Kan begrebet Nationalscene omsættes på flere måder, fx som en udliciteret stafet? Og hvad med en abonnementsordning a la Spotify, så publikum tør tage flere chancer, når de vælger forestilling? Christoffer Berdal, bestyrelsesformand for Foreningen af Danske Sceneinstruktører, deler her sine tanker om en fremtidig teaterlov og scenekunst i nye rammer.
Vi må ikke miste orienteringen
I vor tid er den globale verden rykket helt ind i vores dagligstuer og computerskærme, samtidig med at tidligere fællesskaber som klasse, erhverv, religion, nærmiljø og til dels familien spiller en stadig mere diffus rolle i vores selvforståelse. Derfor er udfordringen for os mennesker ikke at miste orienteringen og dermed fravælge at indgå aktivt i fællesskabet. Heri ligger scenekunstens opgave og store mulighed for at indgå som en inspirerende, dannende og reflekterende del af samfundet – frem for blot et underholdende alternativ.
Scenekunsten skal give publikum mulighed for at træde ind i et nyt perspektiv på eksisterende temaer og valg. Dette kan være med til at inspirere og rykke os som mennesker. Åbne os for nye og ukendte måder at opleve verden på og dermed skabe en større og mere konstruktiv sammenhængskraft i vores samfund.
Ny teaterlov skal støtte op om minoriteter og religiøs diversitet
Derfor er det vigtigt, at teaterloven støtter op om den store geografiske, etniske, seksuelle og religiøse diversitet, der findes herhjemme, og har fokus på de muligheder og udfordringer, som det skaber i samfundet. Her er det vigtigt at sikre sig, at der er stor genrespredning i forestillingsudbuddet. Optimalt burde der, lige meget hvem du er, findes scenekunst, der afspejler og reflekterer dig. Derfor er det nødvendigt, at scenekunsten bliver økonomisk og geografisk tilgængelig for alle – også de mange mennesker, der i dag ikke kommer i teatret.
Nye abonnementsordninger
En af vejene kunne være en samlet abonnementsordning som fx Spotify – for et fast beløb om måneden kunne du se alt det teater, du vil, hvor du vil – det ville måske gøre det lettere at tage en chance og se noget, man ikke på forhånd ved, hvad er, og dermed generere et større publikum. Konsekvensen ville være, at man skulle afskaffe den nuværende abonnementsordning med den fordel, at det ville give teatrene kortere planlægningsperiode. Og derigennem mulighed for større aktualitet i repertoireudvalg. Dette skulle udbydes gennem en fælles portal/app, hvor man som forbruger kan søge på genre, aktuelle forestillinger etc. Det vil også skabe større diversitet i repertoiret inden for de forskellige teatre, at de har mulighed for at profilere sig i et større og mere mangfoldigt teaterbillede.
Med held kan man forestille sig nogle nye konstruktioner regionalt med fokus på at sikre, at scenekunst er for alle aldre. Blandt andet igennem større mulighed for at invitere folkeskolen og daginstitutionerne inden for i teaterhusene – dette ville automatisk udvikle nye publikummer og gøre det naturligt at opsøge og bruge scenekunsten. Et nyt og større samspil mellem kommunale og statslige støttekroner kunne sikre diversitet i repertoiret og løbende kunstnerisk udvikling på tværs af de forskellige teatre i regionerne.
Scenekunsten skal forankres lokalt
I forlængelse af dette er det vigtigt, at scenekunsten også forankres lokalt. Blandt andet gennem repertoirevalg – ved at indgå i og skabe sociale initiativer rundt om forestillingerne, tilbagevendende tiltag som er brugerstyrede. Så der opstår et naturligt ejerskab i nærmiljøet og samtidigt udvikles nye publikummer. Mulighederne er mange. Også for scenekunsten i det hele taget.
Jeg håber, vi med en ny teaterlov kan udvikle en bredtfavnende og udfordrende scenekunst, der afspejler og undersøger den mangfoldighed, vi som alle slags danskere indgår i både herhjemme og globalt.
