Populært lige nu

Musicalen i stor vækst: “Vi må ikke gå i stå og kun spille de sikre værker”

ISCENE tager temperaturen på musicalen, der aldrig har stået stærkere i Danmark. Men hvordan sikrer man, at succesen også fører til nye værker, nye...
Annonce

Sargun Oshana modtager Bodil Koch-prisen 2023

Den første vinder af den nye ligestillings- og mangfoldighedspris Bodil Koch-prisen er fundet. Vinderen af Bodil Koch-prisen 2023, der netop er blevet uddelt på Kulturmødet på Mors, er Sargun Oshana, forhenværende teaterdirektør ved Blaagaard Teater på Nørrebro i København.

Annonce

I sin tale sagde kulturminister Jakob Engel-Schmidt blandt andet:

”Stort tillykke til den første vinder af den nye ligestillings- og mangfoldighedspris! Vinderen er fundet blandt et virkeligt stærkt felt af personer, projekter og organisationer, som alle gør en forskel for ligestilling og mangfoldighed. Komitéen og jeg valgte at gå med Sargun Oshana, fordi han gennem sit arbejde på Blaagaard Teater og som instruktør i den grad har formået at få nye stemmer op på scenen og nye publikummer ind på stolerækkene. Jeg håber, at vinderen og de nominerede kan være med til at inspirere andre til at gøre en forskel.”

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt overrækker den første Bodil Koch-pris til Sargun Oshana på Kulturmødet Mors 2023. Foto: ISCENE
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt overrækker den første Bodil Koch-prisen 23 på Kulturmødet Mors. Foto: ISCENE

”Tænk sig at modtage denne pris som gives for første gang nogensinde, i ligestillingens navn. Tak! Det er jeg helt vildt beæret over. Ligestilling er et stort begreb og handler for mig blandt andet om adgang og tilgængelighed. Et tema jeg udforsker igen og igen på scenen som instruktør og gennem sæsonerne på Blaagaard Teater. Teateret har en unik mulighed for at skabe synlighed og tilgængelighed for minoriserede grupper. Og det er alfa omega at give plads til stemmer, vi endnu ikke har hørt, kroppe vi endnu ikke har set, og historier vi endnu ikke har fået fortalt. Jeg håber, jeg med denne pris kan skabe opmærksomhed på, at det kan betale sig at tro på de visioner, man har – selv når de ligger langt væk fra normen. Det er i øvrigt en ære at stå her blandt mine med-nominerede, som jeg beundrer og støtter. Tak til kulturministeren for denne helt særlige pris,” sagde Sargun Oshana.

Hør hele Sargun Oshanas tale her.

Annonce
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt overrækker den første Bodil Koch-pris til Sargun Oshana på Kulturmødet Mors 2023. Foto: ISCENE
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt overrækker den første Bodil Koch-pris til Sargun Oshana på Kulturmødet Mors 2023. Foto: ISCENE

Begrundelse for valget af Sargun Oshana

Sargun Oshana er valgt på baggrund af sine resultater med at fremme ligestilling og mangfoldighed inden for kunst- og kulturlivet. Som instruktør og teaterdirektør ved Blaagaard Teater (tidligere Teater Grob) har Sargun Oshana formået at fremme scenekunst af exceptionel høj kvalitet, som samtidig afspejler og fremhæver diversiteten af stemmer og historier i samfundet – lokalt såvel som globalt. Med bredden og diversiteten af scenekunst på Blaagaard Teater formår Sargun Oshana at skabe et inkluderende scenekunstmiljø, som åbner sig op for diverse publikumsgrupper på tværs af alder, køn, seksualitet og etnicitet. Sargun Oshana formår at forankre teatret i sit lokale miljø på Nørrebro og anerkende den diversitet, der er, og give så mange unge som muligt et levende indblik i teatrets verden.

Han har også haft succes med at få flere typer publikummer ind i teatret på tværs af alder, køn, seksualitet og etnicitet. Endvidere har Sargun Oshana forankret teatret i sit lokale miljø på Nørrebro og anerkende den diversitet, der er.

Annonce

Se alle de nominerede til Bodil Koch-prisen 2023 her.


Om Bodil Koch-prisen

Prisen uddeles for første gang i 2023. Fremover uddeles den årligt til en person eller organisation, som har ydet en exceptionel indsats for at fremme ligestilling og/eller diversitet inden for kunst- og kulturlivet. Vinderen af prisen modtager 100.000 kr. og udvælges af kulturministeren og Bodil Koch-komitéen blandt nominerede, som indstilles af udvalgte kunst- og kulturorganisationer.

Ministeren har udpeget en komité af udøvende kunstnere og fremtrædende personer i ligestilling- og diversitetsdebatten på kunst- og kulturområdet. Komitéen vil udpege vinderen i samarbejde med ministeren. Komitéen består i 2023 af: Caspar Eric (digter), Christina Rosendahl (filminstruktør), Fallulah (sanger og sangskriver), Marie-Lydie Nokouda (skuespiller), Sofie Linde (tv-vært og forfatter) og Mette Bennedsen (barnebarn til Bodil Koch, MD, ph.d.).

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Hvem sikrer, at det frie felt bliver hørt i sager om dårligt arbejdsmiljø?

I brancheorganisationen Uafhængige Scenekunstnere oplever vi, at debatten ommistilliden...

Musicalen i stor vækst: “Vi må ikke gå i stå og kun spille de sikre værker”

ISCENE tager temperaturen på musicalen, der aldrig har stået...

Dramatikkens Hus synliggør og hylder dramatikeren

Dramatikkens Hus holdt i maj Husdramarathon. Her kunne publikum...

★★★★☆☆ Nykøbing Falster Revyen 2026 – divaballade og politisk bid båret af højt spillerniveau

Regeringen er dannet, og det handler igen om både nogen og noget i revyerne. Nykøbing Falster Revyen 2026 har både politisk bid, dramatisk divaballade,...

Hvem sikrer, at det frie felt bliver hørt i sager om dårligt arbejdsmiljø?

I brancheorganisationen Uafhængige Scenekunstnere oplever vi, at debatten ommistilliden til udpegelsen af Nønne Mai Svalholm til Projektstøtteudvalget for Scenekunster blevet præget af misvisende beskrivelser,...