Populært lige nu

The Julekalender – en drøm går i opfyldelse

På Herning Ny Teater er der noget i luften, og det dufter af jul og succes. Snart løber Danmarkspremieren på teaterversionen af De Nattergales...

Jesper Asholt: Jeg fortryder, at jeg lod mig overtale til at spille far i to Far til fire-film

Skuespiller Jesper Asholt fejrer 40års jubilæum med forestillingen Næste år bliver øllet bedre på Folketeatret. ISCENE tog en snak med ham om glæder, udfordringer,...
Annonce

Kasper Blicher Beknes bliver ny teaterchef på Det Ny Teater

Teaterchef for Det Ny Teater Niels-Bo Valbro træder tilbage. I stedet udpeges teatres nuværende souschef Kasper Blicher Beknes til teaterchef.

Annonce

Chefskiftet har været aftalt i godt et år og Kasper Blicher Beknes tiltræder formelt stillingen d. 13. september samtidig med, at Niels-Bo Valbro fratræder.

Kasper Blicher Beknes har tilbragt stort set hele sin karriere på Det Ny Teater. Her har han virket siden 1994, de sidste tre år som souschef og har haft ansvaret for repertoirevalg og planlægning af den forestående sæson.

Niels-Bo Valbro udtaler i anledning af fratrædelsen:

“Jeg har virket som teaterleder i knap 40 år. Det har været et privilegie at arbejde sammen med dedikerede medarbejdere i alle de år, men også et meget arbejdskrævende job. Jeg havde oprindeligt planlagt at træde tilbage som teaterchef, når jeg fyldte 65 år, men ønskede ikke at forlade teatret midt i covid-19 pandemien, der bød på store udfordringer for teatrene.

Nu er tidspunktet kommet for et generationsskifte, og for mig at se er Kasper Blicher Beknes den rigtige til at føre teatret videre. Han har været på teatret næsten lige så længe som jeg selv. Han forstår og respekterer teatrets ånd, han er en dygtig producent og erfaren leder på teatret, og han nyder stor respekt hos personalet. Han vil føre teatret videre med den dedikation, ydmyghed og kærlighed til musicalgenren, der har kendetegnet Kaspers arbejde siden han begyndte på teatret. Den tillid publikum har vist Det Ny Teater gennem årene kan således videreføres”.

Annonce

Kasper Blicher Beknes er stolt over udnævnelsen og siger:

“Efter at have været ansat her i snart 30 år er jeg på en måde vokset sammen med Det Ny Teater. For mig er det et helt naturligt næste skridt at skulle lede teatret. Jeg har været ansvarlig for repertoirevalget og planlægningen af den sæson, der begynder nu. Det siger nok sig selv, at alt hvad jeg har lært om teaterproduktion og ledelse har jeg lært her på Det Ny Teater. Jeg glæder mig meget til det nye og vil gøre mit yderste for sammen med alle teatrets ansatte og samarbejdspartnere fortsat at kunne præsentere musicalforestillinger på øverste niveau”.

Længst siddende teaterchef for større teater

Niels Bo-Valbro (67 år) er den længst siddende teaterchef i nyere dansk teaterhistorie for et større teater. Han debuterede som teaterproducent i 1984 med forestillingen Privatliv. I 1988 etablerede han Privat Teatret, som han var teaterchef for, indtil teatret lukkede i 2007. I 1992 blev han også teaterchef for Det Ny Teater. De første fire år delte han chefposten med Bent Mejding. Sammen forestod de ombygningen og restaureringen af Det Ny Teater, som genåbnede i 1994.

Siden genåbningen i 1994 har Det Ny Teater været førende på musicalområdet i Danmark og har skabt nogle af dansk teaterhistories største publikumssucceser, herunder The Phantom of the Opera, Cats, Beauty and the Beast og Chicago samt nye succesopsætninger af klassikere som My Fair Lady, Flagermusen og The Sound of Music. Siden genåbningen har Det Ny Teater også modtaget en lang række Reumertpriser og nomineringer i forskellige kategorier.

Kilde: Pressemeddelelse

Seneste

Limfjordsteatret vinder europæisk hæderspris

Europa Kommissionen har kåret samarbejdsprojekt mellem danske Limfjordsteatret og...

Signa Köstler modtager hædersydelse fra Statens Kunstfond

Statens Kunstfond har i dag offentliggjort navnene på fem...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Limfjordsteatret vinder europæisk hæderspris

Europa Kommissionen har kåret samarbejdsprojekt mellem danske Limfjordsteatret og...

Signa Köstler modtager hædersydelse fra Statens Kunstfond

Statens Kunstfond har i dag offentliggjort navnene på fem...

The Julekalender – en drøm går i opfyldelse

På Herning Ny Teater er der noget i luften,...

Kom i julestemning med teatrets magi: ISCENE guider til forestillinger for hele familien

December nærmer sig med hastige skridt, og findes der...
Annonce

Limfjordsteatret vinder europæisk hæderspris

Europa Kommissionen har kåret samarbejdsprojekt mellem danske Limfjordsteatret og Kyber Teatro på Sardinien til EITA-prisen 2024. Limfjordsteatret på Mors får Europa Kommissionens hæderspris European Innovative...

Signa Köstler modtager hædersydelse fra Statens Kunstfond

Statens Kunstfond har i dag offentliggjort navnene på fem kunstnere, der tildeles den livsvarige hædersydelse. Blandt modtagerne er Signa Köstler, der står bag kunstnerkollektivet...