Jens Svane Boutrup, teaterchef på Bornholms Teater, giver her sit bud på, hvordan man som egnsteater kan nå et nyt publikum.
”Publikumsudvikling er lig med repertoire” så enkelt er det!
På Bornholms Teater forsøger vi gennem udvikling af vores repertoire at skabe en stærkere relation til vores publikum. Vi har gennem de sidste ti år arbejdet på forskellige vinkler på publikumsudvikling, samtidig med at vores repertoire har været under forandring.
Indtil 2014 var flagskibet Bornholmerrevyen, så fulgte tre år med Holberg-somre, og nu er profilen ultra lokal. Vi havde i starten mest fokus på publikumstallet, og på rammerne omkring teaterbesøget. Vi gennemførte teatersamtaler og interviews, men samtidig med dette arbejde begyndte en rejse og selvransagelse omkring, hvad Bornholms Teater egentlig skal. Vi fandt efterhånden ud af, at det vigtige for os er at være DET bornholmske teater, og at vi måtte udvikle repertoiret for at kunne blive det for alvor. Samtidig vidste vi, at større skift i repertoire sjældent giver en ret stor publikumsforøgelse med det samme. Så vi måtte også genbesøge, hvad publikumsudviklingen egentlig skulle føre til. Derfor har vi flyttet fokus fra at få et større publikum til at få en stærkere relation til publikum.
Fokus på udvikling af repertoire
Derfor har vi i de senere år fokuseret på udviklingen af repertoiret, med håbet om, at de her kunne være nøglen til at styrke relationen til publikum – og på sigt at tiltrække et stort og loyalt publikum. Det er egentlig lige for: vi er et egnsteater og har valgt, at teatrets repertoire og produktioner skal afspejle den egn, vi bor i. Derfor har vi fokus på lokale historier og perspektiver, og ønsker at sætte en lokal samtale i gang om os selv og vores identitet som borgere her på øen, og som en del af verden. Herunder at dykke ned i lokale fælles fortællinger og arvegods, og sætte det i perspektiv.
Flagskibet er ”Bornholmerkrøniken”, som er et tre-årigt projekt, hvor vi laver forestillinger om besættelsestiden på Bornholm; om fiskeriets krise i 1990erne; og om finanskrisen og tiden efter. Vi producerede sidste år forestillingen Besat som første del, og skulle i år have lavet anden del Fisk, men har pga. corona måttet udskyde den til næste år.
Vi oplever, at det virker, og forestillingen Besat tiltrak et publikum med mange nye ansigter – uden dog at have statistik eller målinger på det. Men vi oplever, at publikum taler, ikke bare om forestillingen, men også om forestillingens tema og de historiske dilemmaer, den præsenterede. Det hører vi på gaden, læser i læserbreve og oplever i aftertalks.
Ny forestilling i kølvandet af COVID-19
Da COVID-19 satte en stopper for trilogiens videre udvikling, besluttede vi at lave en erstatningsforestilling. Vi ønskede at fortsætte i samme lokale-spor og inddrage de benspænd, som Corona har skabt.
De dogmer vi satte op skulle fortsætte med den lokale vinkling i historien og styrke publikumsudviklingen.
Det skulle kunne gennemføres udendørs, så publikum kan holde afstand.
Det skulle være gratis – og dermed også lettilgængeligt for dem der ikke normalt kommer på teatret.
Det skulle være for alle og kunne komme rundt til alle.
Og det skulle være en forestilling, som underholder og styrker det lokale fællesskab.
Holdet, som allerede var hyret til at lave forestillingen Fisk, er et musikalsk stærkt hold med fire kvindelige skuespillere og en mandlig musiker.
Emnet blev året 1658, hvor bornholmerne gjorde oprør mod den ny-ankomne svenske kommandant på øen, og fik gjort Bornholm dansk igen. En helt central fortælling i den bornholmske selvforståelse.
Det er nu blevet til det, vi kalder, en country-teaterkoncert, hvor historien om oprøret fortælles gennem 13 klassiske country-sange. Vi kalder den 1658 – balladen om Bornholms befrielse. Der er noget i historien, der minder om en klassisk western, og der en enkelthed og oprigtighed i country-musikken som passer godt til temaet. Det er en sjov og let fortælling, som er bredt tilgængelig, men som samtidig perspektiverer ved at satirisere lidt over den bornholmske selvfølelse. Vi præsenterer forestillingen fra ladet af en blokvogn og spiller i ni forskellige byer på Bornholm. Det er gratis, og man tager selv en stol med.
Vi rykker ud til borgerne
Ambition med denne særlige forestilling er først og fremmest at vise borgerne, at vi er der, og at vi rykker ud, når det brænder på. Som egnsteater er det i situationer som denne, vi skal træde i karakter.
Og ved at være tilstede rundt omkring på øen, håber vi også, at komme i dialog med publikum på en anden måde. Måske får vi her også lejlighed til at høre, hvad de mener, teatrets rolle skal være?
Vi planlægger ikke at gennemføre egentlige målinger i denne forbindelse, men i et lille samfund får man hurtigt fornemmelsen af, om man har ramt rigtigt.
Vi ved naturligvis ikke hvordan denne fremgangsmåde med det lokale fokus virker på den lange bane. Men som decentral og lokal kunstproducerende institution (egnsteater), skal vi naturligvis være noget for vores egn.
LÆS OGSÅ:Country-teaterkoncert fortæller historien om Bornholms befrielse for mere end 1000 skoleelever
