatrets blog bliver flittigt læst. Da Magisterbladet gennemførte en måling i forbindelse med kommunalvalget over de meste læste kulturindlæg lå et af bloggens indlæg på fjerdepladsen.

Et kulturfix for hele lokalområdet
Ifølge teaterdirektøren indeholder Den Digitale Baggård også et ”kulturfix” for lokalområdet. Teatret har således fået et 100 procent repræsentativt panel af Svendborgenserne til at anbefale kulturtiltag til hinanden og andre via hjemmesiden.

“Deres anbefalinger har ikke nødvendigvis noget med teater at gøre. Alligevel synes vi, at vi som en vigtig kulturinstitution i området har et ansvar for at sætte en bredere kulturel dagsorden ud over scenekunsten”, siger Jakob Bjerregaard Engmann. Han understreger dog, at han selv og resten af teatrets ansatte fortsat lægger størstedelen af deres kræfter i teatrets produktioner, og at digitaliserings-strategien først og fremmest skal styrke teaterdelen og BaggårdTeatrets sociale, fysiske, kunstneriske og æstetiske rammer.”

Fra forestillingenKNUD ROMERS ABC på BaggårdTeatret. Foto: Jens Wognsen

Digitalisering styrker repertoiret
“Man kan også formulere det på den måde, at det, at vi sætter en kulturel dagsorden også gerne skulle have en afsmittende virkning på det, vi sætter på scenen, og det har det i høj grad.

Rent kunstnerisk har det for eksempel stor effekt, at vi løbende er i dialog med publikum og hele tiden er opmærksomme på, hvad de skriver, og hvad der fylder hos dem. Det ligger i baghovedet, når jeg vælger forestillinger til den kommende sæson eller sætter en dramatiker til at skrive drejebogen til en ny produktion. På den måde kvalificerer Den Digitale Baggård vores repertoire, og det er afgørende for at retfærdiggøre vores daglige virke”, uddyber Jakob Bjerregaard Engmann.

Et eksempel på synergien mellem B-Times universet og teatrets repertoire var forestillingen 839 dage (2014). Den handlede om styrmand Søren Lyngbjørn og kaptajn Eddy Lopez, som tilbragte over to år som gidsler hos somaliske pirater, inden de endelig blev købt fri. Begge have gået på søfartsskole i Svendborg, og forestillingen havde premiere omkring årsdagen for, at de to mænd kom hjem fra Somalia.

Fra forestillingen 839 dage på BaggårdTeatret. Foto Rico Feldfoss

“Et andet eksempel er forestillingen Bertolt Brechts Svendborgdigte (2016), der netop har haft repremiere, om den tyske digter, der boede seks år i Svendborg fra 1933-39. Her bidrog den aktuelle flygtningedebat til, at vi skabte forestillingen. Det er det dogme, som vi arbejder med: Vi producerer ny lokalt forankret scenekunst, tiltænkt resten af verden”, slutter Jakob Bjerregaard Engmann.

BaggårdTeatrets næste digitale skridt bliver, når de i løbet af et par uger starter en podcast-række, hvor de diskuterer scenekunst. Den første podcast kommer således til at handle om ”Mænd der hader teater”.

FAKTA OM BAGGÅRDTEATRET

BaggårdTeatret startede som navnet på en dansk teatergruppe, der blev professionel i 1976. Navnet blev overtaget fra en amatørgruppe, der siden 1962 havde haft til huse i en baggård i Svendborg, hvorfra nogle af gruppens medlemmer kom.

BaggårdTeatret fik 1976 lokaler i sommerteatret Rottefælden i Svendborg.

Teatret havde i de første år tæt samarbejde med dramatikeren og instruktøren Volker Quandt og det berlinske ungdomsteater Grips. Det kulminerede i sæsonen 1983-84 med No Future, en rockforestilling om unge i fattigfirserne.

I 2007 fik BaggårdTeatret status som egnsteater.

2012 overtog Jakob Bjerregaard Engmann ledelsen af teatret og satte fokus på digitalisering, dramaturgi og publikumsmodtagelse.

Del artiklen

'Digitale first movers på Sydfyn'

Facebook