Populært lige nu

Vi skal være et væksthus for det folkelige teater – Mette Wolf er ny teaterchef på Folketeatret

Efteråret byder på mange nye tiltag fra flere nytiltrådte teaterchefer over hele landet. Under temaet Nye chefer – nye visioner tager ISCENE pulsen på,...

Marina Mascarell: “I en tid, hvor polarisering er så tydelig, er vi nødt til at være særligt aktive”

Efteråret byder på en masse nye tiltag fra flere nytiltrådte teaterchefer over hele landet. Under temaet Nye chefer - nye visioner tager ISCENE pulsen...
Annoncespot_imgspot_img

Tre festivaler med masser af forestillinger for børn og voksne

Så er det festivaltid. Hele tre festivaler åbner i disse dage med et rigt udbud af national og international scenekunst for både børn og voksne. 

Springfestival – Amager

Det er nu syvende gang siden 2007, at ZeBU i samarbejde med Børnekulturhus Ama’r og Amager Kulturpunkt arrangerer den internationale festival for scenekunst for børn og unge. Springfestival 2021 afvikles i området omkring Amager Kulturpunkt med forestillinger fra en perlerække af både danske og udenlandske teatre.

forårets festivaler springfestival 2021
Stop Op, Hop af fra Gazart er på programmet til Springfestival 2021. Foto: Søren Meisner

I løbet af festivalens seks dage kan publikum opleve teater, dans, nycirkus, musikteater, performance, dukketeater og overraskende gadeteater for børn, unge og hele familien. Sammen med Børnekulturhus Ama’r er der workshops for skoleklasser, åbne værksteder og meget mere for alle, der har lyst til selv at være aktive og kreative.

Springfestival finder sted 25. – 30. maj 2021. Læs mere her.

CPH Stage

CPH Stage åbnedes i går med det internationalt anerkendte kunstnerkollektiv Gob Squads forestilling 1984 – Back To No Future, som spiller på Sort/Hvid. En forestilling, der også er udvalgt til at være blandt årets highlights.

Og netop fordi programmet for CPH Stage er så omfattende, kan man med fordel kigge nærmere på de otte fremhævede forestillinger. Highlightsudvalget består af fire scenekunstnere og et medlem af Reumert-juryen, som har gennemgået programmet og udvalgt forestillinger, de finder særligt interessante.

1984: Back to no future, Gob Squad. Kan opleves på S/H under CPH Stage.

Udover åbningsforestillingen finder man blandt årets highlights så forskellige forestillinger som Uppercut Danseteaters Plejer er død – samba, der kan opleves i Dansekapellet, Betty Nansen Teatret og Fix&Foxys My Deer Hunter på Edison samt Hotel Pro Formas operaværk fra 1993 Operation:Orfeo i Skuespilhuset.

Uddelingen af Årets Reumert afslutter vanen tro CPH Stages program – også selvom showet i år afholdes i Odense den 6. juni.

CPH Stage finder sted den 27. maj – 5. juni. Læs mere her.

ILT Festival – Aarhus

Den sidste af de tre festivaler, der kan opleves denne weekend, er ILT Festival i Aarhus, som byder på internationale scenekunstoplevelser inden for en bred vifte af genrer, der spænder over alt fra klassisk drama til dans, fysisk teater, installationer, dukke- og animationsteater, musik- og teaterkoncerter.

Chinchilla Arsehole, Eyey af Rimini Protokoll kan opleves på ILT Festival 2021. Foto: Robert Schittko

Publikum kan blandt andet glæde sig til i Musikhuset at se Akram Khan Companys dansefortælling Outwitting the Devil, der bygger på Gilgamesh-myten. De kan forvente at se små hverdagsgenstande bragt til live, når Olivia Molnár på Teater Refleksion opsætter The Little Suicides, som hendes far Gyula Molnár skabte i 80’erne. Og så kan børn og barnlige sjæle se frem til at møde babyhvalen Kujira, når den med det spanske teaterkompagni Centre de Titelles de Lleida bevæger sig ned gennem byens gader.

ILT Festivalen byder desuden på en lang række sideaktiviteter, der henvender sig bredt til både branchen og alle byens borgere.

ILT Festival finder sted den 27. – 30. maj 2021. Læs mere her.

Seneste

Mette Wolf er ny forperson i Dansk Teater

Dansk Teaters medlemsteatre har netop valgt ny forperson i...

Tidligere balletmester Frank Andersen modtager Ballettens Venners Hæderspris 2023

I går uddeltes Ballettens Venners Hæderspris 2023 til Frank Andersen,...

Nørrebro Teater søger teaterdirektør

Ansøgningsfrist: fredag den 3. november 2023

Nyhedsbrev

Annoncespot_img

Udforsk videre

Mette Wolf er ny forperson i Dansk Teater

Dansk Teaters medlemsteatre har netop valgt ny forperson i...

Tidligere balletmester Frank Andersen modtager Ballettens Venners Hæderspris 2023

I går uddeltes Ballettens Venners Hæderspris 2023 til Frank Andersen,...

Nørrebro Teater søger teaterdirektør

Ansøgningsfrist: fredag den 3. november 2023

Bora Boras nye kommercielle chef er fundet

Bora Bora ansætter den erfarne Karin Buhl Slæggerup i...
Annonce
Annonce

Mette Wolf er ny forperson i Dansk Teater

Dansk Teaters medlemsteatre har netop valgt ny forperson i forbindelse med branche- og arbejdsgiverforeningens årsmøde og generalforsamling på Operaen. Ny forperson er Mette Wolf...

Tidligere balletmester Frank Andersen modtager Ballettens Venners Hæderspris 2023

I går uddeltes Ballettens Venners Hæderspris 2023 til Frank Andersen, tidligere solodanser og to gange balletmester ved Den Kgl. Ballet, instruktør og Bournonville-ekspert. Formand for Ballettens...

Nørrebro Teater søger teaterdirektør

Ansøgningsfrist: fredag den 3. november 2023