ISCENE skrev tilbage i november 2021 om et initiativ på teaterforeningernes Teaterseminar, der skulle bringe flere smalle kompagnier i kontakt med teaterforeningerne og ud på turné. Initiativet var umiddelbart en succes, da vi fulgte op på det i maj 2022, og da vi for nylig fik muligheden for at høre mere om erfaringerne, slog vi naturligvis til.
Tora Balslev fra Daily Fiction deltog med sin og Maiken Vibe Bauers vandreforestilling City Matters på teaterseminaret i 2021, hvor Udviklingsplatformen for Scenekunst faciliterede et fælles fremstød for aktører fra det frie felt.
”Man drukner let som lille aktør på Teaterseminaret, men jeg var heldig, fordi jeg var mit eget skilt i min neongule dragt fra forestillingen, som jeg har valgt for at være beskyttet i byrummet,” fortæller hun, der også peger på, at teaterforeningerne kunne relatere til hende, fordi hun kommer fra provinsen ligesom de fleste af foreningerne:
”Jeg er født i Silkeborg, så jeg kunne også tale ind i forbindelsen til mit fødested, da jeg skulle lave mit pitch. Jeg så performeren Paolo Nani på Silkeborg Bibliotek, da jeg var 17 år, og det ændrede mit liv. Jeg ved, hvilken forskel teater kan gøre, og det har givet mig en passion for at skabe det samme.”
Vandringen skaber forbindelser
Tora Balslev var umiddelbart efter Teaterseminaret lidt frustreret over salget, men hun fandt ud af, at det ofte er de smalle forestillinger, der lukker huller i teaterforeningernes program til sidst, så hun endte med at sælge fint i betragtning af, at City Matters er en stedsspecifik forestilling
City Matters er en vandreforestilling, der som meget andet af Tora Balslevs arbejde handler om at skabe forbindelse til jorden midt i den økologiske krise.
”Værket handler om at se sin egen by med nye øjne. Byen er hårde, faste flader, som er noget andet end mig, men her havde jeg lyst til at åbne blik og sanser for en anden perception. Det er voldsomt at gå rundt med følelsen af, at arkitekturen skubber os væk, så hvordan kan vi få en forbindelse? Her var der noget bæredygtigt i, at scenografien bliver selve byens mursten, asfalt og beton. Det er kroppen, vi turnerer med, og det, at blikket bliver forandret, så vi aldrig vil opleve asfalt på samme måde igen. Det skaber forandring og peger på, at menneske og asfalt begge har et organisk ophav, så kan vi bedre have en forbindelse. Samtidig havde jeg lyst til at lave en anden type værk, og en performancevandring kan gøre ting ved at ændre blikket og sætte publikums kroppe i spil – og det kan ikke u-gøres,” fortæller Tora Balslev om tankerne bag værket.
Det er kroppen, vi turnerer med, og det, at blikket bliver forandret, så vi aldrig vil opleve asfalt på samme måde igen
Se City Matters trailer her.
Det sætter sig i kroppen
Dorthe Lindahl fra formandskabet for Teater i Aabenraa købte netop City Matters på grund af vandreelementet og bæredygtighedstemaet, fordi foreningen har en generel strategi om at have forestillinger i andre formater og på andre steder end i teatersalen. ”Vi blev nysgerrige på det cirkulære og at selv asfalt kommer fra materialer i naturen. Jeg gik selv med et par gange og det satte sig i kroppen at kigge på det grimme på en ny måde,” fortæller Dorthe Lindahl.
Bent Damsbo, der er bestyrelsesformand for Vestfyns Teater, beretter, at de også har en målsætning om nå bredt ud repertoiremæssigt. ”Det nemmeste er jo at købe Folketeatrets fire forestillinger til vores store sal, men de andre forestillinger er meget mere spændende, selvom der er mere arbejde med at sælge dem,” fortæller han og uddyber: ”Der er meget teater i Odense, som mange i vores kommune orienterer sig imod, så vi kæmper for at vende publikum vores vej ved at præsentere teater i alle kommunens gamle hovedbyer og på forskellige, ofte skæve steder. Selvom det er smalt for folk der, så får de også øjnene op for hele repertoiret”.
Begge teaterforeninger har købt smalle forestillinger før og har ambitioner om at udfordre med anderledes formater. De peger begge på, at de økonomiske begrænsninger kan mindskes, når man køber forestillinger, der er godkendt i turnenetværket.
Arbejde med frit svømmende hjerteblod
Tora Balslev synes, at de teaterforeninger, der købte City Matters, er modige, og hun hæfter sig ved, at de ofte drives af ildsjæle med brancheerfaring, tidligere professionelle, der nu arbejder frivilligt i mange timer.
”Foreningerne får tilskud, så det gør det lettere for dem at købe en forestilling som min, men det er rørende og imponerende, hvor meget frit strømmende hjerteblod, de lægger i deres arbejde. Samarbejdet med teaterforeningerne har været meget forskelligt, men jeg er selv blevet inspireret af dem, der var meget grundige og har kunnet tage deres ideer videre til andre steder, der ikke var lige så grundige med fx PR,” fortæller hun og peger særligt muligheden for at lave ekstraarrangementer som artist talks:
”Det gik op for mig, at det fungerer megagodt, for vandringerne kan være udfordrende og så er det fint at sidde og dele forestillingen bagefter. Der bliver en lettet og høj stemning, oplevelserne har brug for at blive valideret sammen, så selvom det er hårdt at lave forberedelser, to forestillinger og to artist talks på en dag, tog jeg konceptet med mig”.
