Populært lige nu

Vi skal være et væksthus for det folkelige teater – Mette Wolf er ny teaterchef på Folketeatret

Efteråret byder på mange nye tiltag fra flere nytiltrådte teaterchefer over hele landet. Under temaet Nye chefer – nye visioner tager ISCENE pulsen på,...

To sceneinstruktører tiltræder legatudvalget for scenekunst

Statens Kunstfonds Repræsentantskab har netop udpeget 15 medlemmer af de nye legatudvalg, der tiltræder i starten af det nye år. Herunder to sceneinstruktører udvalgt...
Annoncespot_imgspot_img

★★★★☆☆ Offside – sjov og rørende forestilling om at springe ud som fodboldspiller

Folketeatret har besøg af forestillingen Offside, der med både humor og seriøsitet kommer fint omkring problematikken med at være homoseksuel i et elitesportsmiljø.

Teatret Masken og Reumertvinderne HiLS DiN MOR står bag forestillingen om fodboldtalentet Nick. Han har svært ved at finde sig til rette med sin seksualitet i et miljø, hvor ”homo”, ”tøs” og ”svans” er dagligdags bandeord, der automatisk kastes efter modspillere og dommere.

Offside
Offside på Folketeatret. Foto: Ingrid Riis.

Der er ingen homoer på landsholdet

Nick kan noget med en bold. Han dribler uafbrudt i en ti minutters tid, mens publikum tager plads. Han er en af drengene, en af holdet. Men da han skal tage et straffe, skifter rummet karakter til mareridt, og han kan ikke score. En stor, uhyggelig maskot paralyserer Nick, mens ordet ”svans” ringer for hans ører.

“Der er jo ingen homoer på landsholdet,” som både Nick og omverden repeterer. Det er svært at finde sin plads uden rollemodeller. Scenerne med den uhyggelige maskot illustrerer meget præcist, at ekskluderingen i høj grad foregår i Nicks eget hoved. Hans omverden – hvor akavet den end er – kan godt rumme ham, viser det sig. Det er forestillingens håbefulde budskab.

Mathias Bøgelund har fint fat i sin Nick, der skiftevis længes, græmmer sig og råber med i det homofobiske kor. Peter Schlie er den nye dreng på holdet, Asbjørn, som Nick forelsker sig hovedkulds i. Asbjørn har accepteret sig selv, men er stadig parat til at indordne sig og skjule deres forhold, hvis det kan hjælpe Nicks karriere. Så galt går det heldigvis ikke.

Offside
Offside på Folketeatret. Foto: Ingrid Riis.

LÆS OGSÅ: Jeg er Silas – pastelfarvet teenageteater med noget på hjerte

Ord skaber verden

Bøgelund og Schlie spiller forelskelsen helt rent frem. Det tøvende, det legende, letheden og alt det svære. Med usvigelig charme dækker René Benjamin Hansen rollerne omkring dem: Nicks trænerfar – oh, vi kender typen fra lilleputbanen. Overbevist om, at sønnen er den næste Messi, og konstant i gang med nye taktikker og planer. Vennen Michael, holdets sjove spiller. Det sociale kit, der nok ikke er verdens bedste spiller, men når alt kommer til alt verdens bedste ven. Og endelig kokette Amanda, der sværmer for Nick, men er skarp nok til at afvise ham med ordene: ”Jeg vil ikke være din undercover-lover”.

Trioen skaber en særdeles troværdig fortælling. Der er glimt i øjet, og guldglimmer på velkomstdrinken. Men også masser af blide kys, svedige træningstrøjer og alvorlige øjeblikke, hvor Nick må træde i karakter. Vi er helt med ham og Asbjørn, da de mod slutningen betræder nyt landskab og går ”længere og længere ud”. Min medbragte fodboldsøn kunne kende miljøet, men mener nu godt, der er plads til homoseksuelle i hans klub. Vi har fortsat til gode at se dem på landsholdet, og Offside rækker direkte ud til målgruppen med det essentielle budskab om, at ord skaber verden – eller i hvert fald vores forståelse af den.

Se forestillingstrailer her.

Seneste

Nyhedsbrev

Annoncespot_img

Udforsk videre

Annonce
Anne Liisberg
Anne Liisberg
Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Har siden 1985 arbejdet som instruktør, forestillingsleder, PR-ansvarlig, underviser, skribent, redaktør og producent af både kulturelle og kommercielle produktioner. Tidligere blandt andet Sport & Kulturchef i DGI Byen & Øksnehallen, fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.
Annonce

Vi skal være et væksthus for det folkelige teater – Mette Wolf er ny teaterchef på Folketeatret

Efteråret byder på mange nye tiltag fra flere nytiltrådte teaterchefer over hele landet. Under temaet Nye chefer – nye visioner tager ISCENE pulsen på,...