Populært lige nu

★★★★☆☆ Hydra – Venter på krisen. En tidsaktuel ungdomsforestilling med ørehængere

Teatergrads kunstneriske leder, Pelle Nordhøj Kann, sender kropsdygtige skuespillere ind i preppeland, mens vi venter på krig og katastrofe. Hydra - Venter på krisen...
Annonce

★★★★★☆ Hvem bestemmer – poetisk samspil i Storm P-menageri

Teater Hund & Co genopsætter den fine fortælling Hvem bestemmer, der både byder på en fantasikildrende scenografi for pilfingre og en legesyg afsøgning af det eviggyldige bestemme-tema.

Annonce

Øjet vandrer begærligt over scenen, mens vi sætter os til rette. For hvad er mon alle de sager, der hober sig op på de fem reoltårne, der står spredt i rummet og lokker enhver potentiel pilfinger? Jesper Bruun og Malik Grosos kommer ind og sætter straks rammen. De er til pasning.

Hvem bestemmer
Jesper Bruun og Malik Grosos i Hvem bestemmer på Teater Hund. Foto Jacob Stage.

Hvem bestemmer, hvad der er pænt?

De er lidt usikre på, hvad der mon skal ske. Jesper Bruun vælger i første omgang at spejle Malik Grosos’ kropssprog som det første trin i de tos legende dans omkring titeltemaet “Hvem bestemmer”. Det skal de selv finde ud af, for der dukker ingen pædagoger op. Kun en plinglyd, en lysende lampe og en stemme, der byder velkommen til pasning og opfordrer de to til at give tid til tingene.

Det skal de selv finde ud af, for der dukker ingen pædagoger op

Det kan man gøre på forskellig vis, og mens Malik Grosos går efter den rigtige løsning, tager Jesper Bruun den mere kreative tilgang. Den ene sorterer grimt og pænt, mens den anden bruger lysets magi til at finde det smukke i det grimme.

Hvem bestemmer
Jesper Bruun og Malik Grosos i Hvem bestemmer på Teater Hund. Foto Jacob Stage.

En and og en kanin

På lysbordet kommer de “pæne” ting til kort, så da lampen melder “Tid til bygning”, vil Malik Grosos gerne samarbejde med Jesper Bruun. Men nu vendes rollerne om, for Bruun har travlt med sin egen konstruktion af rullende bolde og sender replikken “Det er bedst, at der kun er en, der gør det” retur.

Annonce

For to er selvfølgelig bedre end en, når man skal bemestre tingene og folde fantasien ud

Grosos må selv på den og bygger en dans med en smukt mønstret spiralinstallation, inden han alligevel hidkaldes til hjælp i Bruuns hjørne. For to er selvfølgelig bedre end en, når man skal bemestre tingene og folde fantasien ud. Et lille intermezzo af underlegenhed afløses hurtigt af glade trin og opdagelsen af, at verden både kan se ud som en and og som en kanin.

Hvem bestemmer
Jesper Bruun og Malik Grosos i Hvem bestemmer på Teater Hund. Foto Jacob Stage.

Eviggyldigt emne

Måske er der noget, man kan bestemme over, og noget, man ikke kan, konkluderer de to og beslutter sig for at bestemme, at de skal bygge noget sammen. Over stok og sten foldes nu hele sceneriet af dimsedutter, paraplyer, dominobrikker og sæbebobler ud i en sand Storm P-maskine af fryd i en leg, der kan forlænges det uendelige.

Annonce

To skønt samspillede karakterer, der fylder virkeligheden med poesi og humor.

Hvem bestemmer havde urpremiere i 2017 og er nu tilbage med ny besætning. Historien er også uopslidelig, for hvem, der bestemmer, er et vilkår, vi alle konfronteres med hver dag. Forestillingen gør os klogere på det vilkår på den mest legesyge maner med to skønt samspillede karakterer, der fylder virkeligheden med poesi og humor.

Hvem bestemmer anbefales til 3 – 8 årige og deres voksne.

Seneste

BaggårdTeatret i medvind: Sponsorerne strømmer til

Efter en målrettet indsats er BaggårdTeatrets kultur- og erhvervsnetværk...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Anne Liisberg
Anne Liisberg
Journalistisk chefredaktør ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Jurymedlem i Revyernes revy, Den Danske Cirkuspris og comedyfestivalen UP. Bestyrelsesmedlem i Foreningen Danske Teaterjournalister. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.

BaggårdTeatret i medvind: Sponsorerne strømmer til

Efter en målrettet indsats er BaggårdTeatrets kultur- og erhvervsnetværk på ét år gået fra at tælle syv partnere til nu at have 18 virksomheder...