Populært lige nu

Annoncespot_imgspot_img

Scenekunstens årsmøde 2023: Længe leve den gode forestilling

Scenekunstens årsmøde blev atter afholdt under CPH Stage. Mødet satte i år under den dobbeltbundede titel Længe leve den gode forestilling fokus på bæredygtighed og fællesskab med input om data, formidling, netværk og fremtidens megatrends.

Morgensolen brændte, mens branchefolk fra hele landet myldrede ind til Scenekunstens årsmøde 2023 i Skuespilhuset, der i år var tilrettelagt i et samarbejde mellem CPH Stage, Dansk Teater, Udviklingsplatformen for Scenekunst og Den Danske Scenekunstskole – Efter- og Videreuddannelsen.

Programmet var tætpakket med oplæg om data, formidling, netværk og megatrends inden den afsluttende paneldebat med publikums hjælp forsøgte at konkretisere mulige udviklingsveje ud fra inputtet.

Kulturelle koder og data

Babak Vakili, der blandt meget andet er rapper, satte dagen i gang på vers om at identificere sig med en kunstform. For Vakili og hans ungdomsvenner på Bispebjerg var det rappen, der talte ind i deres virkelighed. Siden har han selv formidlet kunstarten til børn og unge på workshops, og han satte med en fin anekdote om en ganske ung dreng sin pointe lige i skabet: Hvis vi ikke forstår koderne – eller med andre ord får dem formidlet – får vi ikke dyb adgang. Det gælder for rap, som det gør for opera.

Scenekunstens årsmøde 2023.
Scenekunstens årsmøde 2023. Foto Martin Høyer Poulsen.

Johanne Prahl, direktør for Scenit, tog over med et oplæg om data og de pointer, man kan trække ud af dem. Hendes ramme var Udbredelse vs. Fornyelse, hvilket rakte direkte ind i dagens tema, der i stort set alle indlæg, men på meget forskellig vis, adresserede udfordringerne ved det produktionsorienterede fokus, der kendetegner den danske scenekunst, herunder støttestrukturerne.

Johanne Prahl pegede på, at 65 % af børne- og ungeforestillinger er genopsætninger, mens det kun gælder for 35 % af forestillinger for voksne. Tallet blev lidt senere udfordret, da det ikke rummer internationale turneer, som fylder en del for de frie kompagnier, men tendensen holder overordnet set. Johanne Prahl satte den i kontekst i forhold til praktik, samspil mellem de turnerende og det lokale miljø, de politiske krav til de faste scener og fondsmulighederne for de frie kompagnier, dvs. scenekunstens strukturelle arena.

Vi mangler off-off-Broadway

Louise Ejgod Hansen, forskningsleder på Center for Kulturevaluering ved Aarhus Universitet, udfoldede i forlængelse af Johanne Prahl de strukturelle forhold i dansk scenekunst. Hun pegede på, at man kunne overveje at udbrede Refusionsordningen til scenekunst for voksne, da den fremmer en forretningsmodel, hvor man spiller forestillinger mange gange, og også fremmer et mindset, hvor man får et længere lys på end i projektteatret.

“I Danmark har vi heller ikke et etagesystem som fx off-off og off-Broadway, hvor en forestilling kan bevæge sig fra en lille scene til større,” nævnte Louise Ejgod Hansen, mens hun dog så en positiv udvikling i samarbejder mellem projekt- og institutionsteatre. Hun slog også fast, at selvom der historisk er sket et fald i antal publikummer per forestilling, har billetsalget ligget nogenlunde stabilt de sidste 10 år med Covid-19-årene som undtagelse.

Scenekunstens årsmøde 2023
Scenekunstens årsmøde 2023. Foto Martin Høyer Poulsen.

Mikkel Harder fra Udviklingsplatformen for Scenekunst indskød, at Danmark adskiller sig fra mange andre lande ved at have så lang planlægningshorisont både i forhold til støttestrukturer og repertoireplanlægning. “Hvis man ikke er med på Teaterseminaret (hvor turneforestillinger sælges, red.), er løbet kørt flere år frem,” påpegede han.

Mulighedsrum i den spirituelle tid

Data og forskning blev fulgt af international inspiration. Kena Rodríguez Kuhn fra Sismògraf Festival fortalte om erfaringerne med Big Pulse Dance Alliance, der er finansieret 30 % af Creative Europe, 70 % af de involverede 12 dansefestivaler og -institutioner på tværs af Europa, der i et fireårigt program arbejder sammen om at udvikle og styrke dansesektoren. Kena Rodríguez Kuhn fremhævede, at det internationale netværk kun giver mening, hvis det bygger på lokale netværk.

Se trailer for Big Pulse Dance Alliance her.

Louise Lind fra Visual Thinking Futurist stod for det sidste indlæg, der udpegede megatrends i en tid, som hun karakteriserede som “stress i alle systemer. Strukturelt, planetært, kollektivt og menneskeligt”. En tilstand, der kan beskrives som en massepsykose, men som ifølge Louise Lind også er et “mulighedsrum,” hvis vi tænker i fællesskab og indre og ydre bæredygtighed. Vækst på Matador-måden, der handler om vindere og mere af det samme, skal erstattes af balance, fravalg og nye kombinationer af det kendte i den spirituelle tid, der ifølge futuristen skal efterfølge den sociale tid, vi er i nu.

Scenekunstens årsmøde 2023.
Scenekunstens årsmøde 2023. Foto Martin Høyer Poulsen.

