★★★★☆☆ Øde Lagt – ordenes vold i flot melodramatisk afgangsforestilling

Scenekunstskolens afgangshold fra Aarhus spiller i disse dage deres melodramatisk-foruroligende, men også særdeles underholdende Øde Lagt på Folketeatret, der formet som en feministisk vækkelse og ditto hævntogt giver god mulighed for at vise afgangselevernes spændvidde.

Undertitlen Markise von O…. – Faster, Pussycat! Kill! Kill! henviser til de to primære inspirationskilder til tyske Enis Macis både underholdende og foruroligende Øde Lagt, der lykkedes såre godt med et feministisk hævn-mashup af Heinrich von Kleists novelle fra 1808 med Russ Meyers exploitation-roadmovie fra 1965, som årets afgangshold fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus’ skuespillerlinje forløser flot i Nina Rudawskis modigt teatralske iscenesættelse, der havde premiere på Aarhus Teater tidligere denne sæson.

Velkommen

“Velkommen i volden,” lyder da også den første replik, da de syv skikkelser er krøbet frem fra det halvt mørklagte scenarie, der minder om en krydsning mellem en krypt og den golde ørken, hvor sidste del af forestillingen foregår.

Men vi starter hos familien von O, hvis datter Julieta er blevet voldtaget af den officer, der først redder hende fra en gruppe soldaters overgreb. Det ved hun bare ikke – eller gør hun – for hun var bevidstløs, da det skete. Hun har bare “en underlig følelse”.

De tre kvinder Varla, Rosie og Billie, protagonisterne fra Meyer-filmen, fungerer i denne del som en form for græsk kor, der formidler og udfordrer historien, for Julieta “har ikke et sprog”. Det har hendes mor, men “det er magtens sprog”, kun i mimikken ses et andet tavst sprog. Enis Macis tekst i Madame Nielsens gode oversættelse iscenesætter således gestisk og mimisk melodramatisk ordenes vold “og de handlinger, der følger af dem.”

Sikkerhed er det modsatte af frihed

I første omgang som udstødelse af Julieta, da hun insisterer på at beholde det barn, der blev undfanget i voldtægten. Siden i et incestuøst intermezzo med far og så gennem et påtvunget giftemål med officeren, selvom de tre pussycats flere gange advarende fastslår, at “sikkerhed er det modsatte af frihed”.

Bryllupsrejsen fører dem ud i ørkenen, hvor roadmovie-delen tager fart i en eksplosion af tempo, overgreb og bestialske mord. De tre pussycats og en dysfunktionel familie med far og to sønner støder sammen og bliver katalysator for Julietas hævn og fødsel som selvstændigt talende individ:

“Sikkerhed er det sekunds forspring, jeg har, fordi jeg ikke tøver,” sætter hun af, inden den sidste voldsudgydelse for altid sætter en stopper for at være offer.

Mulighed for at vise spændvidde

Øde Lagt er trods sit barske tema genuint underholdende og sprudler af gode replikker, der giver afgangsholdet mulighed for at spille på flere strenge. Ida Mia Appel, Mia Lindgreen, Minna Flyvholm og Marie Boda er i samme rolle som hhv. pussycats og Julieta hele vejen, mens Tode Ask Berntsen, Emil Knutzon og Oskar Salvatore først er i von O-universet, siden i Russ Meyers.

I et særkt samspil skaber de et nuanceret, men overraskende sammenhængende univers, der ikke trods, men netop på grund af sin insisteren på det melodramatiske, der legende kombineres med genialt meddigtende kostumer, koreografiske sekvenser og en versionering af Natascha P’s rap Drei Meter Spannweite (2019), ikke bare bliver aktuel og vedkommende, men også giver holdet mulighed for at vise spændvidde.

Det lykkes!