Populært lige nu

Danmarks Teaterforeningers priser 2024 er uddelt

Danmarks Teaterforeninger uddelte i går aftes foreningens fire priser til kunstnere og kompagnier på det årlige Teaterseminar, mens Kulturkongens producentpris gik den modsatte vej...
Annonce

★★★★☆☆ Det hemmelige bibliotek – eventyrligt fortælleteater

Teatret Gruppe 38 har netop haft premiere på en helt ny forestilling for børn og barnlige sjæle. Det hemmelige bibliotek er kort, enkelt og helt fortryllende fortælleteater.

Annonce

På alle de små stole, der er placeret hele vejen rundt om en lysende cirkel, sidder de mange skolebørn, der mandag formiddag er kommet forbi Teatret Gruppe 38 på havnen i Aarhus for at opleve en, som altid, forrygende Bodil Alling fortælle en historie i Det hemmelige bibliotek.

Det er et ganske særligt bibliotek. For her er “kun én bog af gangen,” som Bodil Alling fortæller os, før vi træder ind i salens halvmørke, hvor den diskrete lyd af fuglekvidder omringer os.

I fattigdommens dage

Dagens historie – der måske, måske ikke er den samme til alle forestillinger – handler om to forældreløse børn “engang for længe siden i fattigdommens dage”. Kønne og søde er de, Anna og Mathias, da de bliver taget ind hos bonden i kæret, der dog udelukkende ser dem som arbejdskraft. “Små børnehænder, de kan nemlig arbejde rigtigt godt,” betror Bodil Alling flokken af børn, der sidder langs cirklens yderkant på begge sider af hende.

På gulvet midt i cirklen er placeret et lille landskab med småbitte frostdækkede grantræer, som kan dreje omkring sig selv og kaste eventyrlige skygger på de hvide stofflader, der skjuler udsynet til publikums ben. Over vores hoveder hænger en hvid teltdug – ganske sikkert den samme som i 9 epistler og en bolle med smeltet ost. Herpå projiceres gennem fortællingen først lys og skygger, og siden såvel dalende, bløde snefnug som frodige, farvestrålende blomster.

Annonce
Det hemmelige bibliotek, Teatret Gruppe 38. Pressefoto
Det hemmelige bibliotek, Teatret Gruppe 38. Pressefoto

Som et eventyr

Historien er som et eventyr. Et sørgmodigt et af slagsen, der leder tankerne hen på Den lille pige med svovlstikkerne. De to børn, der kun kan drømme om et lykkeligt barneliv med barkbåde, pilefløjter og soppen i vandløb, slider i det hos bonden i kæret. “De malkede køerne og mugede ud i staldene. De spiste kartofler dyppet i sildelage og de græd en hel del,” fortæller Alling, mens Søren Søndbergs lydunivers med susende vind trænger ind i øregangen som en isnede kulde, der matcher den i børnenes liv.

De to børns liv er gråt som små grå mus i stalden. De sætter deres lid til, at de – når vinteren kommer – vil finde glæde ved at gå i skole. Men læreren er streng, turen til skolen lang og kold, og de andre børn har rigtig mad med i deres madpakker. Ikke kolde kartofler. Anna og Mathias’ liv er en jammerdal. De drømmer om farver og glæde, men møder kun alt det grå.

“Jeg har det slet ikke sjovt i mit barneliv, og jeg ønsker slet ikke at leve til foråret,” siger Anna til sin bror. Fortvivlelsen er tydelig, men så møder de to børn en lysende rød fugl i skoven, der – som en anden frelserfigur – viser dem vejen til et bedre sted.

Ord fulde af sjæl og nærvær

Selvom Bodil Alling indledningsvist forklarer, at hun vil læse den bog højt for os, som findes i Det hemmelige bibliotek i dag, så er der ikke megen højtlæsning over seancen. Hun fortæller med, nærvær indlevelse og sjæl i ordene, mens hun hele tiden kigger sigende rundt på flokken af tilskuere – voksne og børn.

Vi kan næsten mærke duftene fra hendes ord om blomstrende, lysegrønne træer og stabler af pandekager. Vi kan fornemme den isnende kulde i den snedækkede skov og den behagelige varme fra solen på det sted, hvor den røde fugl fører dem hen. Der, hvor “det evige forår” hersker. “Deres øjne, de lyste,” fortæller Bodil Alling om de to børns begejstring, og også hendes øjne lyser med.

Det hemmelige bibliotek er smukt og stemningsfyldt fortælleteater på kun en halv times tid for børn fra 6 år og voksne. Her er nok af temaer at tage fat på til efterfølgende samtaler enten i skolen eller i hjemmet. For mens de voksne måske nok hører en historie om elendighed og død, så er det bestemt ikke utænkeligt, at børnene i salen hører en fortælling med fuldkommen lykkelig slutning.

Skabt af: Bodil Alling, Søren Søndberg, Søren la Cour og Lars K. Olesen. Videokunstner Olivier Guillemain.

Spiller på Teatret Gruppe 38 flere gange dagligt 7. – 8. november 2022.

Seneste

Oure Kostgymnasium introducerer Dramatik A som ny studieretning i samarbejde med BaggårdTeatret

Oure Kostgymnasium løfter nu ambitionerne for unge med en...

Republique/Revolver vil lytte til de unge – og give dem medbestemmelse i et ungepanel

Gennem hele 2025 vil de to københavnske teaterscener Republique/Revolver...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Oure Kostgymnasium introducerer Dramatik A som ny studieretning i samarbejde med BaggårdTeatret

Oure Kostgymnasium løfter nu ambitionerne for unge med en...

Republique/Revolver vil lytte til de unge – og give dem medbestemmelse i et ungepanel

Gennem hele 2025 vil de to københavnske teaterscener Republique/Revolver...

Skab dig! Live Art for børn har fokus på identitet

Live Art for børn er en festival for alle aldre...
Trine Wøldiche
Trine Wøldiche
Redaktionssekretær, journalist og kritiker på ISCENE. Freelance kulturjournalist, teaterkritiker for Jyllands-Posten og medlem af Årets Reumert-juryen. Tidligere teaterkritiker ved Dagbladet Information. Cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet og bachelor i Dramaturgi fra Aarhus Universitet.
Annonce

Oure Kostgymnasium introducerer Dramatik A som ny studieretning i samarbejde med BaggårdTeatret

Oure Kostgymnasium løfter nu ambitionerne for unge med en passion for teater ved at tilbyde Dramatik A som et af de få gymnasier i...

Republique/Revolver vil lytte til de unge – og give dem medbestemmelse i et ungepanel

Gennem hele 2025 vil de to københavnske teaterscener Republique/Revolver engagere et særligt ungepanel, der aktivt skal være med til at udvikle det københavnske teater...