Tommy Kenter modtog Årets Hæderspris, da scenekunstprisen Årets Reumert 2020 blev uddelt og fejret på Folketeatret i København. Jens Albinus og Olaf Johannessen delte prisen som Årets mandlige hovedrolle for deres tvillinger i Det store stilehæfte på Husets Teater, mens gendigtningen af SKAM3 på Aveny-T fik prisen som Årets børne-/ungdomsforestilling.
Det var et år, hvor teatret havde blik for det samfundsrevsende, de store klassikerfortolkninger og adaptioner af bøger, tv-serier og film. ddeling i skyggen af COVID-19
Der blev uddelt 25 priser inden for 18 priskategorier, hvoraf otte af priserne blev tildelt unge talenter. Der var i år et bredt nomineringsfelt, der fordelte sig nogenlunde ligeligt mellem køn og med bred geografisk spredning.
Blandt årets nominerede forestillinger var et bredt felt af klassikerfortolkninger, adaptioner fra bøger, tv og film og forestillinger med en samfundspolitisk kommentar, hvilket blev afspejlet i prisvinderne. Meget bemærkelsesværdigt og aldrig set før i Reumert-prisens historie blev Årets mandlige hovedrolle delt af to skuespillere. Få det fulde overblik over alle vinderne sidst i dette indlæg.
Hædersprisen tilbage
Tommy Kenter modtog Hædersprisen, der nu er tilbage efter et års pause.
Med uddelingen af Hædersprisen genoptages traditionen med at hylde en kunstner med den hæderspris, der oprindeligt indledte Reumert-æraen i 1998 ved at hylde Bodil Udsen. Hædersprisens særlige fokus på en aktiv scenekunstner, der ikke bare i den forgangne sæson, men gennem en årrække på enestående vis har bidraget til en positiv udvikling af scenekunsten i Danmark. Til den ekstraordinære indsats, livsværket eller det unikke her-og-nu-indspark. Til enerens originale kraft. Derfor er den nu tilbage. Med hæder og statuette. Men uden penge.
Aftenens show blev varetaget af satiregruppen Platt-Form, hvis værter Jakob Fauerby, Mille Lehfeldt og Laus Højby fyrede op for den politiske satire med skarpe kommentarer til bl.a. kulturminister Joy Mogensen og den siddende regerings håndtering af hjælpepakker til kulturlivet. Med på scenen var indslag fra flere af årets forestillinger.
Vinderne af Årets Reumert 2020
Hæderspris: Tommy Kenter
Årets kvindelige hovedrolle: Johanne Louise Schmidt, Cyrano de Bergerac og Penthesilea, Det Kongelige Teater.
Juryens begrundelse: En rastløs følelsesvulkan som kvinden, der ikke vil tilbedes, men elskes på sine egne præmisser: Johanne Louise Schmidt blev nærmest hovedpersonen i Cyrano de Bergerac, stædig, krævende og vild. Og hun var endnu vildere som krigerdronningen Penthesilea, grum, sårbar og brutal i sin kærlighedskamp mod helten Achilleus. Utilregnelig og uimodståelig!
Årets mandlige hovedrolle: Olaf Johannessen og Jens Albinus, Det store stilehæfte, Husets Teater.
Juryens begrundelse: Var de to eller én? De gådefulde tvillinger i Ágota Kristófs overlevelsesfortælling må dele nomineringen, helt i forestillingens ånd. Unisont, i kor, med samme stemme fortalte tvillingesjælene Olaf Johannessen og Jens Albinus i deres stilehæfte om at overleve krigen, glemme kærligheden og hærde både kroppen og hjertet. En enestående dobbeltpræstation.
Årets kvindelige ensemblerolle: Sicilia Gadborg Høegh, Penthesilea, Det Kongelige Teater.
Juryens begrundelse: Som en uselvisk, trofast konstant i den kaotiske kønskamp var Sicilia Gadborg Høegh krigerveninden, der stod urokkeligt ved amazonedronningens side. Hendes kærlighed flammede opmuntrende, næsten aggressivt, eller den lagde sig i mild accept af dronningens ubegribelige beslutninger. Hendes opofrende hengivenhed lyste smertende smukt i undergangen.
Årets mandlige ensemblerolle: Ole Sørensen, Mod til at dræbe, Teatret Møllen.
Juryens begrundelse: Kun iført dødsangst og undertrøje tog den gamle alfahan imod sin søn til det endelige opgør. Ole Sørensens manipulerende gamle rad tog et hvæs af cigaretten og skiftede på et nanosekund mellem at være dominerende patriark og klynkende gammelfar. Et rystende portræt af magtens grimme fald med både sønderjyske og rigsdanske nuancer. Stort og uciviliseret.
Årets danser: Astrid Elbo, Bonnie & Clyde, Betty Nansen Teatret.
Juryens begrundelse: I Bonnie & Clyde var Astrid Elbo næsten for yndig til, at det kunne være sandt. Dukkeblikket blev da også hurtigt sparket væk af hendes lange ben, og så dansede hun ellers ind i rollen som brutal forbryderheltinde – høj på endorfiner, sex og blodrus. Hendes tåspidser gik amok i en manisk dans på en bardisk, mens hendes ansigt lyste. Morderisk smukt.
