Den nye organisation Bæredygtigt Kulturliv NU bliver den første organisation i Danmark, der arbejder på tværs af hele kultursektoren for at bidrage til den bæredygtige omstilling af det danske kulturliv og samfund. I sidste uge afholdt de den første af Kulturens Klimasalon#1 i København, hvor de præsenterede organisations visioner og folkene bag.
Bæredygtigt Kulturliv NU er en videreudvikling af Bæredygtig Scenekunst NU, der favner kulturlivet bredt med partnere på tværs af kultursektorer i både Norden og resten af Europa.
Ny organisation på tværs af kulturen
Organisationens medstiftere og ledere er fortsat Jacob Teglgaard og Christian Gade Bjerrum, og de har nu udviklet organisationen med et nyt navn, et nyt rådgivende ekspertpanel og et nyt website hvor man kan orientere sig branchebredt om tiltag, events, CO2 beregning og anden inspiration.
Selve dagen åbnede på Musikhuset København, hvor bestyrelsesmedlem Mette Hvid bød velkommen. Hun pointerede vigtigheden af kulturlivets tilstedeværelse i den igangværende grønne omstilling, fordi der ligger en unik mulighed for at igangsætte de afgørende samtaler, som skal til for at ændre fremtiden. Hun gav ordet videre med de retoriske spørgsmål: ”Hvor skal vi gå hen, for at det ikke er på bekostning af andre arter, mennesker og steder? Hvor skal vi finde den viden og skabe de strukturer som er afgørende for at skabe forandring?”
Mens vi funderede lidt over spørgsmålene, fortsatte skuespiller og livscoach Birgitte Raaberg dagen med spil på Shamantromme og en poetisk oplæsning om, at natur er kultur.
Kunsten og kulturen kan skabe billeder, som kan ændre fremtiden
Christian Bason, der er leder af Dansk Design Center og del af det rådgivende panel, har tidligere gæstet Bæredygtig Scenekunsts Kultursalon#5 under CPH Stage hvor han blandt andet spurgte: “Hvordan kan vi gøre en forskel for den store klimaudfordring, vi står overfor? Kan kunst og kultur gøre en forskel?” Og netop dette fik han svaret på under dagens debat.
Bason er optaget af, hvordan vi får designet og fundet en måde at skabe adfærd på, som genererer et mere bæredygtigt samfund. ”Der er brug for kulturens og kunstens kræfter. Der er en kæmpeopgave at løfte”, lød det fra Bason, der godt ved, at en stor del handler om lavpraktik, fx kulisser, kostumer og rejser, som der kan måles og justeres på. Men han siger også, at der er store muligheder i at mobilisere de kræfter i kulturlivet, som kan få os til at forestille os en anden verden.
”Vi skal udvide vores tænkning, forestille os andre muligheder end de eksisterende” lød det fra Bason, der også appellerede til, at der ikke kun tegnes dystopier, men at kunsten og kulturen går sammen om at undersøge, hvordan der kan etableres en fælles forestilling om en bedre fremtid. ”Det at skabe en grønnere fremtid er den største mission, menneskeheden har haft, og som vi ikke bliver færdige med i vores generation”, afrundede Bason.
Paneldebat med global orientering
Dagen fortsatte med en paneldebat med fire repræsentanter fra organisationens rådgivende panel. Jacob Teglgaard modererede samtalen.
Phie Ambo er dokumentarist og udvalgsleder af legatudvalget for Film i Statens Kunstfond. Hun støttede Basons pointe om at skabe fortællinger, som viser vej. Kunsten skal være med til at bygge en bro og skabe fortællinger om det, som lykkes. ”Vi skal væk fra fortællinger, der kun er båret af frygt”, og der er ifølge hende begreber, som må redefineres, hvis det skal lykkes. Ambo bliver fx altid ret forundret, når folk siger, at det ikke må gå ud over den kunstneriske frihed og kvalitet: ”Hvad er det for et begreb, vi snakker om. Er det at svine som vi vil – er det kunstnerisk frihed? Der er nogle begreber vi må snakke om!”, lød det fra Ambo.