Blod på tanden til mere smalt
Bent Damsbo var glad for samarbejdet og ser det frivillige arbejde som givende. Han synes, det er sjovere at arbejde med de skæve forestillinger, men lægger også vægt på at forventningsafstemme. Ikke bare med publikum, men også internt:
”Vi skal ikke være så fokuserede på publikumsantal, men på at lave godt teater og udfordre os selv og publikum. Det kræver en arbejdsindsats og ressourcerne er forskellige i teaterforeningerne, men jeg opfordrer til at prøve de skæve ting, det kan næsten kun gå godt,” siger han.
Vi skal ikke være så fokuserede på publikumsantal, men på at lave godt teater og udfordre os selv
Dorthe Lindblad oplevede en virkelig givende proces i sin dialog med Tora Balslev om, hvordan forestillingen kunne passe ind i byen og til publikum.
”Der var ekstra meget energi i samtalen mellem os, Tora og en konsulent fra kommunen, der var ind over ruten, om aftertalken, der blev en mere åben snak, hvor publikum kunne lande ovenpå turen, end de mere traditionelle aftertalks, vi tidligere har haft,” fortæller hun, der råder til at tage chancen med det smalle og finder det berigende at samarbejde om at skabe en god oplevelse. ”Det giver blod på tanden til at lave mere udenfor teaterrummet,” siger hun.
Det kræver benarbejde
Tora Balslev bliver stadig overrasket over, hvordan publikum reagerer på forestillingen.
”Jeg oplever den som ganske smooth, men den er udfordrende for nogle, der bliver lidt skræmte. Jeg har derfor også lært mig, at det kan være sådan, og det kræver noget energi at være den, der skal gøre publikum komfortable. Turen veksler mellem, at jeg guider, og tableauer, som jeg er mere tryg i selv. I tableauerne kan man ikke ændre noget, mens det at guide kræver en anden form for nærvær. Jeg flere gange lavet kurser for Stromma-guider, og har kunnet bruge de redskaber selv for at skabe de nære relationer på vandringen. Ellers er det ikke anderledes i sig selv at spille i provinsen. Med vandreforestillinger handler det om ukendskab til formen, så jeg hører meget de samme oplevelser fra publikum,” fortæller hun.
Det kræver noget energi at være den, der skal gøre publikum komfortable
I Aabenraa solgte Dorthe Lindblad tre forestillinger blandt andet gennem det byhistoriske arkiv ved at slå på, det var en anderledes måde at se sin by på.
”Vi fik solgt tre forestillinger og der er generelt mere benarbejde i at sælge denne type forestilling, men det er også sjovt og måske har nogle nye fået øje på os. Vi arbejder med publikumsudvikling den vej igennem og giver samtidig nogle andre oplevelser til vores stampublikum. En sagde til aftertalken: ”Wow, det var grænseoverskridende,” men mange havde fået noget ud af det med sansninger og refleksioner og også dansetableauerne, og kunne tænke sig noget lignende,” fortæller hun.
I Assens var alle inklusive Bent Damsbo spændte på, hvad der skulle ske. City Matters appellerer ifølge ham til unge, men de findes som de fleste steder i provinsen kun til gymnasiealderen, så det var primært den sædvanlige (ældre) aldersgruppe, der så forestillingen. Vandreforestillingerne har dog bidt sig fast hos Vestfyns Teater, der har WunchMachines Haven på forårets program, og også har haft besøg af Det Olske Orkester med Den sidste udflugt.
Vær nysgerrig på arrangørerne
Det bedste for Tora Balslev har været at opleve noget nyt og flytte sig, som hun også ønsker, publikum skal. ”Det handler om at opløse de rynkede bryn og krydsede arme i snakken efter forestillingen. At give dem et sted, hvor de overvinder sig selv og går ind i oplevelsen. Her er det en pointe, at jeg selv er fra provinsen og kan genkende mit eget udgangspunkt, når de siger ”Jeg har aldrig set noget lignende”,” smiler hun.
Hun erkender, at det er et udfordrende værk, hvor hun er meget tæt på publikum. ”Jeg har lært, at nogen ikke kan lide det, og at det er ok. Så jeg har lært noget af det som menneske om at være ærligt til stede i det, og jeg kan nok ikke lade være at tage sådan et værk på turné igen. City Matters var relativt nemt at implementere, for jeg har tænkt værket som puslespil, der skal kunne turnere, og hvor arrangørerne kan hjælpe med ruten,” siger hun, der råder andre kunstnere til at være nysgerrig på relationen med arrangørerne:
Jeg har lært noget af det som menneske om at være ærligt til stede i det, og jeg kan nok ikke lade være at tage sådan et værk på turné igen
”Man kan allerede i salgssituationen fornemme, om det kan spille. Den erfaring tager jeg selv med, for det er ikke så fedt, når det er ufedt. Det er reelt udfordrende, fordi man er så eksponeret i en vandreforestilling, og der skal man kunne stole på, at arrangørerne kan tiltrække publikum og hjælpe med fx aftertalks. Så jeg vil opfordre andre til at bruge Teaterseminaret til at opsøge information om, hvordan man som producent hjælper arrangøren med at få publikum og presse, så man forstår, hvordan det ser ud i deres ende,” opsummerer hun sine oplevelser på turné rundt blandt teaterforeninger, kulturhuse og andre scener, der også er opkøbere på Teaterseminaret.
Læs mere om kompagniet og forestillingen her.