Årets sanger: Sine Bundgaard, Idomeneo, Det Kongelige Teater, Teatro Real Madrid, Teatro dell’Opera di Roma og Canadian Opera Company.
Juryens begrundelse: Hvem kan svigte så fabelagtig en Elektra? Kongesønnen ville ikke have hende, men det ville publikum! Sine Bundgaard var uforglemmelig som forsmået kongedatter i det græske drama om krig og fred. Forelsket, skuffet og vred. Furiøs og fuldt forståelig som menneske. Med luksuøs klang og inderlig stemme gød hun guld over Mozarts mytologiske mesterværk.
Årets instruktør: Sargun Oshana, denungewertherslidelser, Aarhus Teater og Sort/Hvid.
Juryens begrundelse: Var det to unge mænd forelsket i den samme kvinde – eller én mand i voldsom indre splid? I følelsernes hellige haller af ruinromantik og ghettoslum tolkede Sargun Oshana Goethes vilde trekantsdrama, hvor det uafvendelige selvmord fik tredobbelt tragisk udgang. Fascineret drev man til havs på forestillingens evige sandheder. Skræmmende og vidunderligt.
Årets scenedesign: Christian Albrechtsen og Mathias Hersland, Lazarus, Aarhus Teater og Det Kongelige Teater.
Juryens begrundelse: Christian Albrechtsens og Mathias Herslands scenografi til Bowie-requiemmet Lazarus var det ultimative syretrip: Farverne eksploderede, abstrakte drømme blev surrealistisk konkrete, og døre åbnede bestandig til nye, grænseløse verdener, hvor skove af spejle gav de særeste indsigter. Den visuelle generøsitet var en vild hyldest til livet før døden.
Årets dramatiker: Simone Isabel Nørgaard, Jordens Indre, Folketeatret.
Juryens begrundelse: Man blev ligefrem suget ind i Simone Isabel Nørgaards klassiske kammerspil, der tilsyneladende handlede om jordens indre, men i virkeligheden satte magthierarkiet i forskerverdenen under scenens kæmpemikroskop. Her så vi Inge Lehmanns geniale teori blive forpurret af mandlige kolleger; hendes kamp, hendes indre monolog – og den pris, hun måtte betale.
Årets forestilling: Ordet, Aarhus Teater.
Juryens begrundelse: Skridtene var tunge i sandet, og hænderne vaskede langsomt den døde kvindes nøgne krop. Ud af bøndernes sanselige nærvær ved det mægtige hav blev troen så fysisk påtrængende, at da miraklet løftede sig fra jordens barske realisme, måtte man acceptere det som et naturfænomen. Et brillant kammerspil for glædestrang og store himle, fuldt af tidløs længsel.
Årets børne-/ungdomsforestilling: Skam3, Aveny-T.
Juryens begrundelse: Ikke børn. Ikke helt voksne. Men fulde af skam og usikkerhed. Aveny-T ramte plet, da Skam-føljetonen borede sig ind i hjertet på det unge publikum med et råt og kærligt tilbud om forståelse og anerkendelse. I Skam3 kulminerede alt. De sårbare, forvirrede følelser blev skildret med højt tempo og direkte øjenkontakt. Troværdigt, rørende og solidarisk.
Årets musikteater og musical: Brøgger, Østerbro Teater, Revolver.
Juryens begrundelse: Kunstinstallation, koncert og onewomanshow. Med guitar og grøn kusse fik Jeanett Albeck smeltet Suzanne Brøggers tekster om til en elektrificerende oplevelse af levet liv og skarp indsigt. Fra den ydmygende massevoldtægt og den selvmordstruende mor til erotikken, feminismen, den glubende livssult, den højfrekvent summende tanke og det bankende hjerte.
Årets opera: Idomeneo, Det Kongelige Teater, Teatro Real Madrid, Teatro dell’Opera di Roma og Canadian Opera Company .
Juryens begrundelse: Sejrherrer, krigsfanger og flygtninge. Med Middelhavet som bagtæppe og orange redningsveste som påmindelse om døden i de kolde bølger blev Mozarts opera fra det antikke Kreta en almenmenneskelig beretning om, hvad man vil ofre for at redde sit folk og sit land. Om byer i ruiner og længslen efter fred. Sådan taler en klassisk opera ind i vores tid.
Årets danseforestilling: Kammerballetten 2019, Kammerballetten.
Juryens begrundelse: Ingen dans uden musik. Ingen musik uden dans. Hos Kammerballetten blev kunstarterne flettet sammen med forelskede ben og lystne tangentfingre. Dansen spændte fra jalousi til lutter glæde, når danserne legede gemmeleg mellem garderobestativer, og violinisten strøg sin bue på en udstrakt karaokearm. En dansefest på lykke og ren adrenalin – uforskammet poetisk!
Årets performance: Det åbne hjerte, SIGNA og Aarhus Festuge.