Sig det til politikerne

Således fyldt op med input, bød dagens moderator, journalist Karen Dich, panelet op på scenen og bad dem byde ind på en fælles vision 10 år fremme. Allan Aagaard, direktør på Aarhus Teater, pegede på fællesskabet – at tænke sig som en branche, ikke enkeltstående teatre. Jannik Elkær, kunstnerisk leder af Don Gnu, bakkede op om den vision set fra projektteatrets vinkel. Dorthe Skøtt Bébe, direktør for Teatercentrum, ønskede sig scenekunsten integreret kunstnerisk og pædagogisk i skoler og børneinstitutioner.

Gitta Malling, forperson for Statens Kunstfond, vil arbejde med strukturerne, men opfordrer også til at tænke i nye formater og samarbejdsformer, mens Pelle Koppel, direktør på Teater V, efterlyste branchens store aktører. “Hvis vi skal rykke, skal de store rykke og ikke kun invitere de små ind som en spareøvelse, der fylder tomme sale,” erklærede han.

Allan Aagaard var principielt enig, men pegede på, at de politiske krav til fx landsdelsscenerne, som han repræsenterer, har fokus på økonomi, hvilket får teatrene til at koncentrere sig om deres egne produktioner. “Ja, sig det til politikerne,” supplerede Jannik Elkjær, der oplever samme udfordring som projektteater, fordi politiske mål og støttestrukturer ikke understøtter samarbejder. “Man kan godt påvirke politikere med en god vision,” skød Pelle Koppel ind.

Scenekunstens årsmøde 2023.
Scenekunstens årsmøde 2023. Foto Martin Høyer Poulsen.

Anita-trilogien skal da på turné

Debatten fortsatte af velkendte stier, der atter adresserede manglen på en fælles, åben scene, den manglende synliggørelse af scenekunstens værdi uden for branchen, teatrenes ansvar for at vise diversiteten og gøre deres publikum nysgerrige, og de strukturelle barrierer for at sætte forestillinger på turné.

“Anita-trilogien skal da på turné,” sagde Pelle Koppel med henvisning til Aalborg Teaters trilogi, for selvom det vil blive dyrt, er det jo ofte lige så dyrt at lave lave en ny forestilling på sit eget teater. Barriererne er således nok også til dels internaliseret, da det fokus på “egen butik”, som Allan Aagaard pegede på, måske også forhindrer oplagte turnemuligheder.

Marianne Klint, teaterdirektør Aveny-T, talte også varmt for flere turneforestillinger og argumenterede blandt andet med, at “gæstespil selv har penge med,” mens Dorthe Skøtt Bebe pegede på, at man kan gøre sig mere turneegnet ved at gøre som børne- og ungesektoren, der skaber forestillinger, der kan spille i mange rum.

Gitta Malling fremhævede KSelekt, som et tiltag, der virker, og annoncerede den nye musikdramatiske pulje. Svend E. Kristensen, der netop har spillet på KSelekt og var glad for det, påpegede dog, at konceptet er rigidt med kun en uges spilletid, fordi den første uge er den sværeste, som Louise Ejgod Hansen også slog fast tidligere på dagen.

Scenekunstens årsmøde 2023.
Scenekunstens årsmøde 2023. Foto Martin Høyer Poulsen.

Ud i det offentlige rum

Tematikkerne har, som flere i salen nævnte, været diskuteret mange gange, og selvom der nu er et øget fokus på bæredygtighed, skal samtalen og debatterne nok løftes ud af brancherummet og “ud i det offentlige rum, så politikerne hører den,” som Dorthe Skøtt Bébe formulerede det. Det handler om at flytte fokus fra et støtteperspektiv til et investeringsperspektiv, nævnte Gitte Malling igen, og knyttede det an til muligheden for at skabe et bæredygtigt liv. Ikke kun for scenekunsten, men også for scenekunstnerne.

Programmet var godt tilrettelagt med varierede inputs, men fremmødet på årsmødet var behersket og som beskrevet uden mange af de større aktører. Fx var kun få organisationer til stede og kun ganske få større scener, mens langt flere troppede op til Årets Reumert-show få dage efter. Måske skal årsmødekonceptet gentænkes til næste år, hvis formålet er at skabe det fællesskab, dette års møde tematisk lagde op til?

cph stage 2022 open call

Denne artikel er udgivet i et mediesamarbejde med CPH Stage med fuld redaktionel frihed for ISCENE.

Seneste

Teatergrad – Hvad så nu? Hvad gør I uden bevilling?

I denne uge mistede Teatergrad status og den medfølgende...

Operachef Philipp Kochheim modtager H.C. Andersen Prisen 2024

Philipp Kochheim, der frem til 1. maj er operachef...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Teatergrad – Hvad så nu? Hvad gør I uden bevilling?

I denne uge mistede Teatergrad status og den medfølgende...

Operachef Philipp Kochheim modtager H.C. Andersen Prisen 2024

Philipp Kochheim, der frem til 1. maj er operachef...

Små storbyteatre – kommunalpolitikerne fastholder et bredt teaterliv i København

11 københavnske teatre får status som små storbyteatre i...

Odysseen set fra kvindens perspektiv – interview med Out of Balanz

Out of Balanz har givet Odysseen et twist og...
Annonce
Anne Liisberg
Anne Liisberg
Kritikredaktør ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Har siden 1985 arbejdet som instruktør, forestillingsleder, PR-ansvarlig, underviser, skribent, redaktør og producent af både kulturelle og kommercielle produktioner. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.

Teatergrad – Hvad så nu? Hvad gør I uden bevilling?

I denne uge mistede Teatergrad status og den medfølgende støtte som lille storbyteater i København. Teatrets to ledere, Pelle Nordhøj Kann og Christine Worre...

Operachef Philipp Kochheim modtager H.C. Andersen Prisen 2024

Philipp Kochheim, der frem til 1. maj er operachef for Den Jyske Opera, modtager H.C. Andersen Prisen 2024 for sit arbejde med H.C. Andersens...