Debatten om kritik fortsætter. ISCENE bringer her sceneinstruktør Niels Erlings modsvar til Anne Liisbergs kommentar fra 20. september 2023.
Kære Anne Liisberg,
Tak for dit svar. Det er umuligt at gå i dialog med en kritiker, når man selv er afsender på en forestilling, for så er der pludselig alle mulige andre interesser, der spiller ind, og det vil i det tilfælde være for nemt at affeje kritikken som bitterhed eller sårede følelser. Derfor vil jeg gerne gentage, også i dette forum, at jeg ikke er afsender på den forestilling, vi taler om, jeg har intet med den at gøre, jeg diskuterer bare ud fra et principielt standpunkt.
Lad mig starte med det konkrete: Du skriver, at onani med et kors var ” helt unødvendig, da stykkets tema – purunge kvinders erotiske længsel efter ældre mænd – i sig selv har et stærkt foruroligende provokationspotentiale”. Måske er det værd at huske på, at ”ældre mænd” i dette tilfælde jo er den purunge kvindes præst. Den følger den unge kvindes replik: ”Jeg vil have, at Gud skal kneppe mig”, direkte taget fra den roman, forestillingen bygger på. Dét, tænker jeg, forklarer korset. Men den pointe forsvinder belejligt i din argumentation.
Dernæst spørger du, om kritik kun må forholde sig til kunstnerens intention, udledt af et citat, du har trukket fra min facebookopdatering, hvor jeg skriver, at en kunstners udsagn med et værk vel må være centralt. Hvad du afholder dig fra at citere (og besvare) er de indledende spørgsmål, der tager udgangspunkt i din papand-sætning med ordene: ”Tager vi kun debatter i dette land, som majoriteten går op i? Eller har vi en tradition (og et ansvar) som befolkning for at lytte til også spinkle stemmer, der måtte tale majoriteten imod? Hvordan er det relevant i en anmeldelse, om de fleste danskere går op i en sag, som en kunstner – eller et hold af kunstnere – vælger at behandle i deres værk?”
At jeg skriver, at kunstnerens intention må være “centralt” for en læsning af et værk og en efterfølgende kritik af det, betyder jo ikke, at en anmelder ikke må forholde sig til andet eller om den, altså intentionen, lykkes. Men jeg spørger dig, hvorfor dette koges ned til et spørgsmål om, hvad majoriteten af danskere er optaget af. Hvis det er dét udgangspunkt, kritikken skrives fra, er der i hvert fald mange (store) værker, der ikke vil passere.
Slutteligt, men ikke mindre vigtigt: Du forsøger at gøre dette til et spørgsmål om ytringsfrihed. Den stråmand er simpelthen for – for at bruge dit eget ord – slap. Jeg finder det pinligt, at et medie, der vel må have til formål at skabe debat om scenekunst gennem kritik af værker, øjeblikkeligt påberåber sig sin ytringsfrihed, når de får stillet spørgsmål til deres anmeldelser. På intet tidspunkt anfægter jeg din faglighed. På intet tidspunkt tager jeg så meget som tilløb til hverken at anfægte Iscenes eksistensberettigelse eller din position. På intet tidspunkt kræver jeg, at anmeldelsen skal tages ned. Eller foreslår, at du og Iscene ikke længere skal modtage anmelderinvitationer. Dette er simpelthen IKKE et spørgsmål om hverken censur eller ytringsfrihed, og jeg lover dig, at skulle din ret til at skrive kritik, som du vil, være truet, så står jeg lige bag dig.
Men det er den ikke nu. Lige nu synes jeg bare din kritik af en forestilling er skudt forbi. Og derfor spørger jeg til, hvad du egentlig mener.
Bedste hilsner Niels