Juryens begrundelse: Kun de modigste tilskuere tog på empatikurset Det åbne hjerte. For SIGNA inviterede os til at få en psykisk syg eller et socialt udsat menneske som mentor – i tolv timer! Tilskuere og fiktive patienter byttede tøj og lidelser, og så blev Aarhus’ gamle amtssygehus ramme om grænsesprængende teaterdialoger. Provokerende, ublu – og fuld af nyerkendt kropslighed.
Årets særpris: Dark Noon, Fix&Foxy og Østerbro Teater/Revolver.
Juryens begrundelse: Et helt modelsamfund rejste sig for øjnene af os med vold og undertrykkelse som byggesten. Og med slaver hentet fra vores egne publikumsrækker. Tankevækkende og provokerende.
Årets talenter
Dramatiker Sonja Ferdinand,(DDSKS, 2019) Klædt af, Aveny-T.
Dramatiker Sonja Ferdinand er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus i 2019. Hendes barske krænkelsesstykke Klædt af rummede dokumentarreplikker fra unge kvinder, der har været udsat for at få sexbilleder delt på nettet – og fra personer rundt om dem. Alligevel var den velafbalancerede tekst ikke realistisk, men poetisk. Her er en dramatiker, der leger med det stille sprog.
Skuespiller Lue Støvelbæk, (DDSKS, 2019) Stormene, Vendsyssel Teater, og Skam3, Aveny-T.
Skuespiller Lue Støvelbæk er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i Odense i 2019. Der er langt fra den manipulerende munk i Stormene til den stormende forelskede Isak i Skam3. Men Lue Støvelbæk lyste smukt op, både i den kutteklædte birolle og den hoodieklædte hovedrolle som den søgende teenager, der prøver at finde sig selv, og samtidig må forstå og fortjene sin bipolare kæreste. Skærende rent.
Skuespiller Emma Silja Sångren, (DDSKS 2018), Apokalypse, Teater Momentum.
Skuespiller Emma Silja Sångren er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i København i 2018. I Apokalypse spillede hun kvinden, der brændende ønskede sig et barn, men knap turde føde det. Her afslørede hun sit særlige kropslige performancetalent, mens hun sprintede rundt på scenen. Igen og igen. Med hivende åndedræt og vild dans, indtil sveden dryppede på gulvet. Fascinerende mytisk.
Skuespiller Mette Klakstein Wiberg, (DDSKS 2018), Manifest for skrøbelige autoriteter, Aarhus Teater.
Skuespiller Mette Klakstein Wiberg er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i København i 2018. Hun ser sart ud. Men i Manifest for skrøbelige autoriteter viste hun, at hun er bomstærk. Hun demonstrerede også, at hun kunne spille en pige, der blev grimmere og grimmere, men som alligevel smilede. Tvetydigheden er lovende. Eksplosionskraften er indlysende. Her er en kunstner med hemmeligheder.
Sceneinstruktør Anna Balslev, (DDSKS 2019) An Education, Østerbro Teater, Revolver.
Anna Balslev er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i København i 2019. Først slog hun benene væk under os med Færdig med Eddy i 2018; så sendte hun os på en fabelagtig følelsesmæssig svingtur i ribberne med An Education. Anna Balslev kan kunsten at fortælle et kompliceret psykologisk drama på en enkel og sanselig måde. Hun omfavner ungdommens eksistentielle tvivl. Bevægende ærligt.
Sceneinstruktør Niels Erling, (Teaterhögskolan, Malmö, 2018), kunstnerisk leder på Momentum 2019-2020 og kunstnerisk leder af AKT1.
Niels Erling er uddannet fra Teaterhögskolan i Malmö i 2018. Han er vild og ekspressiv. Optaget af tidens etiske spørgsmål. Med undergangstrilogien på Momentum viste han, at hans fokus ikke kun er den enkelte forestilling, men sæsonens samlede udtryk. At han som kunstnerisk leder af AKT1 har skabt en legeplads for ny dramatik bekræfter, at han har visioner – og kan gennemføre dem.
Sanger Andrea Heick Gadeberg, (autodidakt) Sanne – The Musical, Live Nation Denmark og Langkjær Entertainment.
Andrea Heick Gadeberg er autodidakt sanger og skuespiller. Hun har stået på scenen, siden hun var otte år og sunget lige så længe – med rollen som den unge Sanne Salomonsen som det egentlige gennembrud. Med fødderne plantet i gummistøvlerne og nysgerrige hormoner i hele kroppen inkarnerede hendes autentiske rockstemme ungdomsoprørets eventyr og drømme.
Operasanger Margaux de Valensart, (IMEP i Namur, Belgien, 2018, og Operaakademiet 2019) Carmen og Idomeneo, Det Kongelige Teater.
Margaux de Valensart er uddannet fra Institut Supérieur de Musique et de Pédagogie i Belgien i 2018 og Operaakademiet i København i 2019. Hendes Frasquita i Det Kongelige Teaters Carmen viste straks, at hun er en dramatisk sopran. Og kort efter stod også hendes lyriske talent i flammer som flygtningepigen Ilia i Idomeneo – blid det ene øjeblik, angst og stolt det næste. Hun er en klangskøn sanger med naturlig sceneautoritet. Spillevende!
