Ganløse Revyen 2021 er i fin form med et fyrværkeri af parodier, platheder og porøse viser. Flot tempo, fire skuespillere, der klæder hinanden godt, og et musikalsk niveau i særklasse står tilbage, mens de tyndeste tekster hurtigt glemmes.
Der er umådeligt hyggeligt på Ganløse Kro. Krorevyer har en særlig stemning, fordi man hilses personligt velkommen og bænkes ved et veldækket bord med god tid til maden, inden tæppet trækkes fra. Man kan nå at sludre lidt med sidemændene, der for mit vedkommende kom til Ganløse helt fra Slagelse.
Man kan også snildt more sig, selvom man ikke er fra lokalområdet. Det fylder nemlig ikke noget i en revy, der ikke har landskabets mest rammen punchlines, men til gengæld byder på adskillige smukke viser, en del syrlig politisk satire og helt fjollede platheder.
Elegant satire og poetiske viser
I den sidste afdeling finder vi Jantzen&Aagaards elegante og fornemt underspillede Hammerslag. Her gætter Hold Øst på huspriser i Syrien. Det er et område, Mattias Tesfaye taler meget varmt om og Assad? Ham kan man stole på. Vi kan godt afsløre, at Hold Øst ikke gætter den korrekte pris. Til gengæld sættes satirekniven ind, hvor det gør ondt. Sune Gylling Æbeløs Den politiske vise slår dog fast, at virkeligheden overgår fantasien, så man kan blot referere nyhederne og ikke besvære sig med at skrive satire.
Fin poetisk tekst ligesom hans to øvrige bidrag, Kærlighed i coronaens tid, hvor Liselotte Krogager bedårende sværmer for Søren Brostrøm, og Hvorfor fa’en om trafikken over Fyn giver den melankolske revyvise nyt liv. Ganløserevyens formidable og prisbelønnede kapelmester Christian Berg har sat toner til blandt andet to af disse og lægger sammen med trommeslager Josef Aarskov et tårnhøjt, musikalsk niveau revyen igennem.
Lukas Birch bidrager med flere tekster på eller over kanten af det politisk korrekte. Han hænger tidens mange køn til tørre med en af aftenens mere velsiddende pointer i Det ka’ du ikke sige og han træner nethad i den ublu rå Hård træning. Martin Knudsen forløser den første med den bedrevidendes nedladende foragt, den anden med en kær naivitet og seriøsitet. Han løser alle opgaver med en fin nærværende nonchalance og får også lov at slå håret ud som velsyngende solist.
Crazy-kedelig kvartet og smæk på Dolly-sangen
Michael Hasselflug er eminent som kedelig mand. Sjældent har man været med til så passionsløst besøg i en swingerklub. Kun overgået af posituren som fastfrosset skamstøtte i det herlige, totalt atonale Hyldest til den danske sangskat. Her kæmper groteske parykker med kejtede attituder om opmærksomheden, mens teksterne gakker mere og mere ud.
Liselotte Krogager er ofte muren, de andre spiller op ad. I Corpus feminus får hun lov at folde sig sammenbidt muntert ud i den virkelig platte tekst om pubes buskus vulgaris og andre udvalgte dele af kvindekroppen. Det er plat. Det er sjovt. Punktum. Lisbeth Kjærulff gider ikke synge opera i år, men rammer til gengæld klingende rent i både sin ædende onde Mette-på-Instagram-parodi og i Rasmus Krogsgaards skærende smukke vise om corona-ensomhed.
Ganløse Revyen 2021 stikker i alle retninger og instruktør Michel Castenholt kunne snildt have luget lidt i numrene. Men revyen holder et flot tempo, de fire spillere klæder hinanden godt og musikalsk er vi højt på skalaen. At vi i Ganløse ikke skal gennem endnu et Shubidua-medley, men derimod får et smækkert Dolly Parton ditto giver også plus i min bog. Med farvestrålende stars & stripes synges vi ud af den gamle kro, der også skal roses for at satse med stort hold efter hård nedlukning.
