Hvordan opstår ideerne til scenografien. Scenografduoen Torden & Lynild fortæller om scenografien til forestillingen Jeg er sgu min egen på Nørrebro Teater.
Hvad er det, vi ser, og hvorfor har I valgt denne stil til forestillingens scenografi?
Det, vi ser på billedet, er kostumetegninger, skitser af scenografien fra forskellige stadier af processen og stof- og farveprøver, som er afsættet for universet i Jeg er sgu min egen (Nørrebro Teater, 2019). Forestillingen er baseret på filmen af samme navn fra 1967, så vi lod os inspirere af elementer fra 60’ernes designunivers – især den danske designer Verner Pantons farverige indretningsstil og den franske modeskaber Pierre Cardins såkaldte space age-mode. Med det afsæt har vi skabt vores egen retro-futuristiske verden, som samlet set udgør et billede på et system eller samfund, hvor alle halser rundt efter fast tilrettelagte mønstre.
Hvordan begynder I arbejdet med en ny scenografi?
Vi starter altid med at tage afsæt i historien. Derefter kommer der typisk en fase, hvor vi afsøger forskellige retninger, samler inspirationsbilleder og arbejder os ind på en stil. Det er en proces, der sker i tæt samarbejde med instruktøren – og i dette tilfælde også dramatikeren og kapelmesteren. En anden ting, som er vigtig i opstartsfasen, er, hvad det er for et rum, man arbejder i. Vi skaber ofte scenografiske rum, der omslutter publikum, men det er svært på Nørrebro Teater, fordi rummet har en ret speciel tragtform. Vi valgte derfor at skabe en opretstående scenografi, som breder sig ud i publikumsrummet i stedet for at trække sig tilbage på scenen.
Hvordan skal skuespillerne bruge scenografien?
Da det er en ret opretstående scenografi, kommer skuespillerne til at bevæge sig op og ned ad trapper og ind og ud af huller. Midt i scenografien er der et kæmpe hjul, som bl.a. bruges som hamsterhjul og til transportsystem for rekvisitter. Karaktererne knokler for at følge med og hænge på i samfundssystemet, og for at gøre fortællingen konkret i scenografien har vi lavet et stort dybt hul der, hvor der plejer at være scenegulv, og her falder man ned, hvis man ikke kan holde farten i systemet! (Det blev efterfølgende besluttet at lukke hullet i gulvet, red.)
Hvad har været udfordringen ved at lave dette univers?
Vi har arbejdet meget med at finde en måde at gøre den 50 år gamle film relevant for et moderne publikum. Og det bliver spændende at se, hvordan publikum vil modtage en forestilling med spillere, der løber rundt i helt op til syv meters højde, og hvordan det to en halv meter store hamsterhjul kommer til at fungere!
Læs også: Anmeldelsen af Jeg er sgu min egen
Artiklen er oprindeligt udgivet i ISCENEs trykte magasin, marts 2019.
