“Jeg vil ødelægge stierne til fortiden,” sagde teaterinstruktøren Eugenio Barba, da han symbolsk overleverede Odin Teatrets historiske materiale. Ikke til Holstebro Kommune, hvor teatret har boet siden 1966. Men til museumsbiblioteket i Lecce i Syditalien. Ambitionerne for den kommende udstilling Living Archives – Floating Islands viser nye sanselighedsprincipper for udstillinger af scenekunst i fremtiden.
Overraskelsen og glæden sad i smilene hos alle de italienere, der stolt holdt tale om Odin Teatrets arkiv i museumsbiblioteket i Lecce i Syditalien. De så ud, som om de godt vidste, at de har vundet en stor skat. Endda lige for næsen af de institutioner i Danmark, der ellers havde været oplagte modtagere af Odin Teatrets store arkiv fra Holstebro.
Men det er sådan, det er: Odin Teatrets leder, Eugenio Barba, har besluttet at donere sit materiale og sine artefakter til Regione Puglia. Overdragelsen sker gennem fonden Fondazione Barba Varley, som Barba har stiftet sammen med sin skuespiller Julia Varley. Barba er selv født i Brindisi i 1936 og opvokset i Gallipoli tæt på barokbyen Lecce i Salento i Apulien, helt nede i hælen af Italien, hvor oliventræerne vokser overalt. Han leverer altså sit livsværk tilbage til sit fødested.
Regnvejr i Lecce
Talerne i Bernardini Biblioteket er varmblodige. Deres armbevægelser er levende. Denne efterårsdag bliver en minderig dag i Lecce. Løfter og drømme afsløres af veltalende kulturpersonligheder – i passionerede taler, der udspringer af den italienske retoriks forkærlighed for patosfyldt symbolik.
Talerne holdes af regionens væsentligste kulturansigter – en kulturudvalgsleder, en universitetsdekan og en borgmester. Der tales om, at arkivet skal udstilles på en innovativ måde. Og der lægges ikke skjul på, at arkivet vil være med til at løfte den kulturelle status for både Lecce som by og Apulien som region.
LÆS OGSÅ: Eugenio Barba fejres internationalt
Teaterantropologiens stifter
Odin Teatret er ellers blevet synonymt med Holstebro. Dette gruppeteater blev stiftet i Oslo i 1964, men i 1966 fik det tilbuddet om at flytte ind i en nedlagt gård ved Holstebro. Her er det blevet etableret i et ’teaterlaboratorium’ – altså som et teater, der ikke spiller forestillinger hver aften, men som bruger år på at skabe træningsmetoder og forestillinger. Det var også her, at verdens første ’black box’-teatersal blev indrettet i den ombyggede gård.
Den nu 85-årige Eugenio Barba har skabt 80 forestillinger for Odin Teatret. Fra Ornitofilene (1965) til Brechts Aske, Andersens Drøm (2005), Ur-Hamlet (2006), Det Kroniske Liv (2011) og Træet (2016). Som teatertænker har Barba været meget inspireret af den polske teaterteoretiker Jerzy Grotowski, og han var redaktør på Grotowskis manifest Towards a Poor Theatre i 1968. I adskillige bogværker har Barba beskæftiget sig med gruppeteatrets opståen som et modsvar til det etablerede institutionsteater: Det tredje teater (The Third Theatre) og Flydende øer (Floating Islands).
Symbolsk kniv
På første række i Bernardini Biblioteket sidder tre af Barbas skuespillere. Skuespilleren Else Marie Laukvik har fulgt Barba lige siden teatrets begyndelse i Oslo i 1964. Hun træder frem foran den italienske forsamling og fortæller på italiensk, at hun nu vil forære Living Archive – Floating Islands en gave. Op af en papirpose trækker hun en grotesk kniv: En stor kniv, der oven på skaftet har fået monteret en fløjte. Instrumentet blev skabt som en mytisk rekvisit til forestillingen Ferai (1969), og Else Marie Laukvik har siden også brugt den i sin forestilling My Stage Children (2004).
Senere træder skuespilleren Iben Nagel Rasmussen frem og synger en sang med sin dybe stemme. Og skuespilleren Julia Varley takker for samarbejdet, hvorefter hun fortsætter med at oversætte dagens engelske taler til italiensk for de lokale tilhørere.
Museum for fremtiden
“Jeg vil ødelægge stierne til fortiden,” erklærer Eugenio Barba selv og understreger symbolikken med sine meddigtende hænder, der maler stierne som streger i luften. Tilhørerne er tydeligvis overraskede. Men essensen er tydeligvis logisk set fra Barbas perspektiv. Han ønsker, at udstillingen skal kunne kickstarte den besøgendes sanser – allerhelst så fortiden opleves som fremtid.
“Jeg håber, at Living Archives – Floating Islands vil formå at transformere arkivets materiale og dokumenter, så de opstår i nye former og med nogle af de erotiske farver og dufte, som teaterudtrykkene havde,” siger han.
Museumslederen i Lecce, Luigi de Lucca, er en målrettet mand. Hans medarbejdere præsenterer en detaljeret skitse for den fremtidige præsentation af Living Archives – Floating Islands, der vil få tildelt syv sale i sandstenspaladset og blive opdelt i tre sektioner: Eugenio Barba, Odin Teatret og gruppeteatrenes historie.
Målet er at skabe et “teatermuseum for fremtiden”. Som noget af det mest konkrete vil Barbas eget, lillebitte kontor fyldt med minder og masker og indrammede breve på førstesalen af gården i Holstebro blive flyttet og rekonstrueret som en installation i et af de højloftede paladsrum. Og Julia Varleys beskedne skuespillergarderobe vil tilsvarende blive retableret.
Sanselighedsindpakning
Efter talerne fortalte museumsfolkene om udstillingsplanerne. Mest pirrende var nogle smagsprøver på sanserum, hvor besøgende vil vandre ind mellem hvide stofstykker, hvorpå der projiceres fotos og videoglimt fra forestillingerne, omtrent som en slags ’mapping’. Her vil man som gæst blive hjulpet kropsligt ind i teaterhistorien. Nærmest som en ’immersiv’ museumsoplevelse, der matcher teatrets totale sanselighedsindpakning.
Den foreløbige tidsplan byder på en udstillingsåbning i 2024. Odin Teatrets nyeste forestilling er Theben – på den gule febers tid. Den havde premiere i Holstebro i september og spiller nu på en international turné, der afsluttes hos Théâtre du Soleil i Paris den 8. – 19. november 2022. Denne forestilling bliver den sidste for det samlede Odin Teater-ensemble.
Faktum er, at Holstebros stolte teaterhistorie om et par år vil genopstå som kunstnerisk museumsudtryk i Italien. Og at Eugenio Barba endnu en gang beviser, at han er overraskelsernes mand.
Anne Middelboe Christensens rejse og ophold i Lecce var betalt af Regione Puglia.
