Populært lige nu

Fem, du kan glæde dig til i november

Redaktionen på ISCENE har igen stukket hovederne sammen og gennemtrevlet teaterprogrammerne for den kommende måned. Der er masser af spændende forestillinger at vælge imellem,...

Ahmed Tobasi: ”Scenen er vores AK-47”

Blaagaard Teater
Annonce

★★★★☆☆ Ten Thousand Hours – en hyldest til kroppe, der kan noget særligt

Man siger, at det tager 10.000 timer at blive rigtig god til noget. Artisterne fra Gravity & Other Myths må mindst have lagt det antal timer i deres disciplin, for det tekniske niveau er tårnhøjt i deres forestilling af samme navn, Ten Thousand Hours. Til gengæld savner jeg en fortælling i forestillingen, der mest bliver en hyldest til kroppe, der kan noget særligt.

Annonce

10.000 står der med digitale tal bag artisterne, der varmer op på Baltoppens scene, mens vi finder vores pladser. Tallene nulstiller og bevægelserne koncentreres, mens artisterne en og en, to og to, og i mindre grupper afskridter scenerummet. Først i slowmotion, siden i fart og krydret med de elastiske hop, svimlende sving og skødesløse vandringer fra skulder til skulder, som vi kender kompagniet Gravity & Other Myths for.

Ten Thousand Hours
Ten Thousand Hours med Gravity & Other Myths på Baltoppen LIVE. Foto Darcy Grant.

Fejlens og gentagelsens tematik

En enkelt skiller sig ud og fortsætter sin danseinspirerede opvarmningsrutine. Den enlige musiker beder ham gentage i forskellige stilarter, siden får publikum lov at byde ind. Den blændende kropskontrol er i fokus i stadigt hastigere, hvirvlende øvelser over gulv, der afløses af en andens halsbrækkende hop over først to, så fire, så seks liggende kollegaer. Flere hop følger og tallene bag uddeler point.

Den blændende kropskontrol er i fokus

Én visualiserer gennem hop fra gulv til en andens skulder, hvor ofte det ikke lykkes og dermed, hvor mange timer, der ligger bag det, der på scenen skal se legende let ud. Fejlen tematiseres gennem flere pointgivninger undervejs, men altid fulgt af artistens professionelle flow af nye forsøg og gentagelser, der finpudser teknikken.

Ten Thousand Hours
Ten Thousand Hours med Gravity & Other Myths på Baltoppen LIVE. Foto Simon McClure.

Ypperlige præstationer

En tilskuer inviteres på scenen og skal med hastig hånd skitsere forskellige poseringer, så en anden gruppe kan forsøge at gøre det efter ud fra hendes tegning. Det er et sjovt greb, der knytter sal og scene sammen, og igen viser artisternes evne til at agere hurtigt og samarbejde om en løsning.

Annonce

Det er et sjovt greb, der knytter sal og scene sammen

Derfra skrues intensiteten op i en formation af ypperlige præstationer, der varieres over kompagniets faste byggesten, hvor parakrobatik bygges sammen i større balanceformationer og veksler med fantasifulde, faretruende pyramidekonstruktioner og synkrone sving og rul i hvirvlende fart.

En fin udvikling ses også hos Gravity & Other Myths som hos andre kompagnier, idet ligestilling og diversitet giver et samarbejde, hvor også forestillingens to kvindelige artister kan agere bund i pyramiden, mens den tungeste mand står i top.

Annonce
Ten Thousand Hours
Ten Thousand Hours med Gravity & Other Myths på Baltoppen LIVE. Foto Darcy Grant.

Kroppenes byggesten

Det australske kompagni har gæstet Baltoppen før, senest i 2022 med den fuldstændig forrygende Backbone, der med deres spring, balancer og pyramidenumre fortalte samarbejdets historie. Ten Thousand Hours fortsætter lidt ad samme spor, idet der denne gang er mere fokus på byggestenene, altså kroppene og det, de kan, som er forudsætningen for samarbejdet.

Det er blændende artisteri, der med et meget højt teknisk niveau hylder kroppenes formidable evner, men denne gang savner jeg fortællingen

Det er blændende artisteri, der med et meget højt teknisk niveau hylder kroppenes formidable evner, men denne gang savner jeg fortællingen. Karaktererne og det – om end ordløse – episke flow, der er samtidscirkusgenrens markante karakteristika. Ten Thousand Hours fremstår mere som det traditionelle cirkus med afrundende numre efterfulgt af applaus og næste nummer. Det gør de så til gengæld fremragende og med stor charme.

Se forestillingstrailer her.

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Find julestemingen i teatret – oplevelser for hele familien

November er i fuld gang, og dermed står juletiden...

Virkelighedens iscenesættelse: Surkov og Evita

Både som teatergænger og som borger i 2026 må...
Anne Liisberg
Anne Liisberg
Journalistisk chefredaktør ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Jurymedlem i Revyernes revy, Den Danske Cirkuspris og comedyfestivalen UP. Bestyrelsesmedlem i Foreningen Danske Teaterjournalister. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.

Find julestemingen i teatret – oplevelser for hele familien

November er i fuld gang, og dermed står juletiden for døren og tripper for at komme ind. Findes der en bedre måde at sætte...