I mere end 35 år har The Crazy Christmas Cabaret været en fast jule-teatertradition for et trofast publikum. Vivienne McKee har selv stået på scenen som et utal af skøre figurer, mens holdet omkring har foldet sig ud i diverse ukorrekte og politiske parodier – men hvad er historien bag, og hvordan begyndte det hele?

Artiklen har tidligere været bragt i scenekunstmagasinet Teater1

I 1982 skabte Vivienne McKee den første The Crazy Christmas Cabaret til Caféteatrets lille scene. Kabareten udspringer af den britiske genre Panto, der igen står på skuldrene af den italienske Commedia dell’Arte. Pantoen er en juletradition for familien i England og er typisk et større udstyrsstykke, hvor hele teatrets virkemidler er i spil. Det var selvfølgelig ikke muligt at lave en sådan produktion på Caféteatret, så McKee besluttede at gøre en dyd af nødvendigheden og tilrettede derfor sin kabaret til en lille scene og – måske lige så væsentligt – til et dansk publikum. Danskerne tog godt imod den første udgave af The Crazy Christmas Cabaret og en præsentation i Otto Leisners HOPLA på DR gav det sidste skub mod popularitet. Kabareten er siden blevet en juletradition for mange danskere og har i mange år haft til huse i Glassalen i Tivoli.

Udvikling af traditionen

The Crazy Christmas Cabaret tager altid udgangspunkt i en kendt historie eller tema. Mens første år bød på en traditionel Panto-storyline med fortolkningen af Jack og Bønnestagen, har kabareten efterhånden bevæget sig noget væk fra traditionen med emner som science fiction og detektivhistorier. I 30-års jubilæumsforestillingen i 2012 var det således Alfred Hitchcocks værker, der blev taget under kærlig behandling, mens McKee i de senere år har placeret Trump og Brexit i bl.a Robin Hoods univers og i år i Jules Vernes Jordomrejse på 80 dage. Storylinen er under alle omstændigheder også kun en ramme for de faste elementer og gags, der er selve rygraden i The Crazy Christmas Cabaret. Der skal buhes af helten og jubles af helten, og (næsten) hvert år skal kabareten naturligvis have besøg af McKees egen figur Dr. Bent Van Helsingør fra Elsinore, der tager dansken kærligt under behandling, ikke mindst gennem forbistringer og undersættelser mellem sprogene dansk og engelsk.

Persongalleriet

Dr. Van Helsingør er kun én af de genkommende figurer, der er et af Pantoens karakteristika. Der skal naturligvis være en helt og en skurk, og selvfølgelig også et ungt par – eller i hvert fald et par – der gerne skal have hinanden til sidst. Derudover er The Dame, manden i kvindeklæder, en vigtig spiller. The Dame er en klovnetype, der ikke nødvendigvis har den store betydning for plottet, men som i al sin maskuline kvindelighed står for komiske oaser og en stærk inddragelse af tilskuerne. Kønsbytte er generelt en faktor i Pantoen, hvor den unge mand ofte bliver spillet af en ung kvinde.

Vivienne McKee har selv spillet den unge mand i adskillige engelske Panto-forestillinger, før hun slog sig ned i Danmark og udviklede genren her.

En smuk bastard

Et andet karakteristika ved Pantoen og i The Crazy Christmas Cabaret er indoptagelsen og udviklingen af elementer fra andre genrer og tidstypiske fænomener. Pantoen har i England trukket på bl.a. Music Hall-traditionen og siden hen på fx standup. McKee inddrager også et væld af sang- og dansenumre i sin version af Pantoen, såvel klassikere som de absolut nyeste toner, ligesom der også hvert år bydes på en vifte af aktuelle referencer til popkulturen samt det faste gag, telefonsamtalen mellem The Dame og Dronning Margrethe herself. Genren åbner også en mulighed for satire over tidstypiske emner og personer, fx hib til den aktuelle politiske situation eller dennes aktører. Den aktuelle satire mikses med ordspil, platheder, indlevelse i årets historie/tema og deraf affødte genre samt et vidt facetteret kropssprog og virkelig gakket humor, der krydser Monty Pythons Flying Circus med dansk folkekomedie.

I jubilæumsforestilling Hitchcock-up spilledes der således ud over mesterens egne filmplots også på såvel tidens pop- og dancehits, som på tv-successen Mad Men, kitch-kongen Hansi Hinterseer, børne-tv som Postmand Per, og det vanedannende, elektroniske spil Angry Birds.

The Crazy Christmas Cabaret er helt sin egen, en smuk og særlig bastard med solide rødder i den britiske tradition og små dansefødder i den danske og globale verden. McKee har udviklet sin egen genre, der nok mest taler til lattermusklerne, men også giver lidt til eftertanken og ikke mindst en masse til den teaterhistoriske og teaterfaglige bevidsthed.

Læs også anmeldelsen af dette års Crazy Christmas Cabaret

Artiklen er udarbejdet med udgangspunkt i London Toast Theatres eget jubilæumsmateriale. Læs mere om den britiske Panto-genre her

Besøg Dr. Bent Van Helsingørs Facebook-profil her