Sanne Stephansen, Bæredygtighedschef for Roskilde Festival, fortæller, at de har valgt Utopia som tema forårets Roskildefestival og arbejder med transformationer. Men det letteste er altid af gøre, som man plejer, og det kan være svært at forestille sig konsekvensen af de ting, vi gør. ”Vi må snakke om, hvad der er endemålet? Og se på de muligheder, der er for at skabe de strukturer, som er nødvendige for at skabe en vedvarende forandring.” lød det fra Stephansen.
Panelets tredje og yngste deltager, var Simon Skytte, iværksætter og bestyrelsesmedlem i UngKult. Foreningen arbejder nationalt og giver de unge en hjælpende hånd i forhold til at være med i arbejdet. Skytte forklarede, at der er brug for strukturelle forandringer, hvis fremtiden skal se anderledes ud. ”Vi skal have flere unge i bestyrelserne. Det handler om sproget og hvem, som står som afsender af udsagnet. Det er vigtigt at få de unge med ind som beslutningstagere i bestyrelser. Unge vil gerne selv. De vil gerne med ind til bordet i de etablerede institutioner,” sagde han.
Hvem bestemmer fremtiden?
Moussa Mchangama, partner i InFuturum, var meget globalt orienteret og understregede som det første, at ”Vi glemmer at spørge, hvem der får lov til at bygge den fremtid, vi skal henimod! Hvem får lov at være med?”, spurgte Mchangama retorisk. ”Vi må tale om det, fordi vi er den del af verden, som har haft størst indflydelse på klimakrisen. Vores levevis har haft enorme konsekvenser på store dele af resten af verden. Vi lever godt, men vi må også erkende at vores måde at være i verden på har omkostninger. Så når vi arbejder med de her fremtider, hvem inkluderer vi i de rum?”.
Mchangama fortalte, at det globale nord har teknologien som en fremtidig redningsmulighed. ”Vi må bare indse, at blandt andet ingeniørbranchen er en mandebranche. Tager vi den retning, udelader vi igen kvinderne som deltagere i udviklingen. Kunsten og kulturen har et særligt ansvar til at fortælle historier om fremtiden og de kan inkludere og rumme alle”, lød det fra Mchangama
På Teglgaards spørgsmål om hvilke udfordringer, der står i vejen for udviklingen, var Mchangama meget konkret: ”Vi er nødt til – alle sammen – at sætte barren højere, end de politiske krav tillader, for der er ikke stemmer i at være så radikal, som er nødvendig for at skabe forandring. Vi kan godt lide at have det mageligt som mennesker. Vi har det bedst med det, vi kender, det ligger i os som menneske og samfund. Vi må fratage hinanden muligheden for at hoppe over, hvor barren er lavest, og turde vende tingene på hovedet”, lød det som afslutning på debatten.
Ny website med oplæg fra hele kulturlivet
Efter pausen blev både websitet og CO2-beregneren og dens nye muligheder introduceret. Fælles for de to redskaber er en udvikling henimod en tilpasning til de mange nye aktører. Websiden byder på en værktøjskasser med artikler, videoer, webinars, events mm. ”Lige nu samler vi til bunke, så man kan gå ind og finde sin egen niche eller branche”, fortalte Jacob Teglgaard og opfordrede alle til at sende ind, hvad de har, så flest mulige kan få viden om det og adgang til det.
Før dagen blev afrundet med musik fra Julie Maria og fællessang, afrundede bestyrelsesleder Jeppe Boe Rasmussen med sin egen vision og sagde: ”Jeg tror på, at kunsten kan være kulturens innovationsrum og at kunsten – og alle os, der befolker den i forskellige positioner og institutioner – kan rykke mindst lige så meget som forskning, når vi skal stoppe klimakatastrofen. Hvis vi tør tænke radikalt, nyt og systemforandrende. Og jeg tror på, at alle mennesker er kulturforbrugere og skabere, som kan drive forandring”.
Med disse ord var det tid til fællessang og et glas kolde bobler i baren.
